Bekendtgørelse nr. 173 · 2007

Historisk

Bekendtgørelse om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed

Bekendtgørelse om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed

Dokumentdato: 26. feb. 2007Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Forbrugerombudsmanden kan på eget initiativ eller på baggrund af klager fra andre optage sager til behandling. Forbrugerombudsmanden er ikke forpligtet til at behandle alle klager, som han får forelagt. Forbrugerombudsmanden skal ved optagelsen af sager til behandling navnlig lægge vægt på varetagelsen af hensynet til forbrugerne.

Stk. 2. Forbrugerombudsmanden s prioriteringsadgang efter stk. 1 gælder ikke klager, der er oversendt fra kompetente myndigheder i andre EU-medlemslande i medfør af forordningen (EF) 2006/2004 om forbrugerbeskyttelsessamarbejde, som vedrører overtrædelser af direktiver, for hvilke Forbrugerombudsmanden er udpeget som kompetent myndighed, jf. bilag 1.

§ 2.§-link ↗

Forbrugerombudsmanden skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Forbrugerombudsmanden, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af markedsføringslovens bestemmelser.

§ 3.§-link ↗

Forbrugerombudsmanden kan indtræde efter retsplejelovens almindelige regler i civile retssager, herunder vedrørende civilretlige forbrugerbeskyttelseslove, hvor Forbrugerombudsmanden s indtræden sker som led i det offentligretlige tilsyn med markedsføringsloven.

Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan efter § 348 i lov om finansiel virksomhed, § 3, stk. 3, i lov om værdipapirhandel og § 120 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger mv. anlægge retssager på det finansielle område.

§ 4.§-link ↗

Forbrugerstyrelsen varetager Forbrugerombudsmanden s sekretariatsopgaver.

Stk. 2. Forbrugerstyrelsen udarbejder ved finansårets udløb en redegørelse til ministeren for familie- og forbrugeranliggender om aktiviteterne i det forløbne år og administrationen i øvrigt.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 2007. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 890 af 26. oktober 1994 om regler for Forbrugerombudsmanden s virksomhed.