Ændringsbekendtgørelse nr. 961 · 2006

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om rådighed

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om rådighed

Dokumentdato: 20. sep. 2006Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om rådighed § 1 I bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, som ændret ved bekendtgørelse nr. 238 af 5. april 2005 og bekendtgørelse nr. 920 af 3. oktober 2005, foretages efter forhandling med Beskæftigelsesrådet følgende ændringer: I § 25 indsættes som nyt stk. 2 og 3: »Stk. 2. Ved rådighedsvurderingen skal a-kassen som minimum sikre sig, at 1) medlemmet har gjort en indsats for at komme ud af ledigheden ved at søge arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret, 2) medlemmet har søgt konkrete job på opfordring af AF, a-kassen eller anden aktør, 3) medlemmet har overholdt sin jobplan, fx søgt job i bestemte brancher, 4) medlemmet har fulgt a-kassens tidligere pålæg eller vejledning, 5) medlemmet har deltaget i eventuelle kurser og tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde, 6) medlemmet ikke har helbredsmæssige problemer, som forhindrer medlemmet i at overtage arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret, og 7) der ikke er andre faktiske eller retlige forhold, som forhindrer medlemmet i at overtage arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret. Stk. 3. Hvis et medlem arbejder på nedsat tid med supplerende dagpenge og har kvalifikationer inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, skal a-kassen ved rådighedsvurderingen endvidere sikre sig dokumentation for, at medlemmet søger arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret inden for dette område. A-kassen skal give medlemmet en frist på højst 4 uger til at melde tilbage til a-kassen, hvad der er kommet ud af jobsøgningen. A-kassen skal herefter træffe afgørelse, jf. § 28, stk. 3.« § 25, stk. 2, bliver herefter til stk. 4. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2006. Arbejdsdirektoratet, den 20. september 2006 Jesper Hartvig Pedersen /Tor Even Münter