Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anmeldelse og registrering af navnestempler for arbejder af ædle metaller (Om dispensation ved virksomhedsovertagelser og -sammenlægninger) § 1 I bekendtgørelse nr. 158 af 22. marts 1999 om anmeldelse og registrering af navnestempler for arbejder af ædle metaller foretages følgende ændringer: 1. Efter § 1, stk. 1, indsættes som nye stykker: »Stk. 2. I forbindelse med overtagelse eller sammenlægning af virksomheder vil Ædelmetalkontrollen efter ansøgning kunne tillade, at overtagne navnestempler videreføres og anvendes, selvom de ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1. Stk. 3. Begrundet ansøgning om dispensation som anført i stk. 2 indsendes til Ædelmetalkontrollen, som på baggrund af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde kan tillade den ansøgte brug af navnestemplet. Tilladelsen kan efter omstændighederne gøres tidsbegrænset.« Stk. 2 bliver herefter stk. 4. 2. § 4, stk. 1, nr. 1), affattes således: »Et navnestempel må ikke registreres: 1) når stemplet indeholder navn, firma eller forkortelse heraf, som er forskellig fra anmelderens eget navn eller firma, jf. dog § 1, stk. 2 og 3.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2006. Erhvervs- og Byggestyrelsen, den 11. august 2006 Niels Erik D. Jensen /Bjarne Bang Christensen