Bekendtgørelse nr. 1204 · 2006

Historisk

Bekendtgørelse om færdsel m.v. på Farum Sø

Bekendtgørelse om færdsel m.v. på Farum Sø

Dokumentdato: 20. nov. 2006Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen har til formål: 1) At beskytte naturværdierne i og omkring Farum Sø og herunder specielt beskytte de naturværdier, som har begrundet, at Farum Sø er udpeget til EF-habitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde. 2) At sikre en rekreativ benyttelse af Farum Sø og dens bredarealer, der giver borgerne muligheder for at udøve et stille friluftsliv i harmoni med floraen og faunaen. 3) At sikre de landskabelige værdier på og omkring Farum Sø. Færdsel og ordensregler

§ 2.§-link ↗

Bestemmelserne i bekendtgørelsen gælder for Farum Sø. Sejladsområdet afgrænses af Hestetangsåens indløb i Farum Sø og Fiskebækkens udløb i Furesøen.

§ 3.§-link ↗

Færdsel med kanoer og kajakker kortere end 7 m er tilladt for bredejere i Farum Sø og Furesø uden særlig tilladelse samt medlemmer af en organiseret kano- eller kajakklub i hovedstadsområdet. De enkelte klubber skal forinden have indgået en aftale med Skov- og Naturstyrelsen. Medlemmer skal på forlangende af Skov- og Naturstyrelsens repræsentant kunne fremvise gyldigt legitimationskort udstedt af klubben.

Stk. 2. Anden færdsel og sejlads kræver tilladelse af Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 3. Der må gøres landgang på landgangsstederne, der er markeret ved skiltning.

Stk. 4. Dykning med flasker er ikke tilladt.

§ 4.§-link ↗

Udlejning af fartøjer samt erhvervsmæssig personbefordring på søen må ikke drives uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 2. Der må ikke sejles med bådudlejningens og lystfiskeriforpagternes både fra ½ time efter solnedgang til ½ time før solopgang.

Stk. 3. Reklame-, filmoptagelser og lignende kommercielle aktiviteter på Farum Sø må ikke finde sted uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 4. Det er ikke tilladt at afholde nogen form for konkurrencer eller stævner. De lokale fiskeklubbers interne fiskekonkurrencer er ikke omfattet af dette forbud.

§ 5.§-link ↗

Alle, der færdes på søen, skal optræde hensynsfuldt.

Stk. 2. Færdsel på søen sker på eget ansvar.

Stk. 3. Brug af musikinstrumenter, radio, højttalere eller lignende er forbudt.

Stk. 4. Det er ikke tilladt at medtage skydevåben, forstyrre dyrelivet, indsamle planter, færdes i siv- og rørbevoksninger eller bevoksninger af åkander.

Stk. 5. Al jagt på Farum Sø er forbudt.

Stk. 6. Der må ikke efterlades affald i eller ved søen.

Stk. 7. Udlægning af bøjer og lignende kan kun ske efter tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 8. Alle, der færdes på søen, skal rette sig efter de anvisninger, der gives af Skov- og Naturstyrelsens repræsentant. Fiskeri

§ 6.§-link ↗

Lystfiskeri i Farum Sø er tilladt i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1. Reklamer

§ 7.§-link ↗

Reklamer på broer, både og søflade er forbudt. Broer, havne, anvendelse af sø- og opgrødearealer m.v.

§ 8.§-link ↗

Etablering af nye og hovedrenovering af eksisterende anlæg (broer, moler, søbredssikringer, havne, ramper og lignende) på sø- eller opgrødeareal kræver en tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen, jf. bilag 2.

Stk. 2. Afgravning, rørskær, fældning af træer og buske, opfyldning eller lignende på sø- eller opgrødeareal kan kun ske efter tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 3. Det er tilladt bredejere at have en enkelt båd liggende for svaj ud for sin ejendom inden for 20 m fra ejendommen. Dispensationer og klage m.v.

§ 9.§-link ↗

Skov- og Naturstyrelsen kan dispensere fra de i denne bekendtgørelse fastsatte bestemmelser eller fastsætte konkrete regler, der afviger fra de generelle bestemmelser.

§ 10.§-link ↗

Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen kan ikke påklages. Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 11.§-link ↗

Med bøde straffes den, der overtræder § 3, § 4 eller § 5, stk. 1 og 3-8.

§ 12.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 510 af 26. maj 2004 om færdsel m.v. på Farum Sø ophæves.