§ 1.§-link ↗
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen.
§ 2.§-link ↗
Landbrugere, der ønsker at modtage støtte efter denne ordning, skal hvert år indsende en ansøgning til Direktoratet for FødevareErhverv. Ansøgningen skal indgives på et særligt skema, enten i papirform eller elektronisk. Skemaet fås ved henvendelse i Direktoratet for FødevareErhverv eller via direktoratets hjemmeside. Ansøgningen skal være direktoratet i hænde senest den 21. april, eller i tilfælde, hvor den 21. april er en lørdag, søndag, mandag eller en helligdag, den anden hverdag (lørdag ikke medregnet), der følger herefter.
Stk. 2. Ansøgere skal endvidere indsende markkort, hvorpå alle bedriftens arealer er indtegnet og identificeret med samme nummer som anført i ansøgningen.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ansøgere, som har søgt om enkeltbetaling i det foregående år, og hvis markplan er fuldstændig identisk med markplanen for det foregående år, dog nøjes med at indsende side 1 i ansøgningsskemaet. Ansøgere, som søger om støtte til energiafgrøder, proteinafgrøder, non-food afgrøder eller stivelsesprodukter, ansøgere med MVJ-tilsagn, og ansøgere, der er økologiske producenter, som er fuldstændig omlagt, og som er i besiddelse af udtagningsrettigheder, skal dog altid indsende en fuldstændig udfyldt ansøgning. Ansøgere med miljøbetinget tilskud og tilsagn om omlægning kan kun nøjes med at indsende side 1 i ansøgningsskemaet, hvis de ikke har ændringer i forhold til indberetningen det foregående år.
Stk. 4. Der kan kun indgives én ansøgning for hver bedrift. Arealer, hvorpå en landbruger har givet græsningsret til andre, skal angives i ansøgningen for den, der ejer eller forpagter arealet.
§ 3.§-link ↗
Det danske kompensationsbeløb for prisfaldet på sukker, med det generelle fradrag på 1,67 pct. til den nationale reserve, anvendes til regional fordeling og individuelt sukkertillæg.
Stk. 2. I 2006, 2007 og 2008 anvendes henholdsvis ca. 9 pct., ca. 31 pct. og ca. 27 pct. af kompensationsbeløbet til midlertidig regional fordeling.
Stk. 3. I 2006, 2007 og 2008 anvendes henholdsvis ca. 91 pct., ca. 69 pct. og ca. 56 pct. af kompensationsbeløbet til fast regional fordeling. Fra 2009 udgør andelen af kompensationsbeløbet, som anvendes til fast regional fordeling, ca. 50 pct.
Stk. 4. De i stk. 2 og 3 nævnte procentsatser fastsættes endeligt, når antallet af betalingsrettigheder, der skal forhøjes, er fastlagt.
Stk. 5. Den regionale fordeling skal ske i form af forhøjelse af basisværdien af alle betalingsrettigheder med undtagelse af betalingsrettigheder, hvor basisværdien blev fastlagt i henhold til § 8, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1514 af 22. december 2004 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen. Individuelt sukkertillæg
§ 4.§-link ↗
En landbruger, der den 8. marts 2006 var indehaver af en kontrakt om levering af sukkerroer for markedsåret 2006/2007 med en forarbejdningsvirksomhed indgået i overensstemmelse med art. 6 i Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker, er berettiget til et individuelt sukkertillæg.
Stk. 2. Tildeling af individuelt sukkertillæg er betinget af, at Direktoratet for FødevareErhverv senest den 16. maj 2006 har modtaget ansøgning om tildeling af individuelt sukkertillæg.
Stk. 3. Overførsel af individuelt sukkertillæg er betinget af, at anmodningen herom var modtaget i direktoratet senest den 16. maj 2006, jf. artikel 13-15 og 17 i Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003.
Stk. 4. I 2008 anvendes ca. 19 pct. og fra 2009 ca. 50 pct. af det danske kompensationsbeløb til individuelle sukkertillæg. De nævnte procentsatser fastsættes endeligt, når antallet af betalingsrettigheder, der skal forhøjes, er fastlagt.
