Bekendtgørelse nr. 1748 · 2006

Historisk

Bekendtgørelse om befordringsgodtgørelse og dækning af andre nødvendige rejseudgifter i sager, hvor Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service anviser specialrådgivningsydelser

Bekendtgørelse om befordringsgodtgørelse og dækning af andre nødvendige rejseudgifter i sager, hvor Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service anviser specialrådgivningsydelser

Dokumentdato: 20. dec. 2006Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service yder befordringsgodtgørelse og dækning af andre nødvendige rejseudgifter efter reglerne i denne bekendtgørelse til personer, som Styrelsen har henvist til gratis vejledende specialrådgivning i henhold til § 13, stk. 1 og 3, i lov om social service, hvis udgiften ikke bliver afholdt af en anden myndighed i forbindelse med myndighedens sagsbehandling.

Stk. 2. Godtgørelse af udgifter efter stk. 1 ydes kun, når afstanden til eller fra det specialrådgivningssted, som Styrelsen har anvist, overstiger 50 km. Befordringsgodtgørelse

§ 2.§-link ↗

Befordringsgodtgørelse ydes ved transport mellem bopælen eller det midlertidige opholdssted og specialrådgivningsstedet. Befordringen skal ske med det efter forholdene billigste forsvarlige befordringsmiddel. Godtgørelse af andre nødvendige rejseudgifter

§ 3.§-link ↗

Til personer, der har krav på befordringsgodtgørelse, ydes på rejser, der nødvendiggør overnatning uden for hjemmet, overnatningsgodtgørelse (hoteldispositionsbeløb) og time- og dagpenge efter laveste sats i Finansministeriets til enhver tid gældende cirkulære om time- og dagpenge m.v. Ledsager

§ 4.§-link ↗

Der ydes befordringsgodtgørelse til en ledsager til en person, der er omfattet af § 1, hvis ledsagelsen er nødvendig på grund af personens alder eller helbredstilstand. Der ydes tillige befordringsgodtgørelse til en ledsager til hen- eller hjemrejse uden ledsagelse af den person, der er henvist til en specialrådgivningsydelse, hvis ledsagelsen nødvendiggør mere end 12 timers fravær fra hjemstedet.

Stk. 2. Til en ledsager, som har krav på befordringsgodtgørelse, ydes på rejser, der nødvendiggør overnatning uden for hjemmet, overnatningsgodtgørelse (hoteldispositionsbeløb) og time- og dagpenge efter laveste sats i Finansministeriets til enhver tid gældende cirkulære om time- og dagpenge m.v. Ikrafttrædelse

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2007 og har virkning fra 1. januar 2007.