Bekendtgørelse nr. 27 · 2007

Historisk

Bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold

Bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold

Dokumentdato: 10. jan. 2007Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse fastsætter regler for markedsføring, overensstemmelsesvurdering, erklæring om overensstemmelse, mærkning og brug af radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater og faste anlæg samt maksimumgrænser for elektromagnetisk udstråling fra faste elektroniske kommunikationsnet.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på det i bilag 1, nævnte radioudstyr, teleterminaludstyr, elektriske og elektroniske apparater og faste anlæg.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på forsvarets brug af radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater og faste anlæg. Definitioner

§ 2.§-link ↗

Ved faste elektroniske kommunikationsnet forstås net med en samlet kabellængde på mere end 30 meter, som bruges til envejs overførsel eller tovejs overførsel af signaler af enhver art, hvor kommunikationen foregår helt eller delvist ved hjælp af kabler baseret på elektriske ledere og omfatter signalledninger og –kabler, herunder nettermineringspunkter og deres kabelforbindelser til tilsluttede terminaler, samt alt udstyr, der er fast placeret i nettet. Betingelser for markedsføring og installation

§ 3.§-link ↗

Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen skal ved m arkedsføring af radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater sikre, 1) at der er foretaget en vurdering af overholdelsen af de i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav for det pågældende radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater, jf. §§ 7-9, 2) at den foretagne vurdering er dokumenteret i den tekniske dokumentation, jf. § 10, 3) at der er udarbejdet en erklæring om, at der foreligger overensstemmelse med de væsentlige krav vedrørende det pågældende radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater, jf. §§ 11-13, 4) at det pågældende radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater er forsynet med overensstemmelsesmærkning og øvrig mærkning, jf. §§ 14-16, 5) at det pågældende radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater ved markedsføringen er ledsaget af brugsanvisning og øvrige nødvendige oplysninger, jf. bilag 2.

§ 4.§-link ↗

Underretning til IT- og Telestyrelsen om påtænkt markedsføring af radioudstyr, der benytter radiofrekvensbånd, som ikke er harmoniseret inden for Det Europæiske Fællesskab, skal gives mindst 4 uger før markedsføringen påbegyndes. Kriterier, for hvornår radioudstyr antages at benytte radiofrekvensbånd, som er harmoniseret i Fællesskabet, fremgår af bilag 3.

Stk. 2. Underretningen, jf. stk. 1, skal indeholde oplysninger om de i bilag 4 nævnte forhold.

§ 5.§-link ↗

Fabrikanten, den ansvarlige for markedsføringen eller den ansvarlige for installationen skal ved markedsføring og installation af faste anlæg sikre, 1) at det faste anlæg overholder de i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav, og 2) at der er udarbejdet skriftlig dokumentation, jf. bilag 2, pkt. 8.

§ 6.§-link ↗

Fabrikanten, den ansvarlige for markedsføringen eller for installationen af elektriske eller elektroniske a pparater, der er bestemt til indbygning i et bestemt fast anlæg, og som ikke handles separat, skal sikre, 1) at de pågældende elektriske og elektroniske apparater ledsages af informationsmateriale, jf. bilag 2, pkt. 9, og 2) at de pågældende elektriske og elektroniske apparater er forsynet med de i bilag 2, pkt. 1-2, nævnte oplysninger. Vurdering af overensstemmelse

§ 7.§-link ↗

Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen kan ved vurdering af, om radioudstyr er i overensstemmelse med de i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav, hvis der er anvendt harmoniserede standarder, vælge mellem procedurerne: 1) Intern fabrikationskontrol samt særlige apparaturprøvninger, jf. bilag 6. 2) Intern fabrikationskontrol samt særlige apparaturprøvninger og dokumentation vedrørende den tekniske konstruktion, jf. bilag 7. 3) Fuld kvalitetssikring, jf. bilag 8.

Stk. 2. Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen kan, hvis der ikke eller kun delvis er anvendt harmoniserede standarder, vælge mellem procedurerne: 1) Intern fabrikationskontrol samt særlige apparaturprøvninger og dokumentation vedrørende den tekniske konstruktion, jf. bilag 7. 2) Fuld kvalitetssikring, jf. bilag 8.

§ 8.§-link ↗

Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen kan, ved vurdering af om teleterminaludstyr er i overensstemmelse med de i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav, vælge mellem procedurerne: 1) Intern fabrikationskontrol, jf. bilag 5. 2) Intern fabrikationskontrol samt særlige apparaturprøvninger og dokumentation vedrørende den tekniske konstruktion, jf. bilag 7. 3) Fuld kvalitetssikring, jf. bilag 8.

§ 9.§-link ↗

Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen kan ved vurdering af, om elektriske og elektroniske apparater er i overensstemmelse med de i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav, hvis der er anvendt harmoniserede standarder, følge proceduren i bilag 9, pkt. 1-9.