Stk. 5. Det individuelle sukkertillæg beregnes på grundlag af den mængde kvotesukker, som leveringskontrakten omfatter. Beregningen sker ved, at den del af kompensationsbeløbet, der anvendes til individuelle sukkertillæg, divideres med den samlede mængde kvotesukker, for hvilken, der var indgået leveringskontrakt med sukkerforarbejdningsvirksomheden den 8. marts 2006. Den således beregnede kompensation pr. ton multipliceres med antal ton i den enkelte landbrugers leveringskontrakt.
Stk. 6. Beregningen af individuelle sukkertillæg sker i euro. Omregningen til danske kroner sker til den gældende eurokurs det år, hvor tillægget udløses.
§ 5.§-link ↗
I 2009 vil basisværdien for betalingsrettigheder, hvor basisværdien blev fastlagt i henhold til § 8, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 1514 af 22. december 2004 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen, stige til 1.500 kr. og fra 2010 til 2012 vil der ske en udligning af basisværdien af de forskellige betalingsrettigheder ved forøgelse af basisværdien for betalingsrettigheder for permanente græsarealer og nedsættelse af basisværdien for øvrige betalingsrettigheder, således at der i 2012 er én basisværdi for alle typer betalingsrettigheder.
Stk. 2. Kvægtillæg, der er blevet fordelt på modtageren af kvægtillæggets betalingsrettigheder, vil blive reduceret med i alt 56,25 pct. fordelt over perioden 2009 – 2012. Det herved fremkomne beløb vil blive anvendt til udligning af basisværdien af rettigheder, jf. stk. 1.
§ 6.§-link ↗
Tildeling fra den nationale reserve kan ske i form af betalingsrettigheder eller ved forøgelse af værdien af allerede tildelte betalingsrettigheder. Der kan kun ske tildeling fra den nationale reserve, hvis værdien af det tildelte mindst udgør 5.000 kr. Denne minimumsgrænse gælder ikke ved forhøjelse af betalingsrettigheder, jf. § 9, stk. 1.
§ 7.§-link ↗
Ansøgning om tildeling fra den nationale reserve kan hvert år indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv i perioden fra den 15. januar til ansøgningsfristens udløb, jf. § 2, stk. 1, for det pågældende år.
Stk. 2. Ansøgning indsendes på et skema, der fås ved henvendelse til direktoratet, vedlagt nødvendig dokumentation. Tildeling fra den nationale reserve til landbrugere i særlige situationer
§ 8.§-link ↗
Direktoratet for FødevareErhverv tildeler betalingsrettigheder fra den nationale reserve eller forhøjer værdien af allerede tildelte betalingsrettigheder til landbrugere, der opfylder betingelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen.
Stk. 2. Ved langfristede forpagtningsforhold forstås forpagtninger med en varighed på mindst 5 år, jf. artikel 18, stk. 5, i Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004. Tildeling fra den nationale reserve i andre tilfælde
§ 9.§-link ↗
Direktoratet for FødevareErhverv kan efter ansøgning forhøje værdien af betalingsrettigheder, der er tildelt i medfør af § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1514 af 22. december 2004 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen, og hvor værdien af betalingsrettigheden er reduceret som følge af dobbelt støtte. Ansøgning om forhøjelse kan indgives efter udløbet af tilsagnsperioden for det tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, der gav anledning til reduktionen.
Stk. 2. Direktoratet kan tildele betalingsrettigheder fra den nationale reserve til landbrugere, som den 25. april 2005 rådede over en bedrift med et areal, der 1) var beplantet med permanente afgrøder, og hvor et areal efter rydning for permanente afgrøder opfylder betingelserne for støtteberettigede arealer, eller 2) blev udnyttet til råstofindvinding ifølge tilladelse efter råstofloven, og hvor arealet efter endt råstofindvinding er retableret til agerjord og opfylder betingelserne for støtteberettigede arealer.
