Bekendtgørelse nr. 1732 · 2006

Historisk

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af dagpenge efter lov om sygedagpenge

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af dagpenge efter lov om sygedagpenge

Dokumentdato: 22. dec. 2006Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Der indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere, der får udbetalt dagpenge fra en arbejdsgiver eller kommunen efter lov om sygedagpenge.

Stk. 2. Ved udbetaling af dagpenge fra arbejdsgiveren udgør bidraget det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, § 4 a, stk. 1, § 4 a, stk. 5, eller § 4 a, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. de i bilaget anførte A-, B-, C- og D-satser, afhængig af det bidrag, der gælder i det aktuelle beskæftigelsesforhold. Arbejdsgiveren sidestiller ved opgørelsen af lønperiodens timetal det antal timer, der er udbetalt dagpenge for med beskæftigelsesperioder.

Stk. 3. Ved udbetaling af dagpenge fra kommunen udgør bidraget det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der indbetales bidrag for hver time, der udbetales dagpenge for. Grundbidraget pr. time fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og udgør 1,74 kr. Det dobbelte timebidrag udgør 3,48 kr.

Stk. 4. Ved udbetaling af dagpenge fra kommunen som supplement til lønnen, beregnes det timetal, for hvilket der skal betales ATP-bidrag, ved at dividere det udbetalte beløb med timesatsen efter § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Stk. 5. Ved beregning af ATP-bidrag af dagpenge fra kommunen, jf. stk. 1, 3 og 4, bortset fra dagpenge ved arbejdsturnus, jf. § 47, stk. 2, i lov om sygedagpenge, kan ATP-bidraget dog højst beregnes på grundlag af i alt 37 timer pr. uge. Finansiering af ATP-bidraget

§ 2.§-link ↗

Dagpengemodtageren afholder 1/3 af ATP-bidraget efter § 1.

Stk. 2. Arbejdsgiveren eller kommunen tilbageholder bidraget ved udbetaling af dagpengene.

Stk. 3. Det af kommunen beregnede bidrag for dagpengemodtageren, jf. stk. 1, afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Kommunens andel af det samlede ATP-bidrag udgør det dobbelte heraf.

§ 3.§-link ↗

Ved udbetaling fra arbejdsgiveren afholder denne 2/3 af bidraget efter § 1, stk. 2.

§ 4.§-link ↗

Ved udbetaling af dagpenge fra kommunen afholdes 2/3 af bidraget efter § 1, stk. 3, af de i § 6, stk. 1, i lov om sygedagpenge, omtalte arbejdsgivere.

Stk. 2. Til dækning af kommunernes udgifter efter stk. 1, betaler arbejdsgiveren et finansieringsbidrag.

Stk. 3. Finansieringsbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere hos de i stk. 1 nævnte arbejdsgivere, der modtager sygedagpenge fra kommunen.

§ 5.§-link ↗

Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, jf. dog stk. 2, indbetaler bidraget efter § 4, stk. 2.

Stk. 2. Udenlandske private arbejdsgivere og private arbejdsgivere i Grønland eller på Færøerne, der indbetaler ATP-bidrag for de ansatte, er omfattet af arbejdsgiverkredsen i stk. 1, selv om registreringskravet ikke er opfyldt.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.

Stk. 4. Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne, jf. stk. 1, fastsættes, reguleres og beregnes efter bekendtgørelse om finansieringsbidrag. Arbejdsgiverens indbetaling og indberetning til ATP

§ 6.§-link ↗

Arbejdsgiveren indbetaler ATP-bidraget for perioden, hvor arbejdsgiveren udbetaler sygedagpenge, sammen med sine øvrige ATP-bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb i overensstemmelse med de af beskæftigelsesministeren herom fastsatte regler.

§ 7.§-link ↗

Arbejdsgiveren indberetter en gang om måneden det samlede ATP-bidrag, der skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension for hver enkelt lønmodtager, jf. § 6, i overensstemmelse med de af beskæftigelsesministeren herom fastsatte regler. Kommunernes indbetaling og indberetning til ATP

§ 8.§-link ↗

Det samlede bidrag efter § 1, stk. 3, forfalder den 1. i måneden efter hvert kvartals udløb. Kommunen indbetaler på det girokort, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udsender ved hvert kvartals udløb under det særlige SE-nr., der anvendes til udbetaling af dagpenge efter lov om sygedagpenge, til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 14. i måneden efter hvert kvartals udløb. For bidrag, der skal indbetales i januar måned, er sidste rettidige indbetalingsdag dog den 20. januar.

Stk. 2. Hvis kommunen ikke indbetaler bidraget rettidigt, ifalder den ansvar for betaling af renter for forsinket indbetaling. Renten opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension og udgør 11/2 pct. af det samlede bidrag for hver påbegyndt måned regnet fra kvartalets udløb.

§ 9.§-link ↗

Kommunen indberetter en gang om måneden det samlede ATP-bidrag, der skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension for hver enkelt dagpengemodtager, jf. § 8, stk. 1. Indberetningen sker til indkomstregisteret efter § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om et indkomstregister og under det i § 8, stk. 1, nævnte SE-nr. til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tilbagebetaling af ATP-bidrag

§ 10.§-link ↗

Hvis en lønmodtager skal tilbagebetale dagpenge, der er modtaget med urette, skal indbetalte ATP-bidrag af disse ydelser tilbagebetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsgiveren eller kommunen. Ikrafttræden mv.

§ 11.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007 og finder anvendelse ved udbetaling af dagpenge i forbindelse med fravær i den første hele udbetalingsperiode, der afsluttes herefter.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 838 af 24. juli 2006 om indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af dagpenge efter lov om sygedagpenge. Dog finder § 8, stk. 2, og § 9, stk. 2, fortsat anvendelse for indbetaling af bidrag for 3. og 4. kvartal 2006.

Stk. 3. § 7 træder i kraft den 1. januar 2008 i overensstemmelse med de af beskæftigelsesministeren herom fastsatte regler.

Stk. 4. § 9 træder i kraft den 1. januar 2008, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 5. Indtræder kommunens indberetningspligt til indkomstregisteret forud for den 1. januar 2008, træder § 9 i kraft på tidspunktet for indberetningspligten til indkomstregisteret efter de af skatteministeren herom fastsatte regler.

Stk. 6. Træder kommunens indberetningspligt til indkomstregisteret i kraft senere end den 1. januar 2007 og tidligere end 1. januar 2008, foretages indberetningen efter stk. 5 tillige på SKATs årlige oplysningsseddel for kalenderåret 2007 efter hidtil gældende regler. Dette gælder dog ikke, hvis kommunen senest samtidig med den første indberetning til indkomstregisteret foretager indberetning til SKAT efter hidtil gældende regler for perioden fra 1. januar 2007 og frem til den første indberetning til indkomstregisteret.