Bekendtgørelse nr. 871 · 2006

Historisk

Bekendtgørelse om udbetaling af særligt tilskud til kommuner som følge af nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille

Bekendtgørelse om udbetaling af særligt tilskud til kommuner som følge af nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille

Dokumentdato: 17. aug. 2006Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter de tilskud, som statskassen for skatteåret 2006 yder til kommuner og amtskommuner som følge af nedsættelsen af den amtskommunale grundskyldpromille, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 1397 af 21. december 2005 om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

§ 2.§-link ↗

Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretager opgørelsen af tilskuddene til de enkelte kommuner og amtskommuner. Opgørelsen for skatteåret 2006 sker på grundlag af indberetninger fra de berørte kommuner og amtskommuner om størrelsen af den samlede nedsættelse for skatteåret 2006 af grundskylden i de enkelte kommuner og amtskommuner, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 1397 af 21. december 2005 om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan kræve nærmere dokumentation fra kommunerne med hensyn til de indberettede beløb.

§ 3.§-link ↗

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udbetaler et foreløbigt kompensationsbeløb i 2. halvår 2006 til de berørte kommuner og amtskommuner. Ultimo 2006 foretages der en regulering af de udbetalte tilskud. Herefter foretages ikke yderligere efterregulering.

§ 4.§-link ↗

De kommuner og amtskommuner, der modtager tilskud, skal efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets anmodning ultimo 2006 indsende en af kommunens eller amtskommunens revision attesteret erklæring om, at opgørelsen af nedsættelsesbeløbene for skatteåret 2006 er sket i overensstemmelse med lovgivningens regler.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. september 2006.