Stk. 3. Tildeling af betalingsrettigheder efter stk. 2 forudsætter, at landbrugeren ikke har solgt tildelte eller erhvervede betalingsrettigheder, uden at der er fulgt et tilsvarende areal med.
Stk. 4. Der sker kun tildeling efter stk. 2, hvis værdien af det tildelte mindst udgør 5.000 kr.
Stk. 5. Ansøgning om tildeling fra den nationale reserve i henhold til stk. 2, vil i det omfang der er midler til rådighed inden for hver af de nævnte grupper, blive behandlet og tilgodeset i den rækkefølge, ansøgningerne indkommer til direktoratet. Er der et år ikke tilstrækkelige midler, vil ansøgningerne komme i betragtning det følgende år.
Stk. 6. Ansøgninger om tildeling efter stk. 2, nr. 2, skal ledsages af dokumentation fra den kompetente myndighed om, at arealet er retableret til landbrugsformål.
Stk. 7. Hvis en ansøger, der har fået tildelt betalingsrettigheder efter stk. 2, nr. 1, indenfor en periode på 5 år efter tildelingen udvider bedriftens areal med permanente afgrøder, ved tilplantning med disse afgrøder, sammenlignet med arealet det år betalingsrettighederne fra den nationale reserve blev tildelt, vil de tildelte betalingsrettigheder fra den nationale reserve for et tilsvarende areal blive inddraget til reserven. Der kan maksimalt inddrages det antal betalingsrettigheder, der er tildelt fra den nationale reserve under dette omstruktureringsprogram.
Stk. 8. Landbrugeren kan efter stk. 2, nr.1, af en eller flere gange i alt tildeles betalingsrettigheder til et areal, der højst kan svare til bedriftens samlede areal tilplantet med permanente afgrøder, som landbrugeren rådede over den 25. april 2005.
Stk. 9. Hvis en landbruger, der er berettiget til at ansøge om betalingsrettigheder efter stk. 2, sælger hele sin bedrift, kan retten til at søge fra reserven samtidig overdrages til den nye ejer.
§ 10.§-link ↗
Arealer, der indgår i en ansøgning om støtte, skal mindst være til rådighed som landbrugsareal for ansøgeren i en sammenhængende periode fra den 15. januar til den 15. november i ansøgningsåret.
Stk. 2. En landbruger kan ved indsendelsen af ansøgningen, jf. § 2, vælge en anden rådighedsperiode, end den i stk. 1 nævnte. Rådighedsperioden skal have begyndelsestidspunkt inden for perioden fra den 1. september og frem til ansøgningsfristen.
Stk. 3. En landbruger kan vælge at angive to forskellige 10 måneders rådighedsperioder. Begyndelsestidspunktet for de to perioder skal ligge indenfor den i stk. 2, 2. pkt., nævnte periode.
Stk. 4. Landbrugere, der benytter sig af muligheden for at vælge to rådighedsperioder, skal i ansøgningen om støtte angive den valgte rådighedsperiode for hver enkelt mark.
Stk. 5. Sker der i rådighedsperioden ved ekspropriation eller på ekspropriationslignende vilkår rådighedsberøvelse af arealer, der indgår i en ansøgning efter denne ordning, kan kravet om rådighed i 10 måneder fraviges for disse arealer. Hvis rådighedsberøvelsen finder sted senest den 1. september i ansøgningsåret, skal Direktoratet for FødevareErhverv have underretning om forholdet senest den 1. oktober samme år. Hvis rådighedsberøvelsen finder sted efter den 1. september i ansøgningsåret, skal direktoratet senest have meddelelse om forholdet på datoen for udløbet af rådighedsperioden. Hvis rådighedsberøvelsen finder sted senere end 14 dage før udløbet af rådighedsperioden, skal direktoratet dog senest have meddelelse om forholdet inden 4 uger fra rådighedsberøvelsen.