Stk. 2. Proceduren nævnt i stk. 1 kan anvendes, selvom der ikke eller kun delvis er anvendt harmoniserede standarder. Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen kan, hvis han vælger det, anvende et bemyndiget organ i overensstemmelsesvurderingen. I så fald kan proceduren i bilag 9, pkt. 1-12 følges. Teknisk dokumentation

§ 10.§-link ↗

Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen skal sikre, at overensstemmelsesvurderingerne som nævnt i §§ 7-9 beskrives i den tekniske dokumentation. Kravene til den tekniske dokumentation fremgår af bilag 10. Erklæring om overensstemmelse

§ 11.§-link ↗

Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen skal bekræfte overensstemmelsesvurderingen ved udstedelse af en EF-overensstemmelseserklæring. EF-overensstemmelseserklæringens indhold fremgår af bilag 11.

Stk. 2. For radioudstyr og teleterminaludstyr skal overensstemmelseserklæringen medfølge udstyret ved markedsføringen.

Stk. 3. For radioudstyr og teleterminaludstyr skal f abrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen på forlangende af IT- og Telestyrelsen i en periode på 10 år efter det tidspunkt, hvor produktionen er ophørt kunne fremlægge d en tekniske dokumentation indenfor 10 arbejdsdage.

Stk. 4. For elektriske og elektroniske apparater skal fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen på forlangende af IT- og Telestyrelsen i en periode på 10 år efter det tidspunkt, hvor produktionen er ophørt kunne fremlægge den tekniske dokumentation for elektriske og elektroniske apparater indenfor 10 arbejdsdage.

§ 12.§-link ↗

Fabrikanten, den ansvarlige for markedsføringen eller installationen skal ved markedsføring og installering af faste anlæg gennem teknisk dokumentation kunne godtgøre, at det faste anlæg overholder de i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav, jf. bilag 2.

Stk. 2. Den ansvarlige for markedsføringen eller installationen skal på forlangende af IT- og Telestyrelsen, så længe det faste anlæg er i drift, kunne fremlægge den tekniske dokumentation, jf. stk. 1, indenfor 10 arbejdsdage.

§ 13.§-link ↗

Dokumenter og korrespondance vedrørende procedurer for overensstemmelsesvurdering, jf. §§ 7-9, skal udfærdiges på et officielt sprog i det land indenfor Det Europæiske Fællesskab, hvor proceduren gennemføres, eller på et nordisk sprog, færøsk eller grønlandsk.

Stk. 2. Dokumenter og korrespondance vedrørende erklæring om overensstemmelse, jf. § 11, stk. 2, eller vedrørende underretning om påtænkt markedsføring, jf. § 4, skal ved henvendelse til IT- og Telestyrelsen være affattet på et nordisk sprog, færøsk, grønlandsk eller engelsk. Mærkning

§ 14.§-link ↗

Radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater må kun markedsføres, hvis der er påsat CE-mærkning. CE-mærkets udformning fremgår af bilag 12.

Stk. 2. Hvis erklæring om overensstemmelse er udstedt på en af de i bilag 6 og 7 angivne måder, skal identifikationsnummeret på det eventuelt involverede bemyndigede organ ligeledes påføres.

Stk. 3. Radioudstyr, som anvender radiofrekvensbånd, hvis anvendelse ikke er blevet harmoniseret i Det Europæiske Fællesskab, jf. bilag 3, må kun markedsføres, hvis det pågældende radioudstyr er påført advarselsmærkning. Advarselsmærkets udformning fremgår af bilag 12.

§ 15.§-link ↗

På radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater skal mærkning, jf. § 14, anbringes på udstyret eller dettes dataskilt, på udstyrets emballage, hvis der er en sådan, og på de ledsagende dokumenter.

Stk. 2. Mærkningen skal anbringes synligt samt være let læselig og uudslettelig.

Stk. 3. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at anbringe mærkningen på selve udstyret, skal mærkning anbringes på emballagen, brugsanvisningen eller garantibeviset.

§ 16.§-link ↗

Der må ikke på radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater anbringes mærkning, der kan vildlede med hensyn til CE-mærkningens betydning og udformning.

Stk. 2. Anden mærkning kan dog anbringes på radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater, hvis dette ikke gør CE-mærkningen mindre synlig eller læsbar.

Stk. 3. Hvis radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater udover at være omfattet af direktiverne 2004/10/EF og 99/5/EF tillige er omfattet af andre direktiver, som vedrører andre aspekter, og som foreskriver CE-mærkning, angiver CE-mærkning i henhold til denne bekendtgørelse, at det pågældende radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater også formodes at opfylde bestemmelserne i andre direktiver. Specifikke væsentlige krav

