Ændringsbekendtgørelse nr. 81 · 2007

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse af forretningsorden for skatteankenævn

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse af forretningsorden for skatteankenævn

Dokumentdato: 24. jan. 2007Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse af forretningsorden for skatteankenævn § 1 I bekendtgørelse nr. 607 af 14. juni 2006 af forretningsorden for skatteankenævn indsættes efter § 14 følgende: C. Syn og skøn i nævnet § 14A. Hvis adgangen efter skatteforvaltningslovens § 47 til at begære syn og skøn udmeldt ved byretten ønskes benyttet, skal rekvirenten skriftligt underrette nævnet derom. Sammen med underretningen skal følge en kopi af rekvirentens skrivelse til byretten med byrettens påtegning om, at anmodningen er imødekommet, og en kopi af skønstemaet. Nævnet stiller herefter behandlingen af klagen i bero, afventende udfaldet af syn- og skønsforretningen. Stk. 2. Nævnet kan fastsætte en frist for begæring af syn og skøn. Efter udløbet af en sådan frist behøver nævnet ikke respektere en begæring om syn og skøn. Stk. 3. Når syns- og skønssagen er afsluttet i byretten, skal rekvirenten inden 14 dage sende en kopi af retsbogsudskriften over byretssagen til nævnet. Med udskriften skal følge syns- og skønsmændenes udtalelse. Stk. 4. Hvis klageren er rekvirenten, skal vedkommende samtidig med indsendelsen af de i stk. 3 nævnte dokumenter skriftligt meddele nævnet, hvorvidt klagen opretholdes eller trækkes tilbage. Fremkommer der ingen meddelelse fra klageren herom, anses klagen for opretholdt. Stk. 5. Hvis told- og skatteforvaltningen er rekvirenten, kan nævnet efter modtagelsen af de i stk. 3 nævnte dokumenter skriftligt anmode klageren om inden for en frist på 14 dage at meddele, hvorvidt klagen opretholdes eller trækkes tilbage. Fremkommer der ingen meddelelse fra klageren inden for fristen, anses klagen for opretholdt. Stk. 6. Nævnet kan bestemme, at udgifter afholdt til syn og skøn skal dækkes fuldt ud af det offentlige, når afholdelsen af syn og skøn har tilført sagen eller skønnes at kunne tilføre sagen væsentlige nye oplysninger, der ikke mere hensigtsmæssigt har kunnet eller kan indhentes på anden måde. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 2007. Skatteministeriet, den 24. januar 2007 Kristian Jensen /Ole Kjær