§ 11.§-link ↗
Dyrkede arealer skal under normale vejrforhold være sået eller tilplantet senest den 31. maj i ansøgningsåret. For grøntsager, som traditionelt sås eller tilplantes sent, er såfristen den 30. juni. Ved senere såning eller tilplantning betragtes arealerne som landbrugsarealer, som ikke dyrkes, og arealerne skal overholde bestemmelserne i §§ 19-22 om god landbrugs- og miljømæssig stand.
Stk. 2. På arealer, hvortil der søges om støtte med anvendelse af betalingsrettigheder bortset fra udtagningsrettigheder, er det i perioden fra den 15. juli til den 15. oktober, på de støtteberettigede arealer, tilladt at dyrke de frugt- og grøntsags-afgrøder, som er nævnt i art. 60, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere.
§ 12.§-link ↗
Den enkelte mark, hvortil der søges støtte, skal bestå af et sammenhængende areal, der udgør mindst 0,30 ha, medmindre marken på grund af naturlige afgrænsninger eller naboskel ikke kan sammenlægges med andre marker, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For udtagne marker gælder, at en mark skal være mindst 10 meter bred i over halvdelen af sin længde og udgøre et areal på mindst 0,10 ha.
Stk. 3. Uanset stk. 2 kan som udtagne arealer medtages randzoner med en størrelse på mindst 0,05 ha og en bredde på mindst 5 meter langs søer, åbne vandløb, kystlinier samt langs fortidsminder, som er beskyttet i medfør af museumslovens § 29e. Det er en betingelse for medtagelse af sådanne randzoner, at der ikke er dyrkede eller på anden måde landbrugsmæssigt udnyttede arealer mellem randzonen og vandkanten eller fortidsmindet.
Stk. 4. Ordningen med dyrkning af udtagne arealer med henblik på fremstilling af produkter, der ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug kan ikke anvendes på arealer, der udtages i medfør af stk. 3.
§ 13.§-link ↗
Landbrugsarealer skal under normale vejrforhold kunne dyrkes og høstes i perioden 15. maj til 15. september, jf. dog § 17.
Stk. 2. På landbrugsarealer må der pr. hektar højst være 50 stubbe, træer eller buske, der i jordoverfladen har en diameter på mere end 5 cm.
Stk. 3. Landbrugsarealer, som ikke dyrkes i overensstemmelse med god landmandspraksis og lokalt anerkendte normer, betragtes som udyrkede arealer.
§ 14.§-link ↗
Et areal, hvorpå der har været skov eller permanente afgrøder, kan kun danne grundlag for udbetaling af støtte, hvis rødderne er fjernet inden starten af rådighedsperioden i ansøgningsåret, således at pløjning af arealet kan ske.
§ 15.§-link ↗
Ved lavskov forstås skovtræer, der kan skyde fra stødet, og som stævnes mindst en gang hvert tiende år, for pil og poppel i renkultur, dog mindst en gang hvert tyvende år. I blandede beplantninger kan indgå op til 25 pct. træer af arter, som normalt ikke skyder fra stødet.
§ 16.§-link ↗
Tilstødende marker med samme afgrøde skal være tydeligt fysisk adskilt, hvis der søges om støtte til arealer baseret på forskellige typer rettigheder, eller hvis nogle af markerne indgår i en ansøgning om støtte efter denne ordning, mens andre af markerne danner grundlag for støtte efter andre ordninger. Adskillelsen skal etableres på en sådan måde, at den ikke kan flyttes i løbet af dyrkningssæsonen.
Stk. 2. Hvis arealet for en mark, der er anmeldt som udtaget, overstiger udtagningspligten, og reglerne for udtagne arealer er opfyldt for hele marken, kan fysisk adskillelse undlades.
§ 17.§-link ↗
Ved permanente græsarealer forstås arealer, som nævnt i art. 2, litra 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, og hvor plantedækket består af græs og andet grøntfoder, som under normale vejrforhold kan afgræsses eller høstes ved slæt i perioden 1. juni til 31. august. Dele af markens overflade, hvor plantedækket overvejende består af andre plantearter end græs og andet grøntfoder, er ikke støtteberettiget.