§ 17.§-link ↗

For følgende radioudstyr gælder, at det skal være konstrueret således, at det ud over at overholde de i § 5, stk. 1-4, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav, tillige skal opfylde de nedenfor nævnte specifikke væsentlige krav: 1) Radioudstyr, som skal anvendes i den maritime mobile tjeneste eller i den maritime mobile satellittjeneste, som er beregnet til at blive installeret i søgående ikke-SOLAS skibe, (skibe, som ikke er omfattet af kapitel IV i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) af 1974 som ændret i 1988), og som skal deltage i det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GMDSS), skal konstrueres således, at det sikres, at det fungerer korrekt, når det udsættes for et maritimt miljø, opfylder alle GMDSS’ operationelle krav i nødsituationer og muliggør tydelig og pålidelig kommunikation med en høj grad af nøjagtighed for analoge eller digitale kommunikationsforbindelser. 2) Radioudstyr, lavinesendere/-søgere, som fungerer på 457 kHz, og som er bestemt til at lokalisere mennesker, der er begravet i sne som følge af en lavine, skal konstrueres således, at de kan fungere korrekt både sammen med nye sendere/søgere og med sendere/søgere, som allerede er i brug, og som er godkendt i henhold til nationale godkendelsesbestemmelser baseret på EN 300 718. Lavinesendere/-søgere skal udformes således, at de fungerer pålideligt efter en lavine og fortsat fungerer, når de er begravet i sne i en længere periode som følge af en lavine. Brug af radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater og faste anlæg

§ 18.§-link ↗

Radioudstyr og teleterminaludstyr må kun bruges, hvis udstyret bruges i overensstemmelse med de radiogrænseflader, som gælder for brugen af det pågældende radioudstyr og de grænseflader, som teleterminaludstyret er beregnet til at blive brugt til eller tilsluttet.

§ 19.§-link ↗

For brug af f aste elektroniske kommunikationsnet gælder følgende vedrørende den maksimalt tilladte udstråling: 1) I frekvensområderne 108,0 - 137,0 MHz, 242,95 - 243,05 MHz, 328,6 ‑ 335,4 MHz og 406,0 - 406,1 MHz må den maksimale elektriske feltstyrke af udstråling fra et fast kommunikationsnet intet sted overstige 27 dBµV/m målt i 9 kHz båndbredde med quasi-peak detektor i henhold til CISPR 16 i en afstand af 3 m fra det faste kommunikationsnet. 2) I frekvensområderne 121,45 – 121,55 MHz, 242,95 - 243,05 MHz og 406,0 - 406,1 MHz må der ikke benyttes bærefrekvenser eller clockfrekvenser. Udbydere af offentlige kommunikationsnet og kommunikationstjenester

§ 20.§-link ↗

Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller kommunikationstjenester skal til IT- og Telestyrelsen indsende ajourførte præcise og fyldestgørende tekniske specifikationer for de grænseflader, de stiller til rådighed, inden de tjenester, der udbydes via disse grænseflader, stilles til rådighed for offentligheden.

Stk. 2. Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller kommunikationstjenester skal offentliggøre præcise og fyldestgørende tekniske specifikationer for de grænseflader, de stiller til rådighed, inden de tjenester, der udbydes via disse grænseflader, stilles til rådighed for offentligheden. Disse specifikationer skal være så detaljerede, at der på basis heraf kan konstrueres teleterminaludstyr, som vil være i stand til at udnytte de tjenester, der udbydes via den pågældende grænseflade, og at der kan gennemføres relevante prøvninger med henblik på teleterminaludstyrets overholdelse af de væsentlige krav. Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 21.§-link ↗

Med bøde straffes 1) den, der markedsfører radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater i strid med reglerne i §§ 3, 4 og 6, 2) den, der markedsfører eller installerer faste anlæg i strid med reglerne i § 5, 3) den, der ikke på opfordring fra IT- og Telestyrelsen fremsender dokumentation i henhold til §§ 11, stk. 3 og 4, og 12, stk. 2, 4) den, der markedsfører radioudstyr i strid med reglerne i § 17, 5) den, der bruger radioudstyr eller teleterminaludstyr i strid med reglerne i § 18, 6) den, der ejer et fast kommunikationsnet eller dele deraf, hvorfra den elektromagnetiske udstråling overskrider grænserne i § 19, nr. 1, eller, som benyttes i strid med § 19, nr. 2, 7) den, der ikke indsender grænsefladespecifikationer til IT- og Telestyrelsen som anført i § 20, stk. 1, eller undlader at offentliggøre grænsefladespecifikationer, jf. § 20, stk. 2.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 22.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. juli 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 132 af 4. marts 2003 om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold ophæves.

Stk. 3. Radioudstyr og teleterminaludstyr, der er godkendt før den 8. april 2000, og som er produceret og markedsført inden den 8. april 2001, kan fortsat sælges og bruges, indtil bestående lager er solgt.

Stk. 4. Elektriske og elektroniske apparater, som er overensstemmelsesvurderet til at overholde de i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav før den 20. juli 2007, kan fortsat markedsføres og bruges, hvis de bliver markedsført første gang inden den 20. juli 2009.

Stk. 5. R adioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater uden CE-mærke, der er taget i brug før den 1. januar 1997, og som efter hidtil gældende regler lovligt har kunnet bruges, vil også fremover kunne bruges, hvis de overholder de grænseværdier for elektromagnetisk udstråling, som var gældende for det pågældende radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater, da de blev taget i brug.