Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grundlister § 1 I bekendtgørelse nr. 809 af 5. december 1990 om grundlister, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1212 af 30. december 1993 og bekendtgørelse nr. 681 af 10. juli 2000, foretages følgende ændringer: 1. § 4, stk. 1, affattes således: » § 4. Personer, der udtages, skal udgøre et alsidigt sammensat udsnit af befolkningen. Der skal tilstræbes en repræsentation af de forskellige aldersklasser, af mænd og kvinder, og af etniske minoriteter svarende til deres andel af befolkningen i kommunen.« 2. Efter § 5 indsættes: » § 5 a. Grundlisteudvalget skal ved fremsendelsen af listen over de personer, der er udtaget af grundlisteudvalget, skriftligt over for præsidenten for vedkommende landsret redegøre for, hvordan grundlisteudvalget har søgt at sikre sig, at de udtagne personer er egnede til at virke som nævninger eller domsmænd, jf. retsplejelovens §§ 68 og 69, og at kravene i § 4, stk. 1, er opfyldt.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. Justitsministeriet, den 20. februar 2007 Lene Espersen /Birgit Thostrup Christensen