§ 18.§-link ↗
Manglende overholdelse af de i bilag 1 anførte krav kan medføre nedsættelse eller bortfald af støtten eller udelukkelse fra støtteordningen. Direktoratet for FødevareErhverv fastsætter i overensstemmelse med fællesskabets regler herom størrelsen af nedsættelsen eller træffer afgørelse om udelukkelse på grundlag af indberetning om manglende overholdelse fra de pågældende kontrolmyndigheder, jf. § 31, stk. 2, og de heri indeholdte oplysninger om alvor, omfang og varighed.
Stk. 2. Ved afgørelse om nedsættelse eller bortfald af støtten eller udelukkelse fra støtteordningen betragtes flere overtrædelser af samme krav inden for 3 år som gentagelse. God landbrugs- og miljømæssig stand
§ 19.§-link ↗
Udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal holdes plantedækket.
Stk. 2. Plantedækket skal etableres senest 14 dage efter høst, dog senest den 1. oktober, medmindre der er tilstrækkeligt eksisterende plantedække på arealerne. Hvis høsten først sker efter den 1. oktober, skal plantedækket etableres snarest muligt og senest den 31. maj. Etableret plantedække kan retableres i perioden fra den 15. april til den 31. maj under forudsætning af, at reglerne om slåning i § 20, stk. 2, er overholdt.
Stk. 3. Plantedækket skal etableres på grundlag af 1) fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsårs landbrugsafgrøder, eller 2) græsmarksplanter, idet afgrøden på udtagne arealer dog ikke i et senere år må anvendes til frøproduktion, eller 3) frøblandinger, herunder blandinger af vildt- og bivenlige planter, som godkendes af Direktoratet for FødevareErhverv.
Stk. 4. Plantedække kan undlades i en bredde af højst to meter rundt om hver enkelt mark. Dette areal kan ved mekanisk bearbejdning holdes plantefrit hele året. Plantedække kan dog ikke undlades på arealer, der ligger nærmere end 5 meter fra søer, åbne vandløb, kystlinier og de i § 12, stk. 3, nævnte fortidsminder. Endvidere kan der hele året etableres insektvolde på de i stk. 1 nævnte arealer, og der kan efter godkendelse fra direktoratet etableres andre former for faunaforbedrende foranstaltninger.
Stk. 5. På de i stk. 1 nævnte arealer, herunder arealer, der videreføres som udtagne i det følgende år, skal der hvert år inden 1. oktober ske eftersåning af områder uden tilstrækkeligt plantedække.
§ 20.§-link ↗
Udtagne arealer, permanente græsarealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal slås mindst en gang hvert andet år i juli eller august. Arealer, der ikke er slået i 2006, skal slås i 2007. For permanente græsarealers vedkommende kan slåning erstattes af afgræsning.
Stk. 2. Plantedækket på udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må ikke slås i perioden 1. maj - 30. juni. Hvis arealerne er beliggende inden for de afstandskrav, der gælder efter bestemmelserne for certificering af frø, skal plantedækket dog slås inden blomstring på anmodning fra den berørte frøavler. Endvidere må plantedækket slås i forbindelse med bekæmpelse af flyvehavre, hejrearter, brændenælder, tidsler samt giftige eller aggressive ukrudtsarter, som fastlægges af Direktoratet for Fødevareerhverv.. Plantedækket må slås hele året, hvis det igennem hele foråret ved slåning med jævne mellemrum holdes helt kort.
Stk. 3. Uanset stk. 1 kan slåning undlades, hvis arealet samme år er slået i henhold til stk. 2. Endvidere kan slåning af plantedækket undlades på vildtstriber og insektvolde, dog skal vedplanter holdes nede.
§ 21.§-link ↗
Udtagne arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må ikke anvendes på en måde, der medfører ødelæggelse eller fjernelse af plantedækket. Midlertidige foranstaltninger og arrangementer er dog tilladt, hvis plantedækket retableres straks efter anvendelsen.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan landbrugsarealer, der ikke dyrkes, altid anvendes til midlertidig landbrugsmæssig opbevaring af halm, roer, kartofler og lignende.
