Ændringsbekendtgørelse nr. 195 · 2007

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen

Dokumentdato: 1. mar. 2007Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen § 1 I bekendtgørelse nr. 1694 af 19. december 2006 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen foretages følgende ændringer: 1. Efter § 8 indsættes: »§ 8a. Tildeling fra den nationale reserve til kvægproducenter i forbindelse med investeringer i udvidet produktion, hvor ansøgningen er modtaget i direktoratet senest den 25. april 2005, og hvor investeringen ikke var taget endeligt i brug inden denne dato, sker efter reglerne i §§ 8b og 8c. Stk. 2. Justering af kvægtillægget har virkning fra og med ansøgning om enkeltbetaling for 2006. § 8b. For kvægproducenter, der søgte om tildeling fra den nationale reserve i 2005 efter at have foretaget eller påbegyndt investeringer i perioden fra den 1. januar 2000 og senest den 15. maj 2004 i en hel bedrift eller i udvidelse af eksisterende produktionskapacitet eller i samme periode havde investeret i yderligere jord, bortset fra arealer med skov eller permanente afgrøder eller arealer, der blev anvendt til ikke-landbrugsaktiviteter, er det en betingelse for at opnå tillæg, at 1) investeringen som minimum var på 65.000 kr., eksklusiv moms, 2) der var en realøkonomisk sammenhæng mellem investeringen i produktionsfaktorer, som vedrørte kvægsektoren, 3) investeringen var afsluttet og havde medført en produktionsforøgelse på mindst 20 pct. forstået som en udvidelse af de præmieberettigede dyr omregnet til antal storkreaturer i et helt kalenderår og at 4) investeringen efter afslutning havde ført til en forøgelse på mindst 5.000 kr. i beregnet kvægtillæg, jf. § 8c. Stk. 2. Kravene til produktionsudvidelsen nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4 gælder dog ikke i de tilfælde, hvor der er tildelt et kvægtillæg på grundlag af produktionen i 2004 fra den nationale reserve. Stk. 3. Ved opgørelse af investeringen medregnes ikke køb af tyrekalve med henblik på at opnå handyrpræmie, udgifter til drift og vedligeholdelse, herunder udgifter til leje af staldbygninger eller til forpagtning af jord eller græsningsaftaler og lignende. Værdien af eget arbejde kan tilsvarende ikke medregnes i investeringen. Stk. 4. Tidspunktet for investeringens påbegyndelse skal dokumenteres over for Direktoratet for FødevareErhverv, f.eks. i form af kontrakter med entreprenører, byggetilladelser, skøder og dokumentation for forventet produktionsudvidelse m.v. Investeringerne skal dokumenteres i form af fakturaer og lignende. Erklæring om investeringens realøkonomiske sammenhæng med produktionsudvidelsen og udgiftsopgørelsen for investeringen skal attesteres af en registreret eller statsautoriseret revisor eller af en driftsøkonomisk konsulent. § 8c. Til justeringen af kvægtillægget anvendes præmiesatser for 2002, beregnet på grundlag af 16 pct. af handyrpræmier og 64 pct. af præmier for ammekøer, slagtepræmier, samt fast- og restpræmie fra den nationale kuvert under oksekødsordningen. Stk. 2. Justeringen af kvægtillæg beregnes på grundlag af produktionen i 2005, som følger: 1) handyrpræmier: det antal handyr, der blev udbetalt koblet præmie for i 2005. 2) ammekopræmier : det antal ammekøer /kvier, der var på bedriften i en 6 måneders periode mellem den 1. april og den 31. december 2005, og som opfyldte de betingelser, der var gældende i 2004 for at opnå ammekopræmie. 3) slagtepræmier: det antal dyr, der blev sendt til slagtning i 2005, og som opfyldte de betingelser, der var gældende i 2004, for at opnå slagtepræmie. Stk. 3. Kvægtillægget kan dog højest justeres på grundlag af det antal dyr, der er anført i ansøgningen, og som svarer til udvidelsen af produktionskapaciteten beskrevet i den indsendte investeringsplan.« 2. I § 36 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. §§ 8a-8c finder anvendelse på ansøgninger indsendt i 2005 om tildeling fra den nationale reserve i forbindelse med investeringer i udvidet kvægproduktion, hvor investeringen ikke var taget endeligt i brug inden ansøgningstidspunktet den 25. april 2005.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. marts 2007. Direktoratet for FødevareErhverv, den 1. marts 2007 Arent B. Josefsen /Nanna Sidelmann Jensen