Stk. 3. Uanset stk. 1 kan der på landbrugsarealer, der ikke dyrkes, foretages mekanisk jordbehandling og anvendes gødning og pesticider fra 15. juli med henblik på at etablere en afgrøde til høst i det følgende år.
§ 22.§-link ↗
På udtagne arealer og på landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må der ikke 1) anvendes plantebeskyttelsesmidler, jf. lov om kemiske stoffer og produkter, med undtagelse af midler, der anvendes med henblik på selektiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo og selektive midler til bekæmpelse af flyvehavre under forudsætning af, at det øvrige plantedække ikke beskadiges, 2) tilføres mineralsk eller organisk gødning, eller 3) kunstvandes.
Stk. 2. For udtagne arealer gælder bestemmelsen i stk. 1 fra den 1. oktober forud for ansøgningsfristen til den efterfølgende 31. august.
Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 2, kan der dog udbringes husdyrgødning på udtagne arealer i forbindelse med forebyggelse eller bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme og zoonotiske infektioner under forudsætning af, at udbringningen forinden er godkendt af fødevareregionen.
§ 23.§-link ↗
Bestemmelserne i §§ 19 - 22 gælder ikke for landbrugsarealer, der er etableret som natur efter § 7, stk. 2, i lov om drift af landbrugsjorder samt træer og buske, der ikke indgår i landbrugsarealet.
§ 24.§-link ↗
Udtagne arealer skal forblive ude af produktion i udtagningsperioden fra den 15. januar forud for den årlige ansøgningsfrist til den 31. august samme år.
Stk. 2. Udtagne arealer må ikke afgræsses i udtagningsperioden, jf. dog stk. 4. Plantedække fremvokset efter udtagningsperiodens ophør må i tiden indtil førstkommende 15. januar kun anvendes indenfor bedriften. Det er en betingelse for en sådan anvendelse, at det plantedække, der er fremvokset i udtagningsperioden, bliver slået efter den 1. august i udtagningsperioden og mindst 14 dage før anvendelsen påbegyndes.
Stk. 3. Afslået plantedække fremvokset i udtagningsperioden må ikke fjernes fra marken eller presses til baller.
Stk. 4. Mekanisk jordbearbejdning kan påbegyndes fra den 20. oktober efter udtagningsperioden. Hvis der efter udtagningsperioden skal etableres en vinterafgrøde, kan mekanisk jordbearbejdning, tilsåning og gødskning dog påbegyndes fra den 15. juli forud for udtagningsperiodens ophør. Plantedække fremvokset i udtagningsperioden må ikke anvendes til landbrugsmæssige formål.
§ 25.§-link ↗
Bestemmelserne i §§ 19 - 22 og 24 om plantedække og behandling af udtagne arealer anvendes ikke ved dyrkning af afgrøder på udtagne arealer til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug.
§ 26.§-link ↗
Direktoratet for FødevareErhverv kan efter ansøgning tillade, at landbrugsarealer, der ikke kan danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder, alligevel kan danne grundlag for sådanne udbetalinger, hvis 1) bedriftens arealer helt eller delvist omfattes af et offentligt omstruktureringsprogram, der medfører ændringer af bedriftens struktur eller støtteberettigede areal, 2) det hidtil støtteberettigede areal ikke længere kan danne grundlag for udbetaling af udtagningsrettigheder som følge af offentlige foranstaltninger, og anvendelsen af det nye areal sker for at landbrugeren kan fortsætte sin normale landbrugsmæssige drift, eller 3) landbrugeren som følge af miljømæssige, agronomiske, plantesundhedsmæssige eller driftsøkonomiske forhold ønsker at ombytte arealer, der kan danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder med sådanne arealer.
Stk. 2. Det er en betingelse for tilladelse efter stk. 1, 1) at der anvises et areal på samme bedrift, der hidtil har kunnet danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder, og som efter ombytningen ikke længere kan danne grundlag for sådanne udbetalinger, og 2) at det areal, der opnår status som berettiget til en udtagningsrettighed, ikke er større end det areal, som efter ombytningen ikke længere kan danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder.
Stk. 3. Ansøgning om tilladelse i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysning om de i stk. 2 angivne betingelser, samt en redegørelse for årsagen til ombytningen. De arealer, der skal danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder, og de arealer, der ikke længere skal kunne anvendes hertil, skal identificeres ved indtegning på kort og ved angivelse af markbloknummer. Arealernes størrelse skal angives i ha med 2 decimaler. Hvis ombytningen vedrører forpagtede arealer, skal ejere af arealer, der i henhold til stk. 1, ikke længere skal kunne anvendes som grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder, ved deres underskrift erklære sig indforstået hermed.
Stk. 4. Ansøgning om tilladelse efter stk. 1, skal være direktoratet i hænde senest den 1. januar i det støtteår, hvor ombytningen skal gælde.
§ 27.§-link ↗
Overdrages en bedrift i sin helhed, inden samtlige betingelser for udbetaling af den ansøgte støtte efter denne ordning er opfyldt, er det en betingelse for ydelse af støtte, at der indsendes en skriftlig producentskifteerklæring til Direktoratet for FødevareErhverv, hvori erhverver påtager sig det fulde ansvar for overholdelse af disse forpligtelser. Producentskifteerklæringen skal indgives på en særlig blanket, der fås ved henvendelse til direktoratet.
Stk. 2. Hvis producentskiftet finder sted senest den 1. september i ansøgningsåret, skal producentskifteerklæringen være direktoratet i hænde senest den 1. oktober samme år. Hvis producentskiftet finder sted efter den 1. september i ansøgningsåret, skal producentskifteerklæringen være direktoratet i hænde senest ved udløbet af den seneste af de i § 10 nævnte rådighedsperioder. Hvis producentskiftet finder sted senere end 14 dage før udløbet af rådighedsperioden, skal producentskifteerklæringen dog senest være direktoratet i hænde 4 uger efter producentskiftet.
Stk. 3. Hvis en bedrift overdrages i sin helhed, inden den ansøgte støtte er udbetalt, vil støtten uanset overdragelsen blive udbetalt til overdrageren, medmindre overdrager ved en transport overfører retten til støtten til erhververen. Udbetaling af støtte til erhververen er betinget af, at dette ikke strider mod tredjemands bedre retsstilling i forhold til overdrageren.
Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte transport kan kun gøres gældende overfor direktoratet, hvis den modtages i direktoratet, inden udbetaling af støtten finder sted.
§ 28.§-link ↗
Ved overdragelse af betalingsrettigheder skal overdrager og erhverver underrette Direktoratet for FødevareErhverv. Underretning om overdragelsen skal ske på en særlig blanket, der fås ved henvendelse i direktoratet. Underretningen skal være direktoratet i hænde senest ved udløbet af den i § 2 fastsatte ansøgningsfrist i det kalenderår, hvor erhverver vil benytte de overdragne betalingsrettigheder i en ansøgning efter § 2. Hvis direktoratet modtager underretning om overdragelsen efter udløbet af ansøgningsfristen, men inden udløbet af fristen for at ændre i ansøgningen, kan parterne ved en ændring af ansøgningerne angive, at betalingsrettighederne tilføjes i erhververs ansøgning, og at de slettes i overdragers ansøgning, hvis de var omfattet af denne.
§ 29.§-link ↗
Direktoratet for FødevareErhverv godkender efter ansøgning, at en tilladelse til dyrkning af frugt- og grøntafgrøder, der er knyttet til en udtagningsrettighed, overføres til en almindelig betalingsrettighed. Ansøgning herom skal være direktoratet i hænde senest på tidspunktet for ansøgningsfristens udløb i det kalenderår, hvor landbrugeren ønsker at udnytte den pågældende betalingsrettighed i en ansøgning om støtte efter § 2.
§ 30.§-link ↗
Kontrollen med de omfattede arealer, afgrøder og produkter m.v. foretages af Plantedirektoratet i form af stikprøvekontrol, herunder ved telemåling, hos de enkelte landbrugere.
§ 31.§-link ↗
Kontrol med overholdelse af de i bilag 1 anførte bestemmelser foretages af de myndigheder, der ifølge gældende regler er udpeget hertil.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte kontrolmyndigheder indberetter manglende overholdelse af de nævnte bestemmelser på bedrifter, der modtager støtte efter denne ordning, og som vedrører en landbrugsaktivitet eller er foregået på et landbrugsareal, til Direktoratet for FødevareErhverv. Forud for indberetningen foretager kontrolmyndigheden høring af landbrugeren om resultaterne af kontrollen, herunder kontrolmyndighedens vurdering af alvor, omfang og varighed af den manglende overholdelse.
§ 32.§-link ↗
Det påhviler landbrugerne at yde den nødvendige bistand ved kontroleftersyn. Landbrugerne skal blandt andet forevise de omfattede arealer og de bygninger, hvor høsten opbevares, samt forevise dyrkningsplaner, markplaner, gødningsplaner, forretningsmateriale og regnskabsmateriale m.v.
§ 33.§-link ↗
Hvis en landbruger ikke har angivet i ansøgningen, hvilke betalingsrettigheder, bortset fra særlige betalingsrettigheder, der skal anvendes ved udbetaling af støtte, vil betalingsrettighederne blive anvendt i følgende rækkefølge: 1) Udtagningsrettigheder. 2) Almindelige betalingsrettigheder, hvor hele rettighedens værdi er tildelt fra den nationale reserve. 3) Betalingsrettigheder med tilladelse til at dyrke frugt- og grøntafgrøder samt andre kartofler end kartofler bestemt til produktion af kartoffelstivelse, for det areal der indgår i ansøgningen med disse afgrøder. Betalingsrettigheder, hvor tilladelsen er tildelt fra den nationale reserve, anvendes først. 4) Øvrige betalingsrettigheder. Almindelige betalingsrettigheder og betalingsrettigheder med tilladelse til at dyrke frugt- og grøntafgrøder samt andre kartofler end kartofler bestemt til produktion af kartoffelstivelse er sideordnet. Inden for hver af grupperne 1-4 anvendes betalingsrettigheder med den højeste værdi først. Hvis flere rettigheder har samme værdi, vil de betalingsrettigheder, der dannede grundlag for udbetaling af støtte det foregående år, blive anvendt først.
Stk. 2. Hvis en landbruger anmelder et større areal end det antal arealbaserede betalingsrettigheder, som landbrugeren råder over, vil eventuelle særlige betalingsrettigheder blive anvendt på det overskydende areal.
§ 34.§-link ↗
Hvis en landbruger ikke anmelder et areal til udnyttelse af særlige betalingsrettigheder, skal landbrugeren opretholde en produktion på mindst 50 pct. af det fastsatte krav om storkreaturer (SK) pr. særlig betalingsrettighed, for at støtten kan udbetales. Udnyttelsen målt i storkreaturer beregnes pr. dag, dyret har været i besætningen i kalenderåret multipliceret med følgende faktorer: 1) Handyr (tyre og stude) og kvier fra 24 måneder, ammekøer og malkekøer: 1,0 SK 2) Handyr (tyre og stude) og kvier fra 6 måneder til og med 24 måneder: 0,6 SK 3) Handyr og hundyr under 6 måneder: 0,2 SK.
§ 35.§-link ↗
Overtrædelse af § 10, stk. 5, og § 16 samt overtrædelse af § 32 i forbindelse med den i § 30 omhandlede kontrol, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter kapitel 5 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 36.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007 og finder anvendelse på ansøgninger indgivet i 2007.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 933 af 4.oktober 2005 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på ansøgninger indgivet i 2006.