Bekendtgørelse nr. 837 · 2006

Historisk

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven)

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven)

Dokumentdato: 24. jul. 2006Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Der indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere, der får udbetalt dagpenge fra en arbejdsgiver eller kommunen efter barselloven.

Stk. 2. Ved udbetaling af dagpenge fra arbejdsgiveren efter § 18 i barselloven udgør bidraget det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, § 4 a, stk. 1, § 4 a, stk. 5, eller § 4 a, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. de i bilaget anførte A-, B-, C- og D-satser, afhængig af det bidrag, der gælder i det aktuelle beskæftigelsesforhold. Arbejdsgiveren sidestiller ved opgørelsen af lønperiodens timetal det antal timer, der er udbetalt dagpenge for med beskæftigelsesperioder.

Stk. 3. Ved udbetaling af dagpenge fra kommunen udgør bidraget det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der indbetales bidrag for hver time, der udbetales dagpenge for. Grundbidraget pr. time fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og udgør 1,74 kr. Det dobbelte timebidrag udgør 3,48 kr.

Stk. 4. Ved udbetaling af dagpenge fra kommunen som supplement til lønnen, beregnes det timetal, for hvilket der skal betales ATP-bidrag, ved at dividere det udbetalte beløb med timesatsen efter § 35, stk. 1, i barselloven.

Stk. 5. Ved beregning af ATP-bidrag af dagpenge fra kommunen, jf. stk. 1, 3 og 4, bortset fra dagpenge ved arbejdsturnus, jf. § 33, stk. 2, i barselloven, kan ATP-bidraget dog højst beregnes på grundlag af i alt 37 timer pr. uge.

§ 2.§-link ↗

Dagpengemodtageren afholder 1/3 af ATP-bidraget efter § 1.

Stk. 2. Arbejdsgiveren eller kommunen tilbageholder bidraget ved udbetaling af dagpengene.

Stk. 3. Det af kommunen beregnede bidrag for dagpengemodtageren, jf. stk. 1, afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Kommunens andel af det samlede ATP-bidrag udgør det dobbelte heraf.

§ 3.§-link ↗

Ved udbetaling fra arbejdsgiveren afholder denne 2/3 af bidraget efter § 1, stk. 2. Arbejdsgiverens indbetaling og indberetning til ATP

§ 4.§-link ↗

Arbejdsgiveren indbetaler ATP-bidraget for perioden, hvor arbejdsgiveren udbetaler dagpenge, sammen med sine øvrige ATP-bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb i overensstemmelse med de af beskæftigelsesministeren herom fastsatte regler.

§ 5.§-link ↗

Arbejdsgiveren indberetter én gang om året det samlede bidrag for hver enkelt lønmodtager, jf. § 4, i overensstemmelse med de af beskæftigelsesministeren herom fastsatte regler. Kommunernes indbetaling og indberetning til ATP

§ 6.§-link ↗

Det samlede bidrag efter § 1, stk. 3, forfalder den 1. i måneden efter hvert kvartals udløb. Kommunen indbetaler på det girokort, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udsender ved hvert kvartals udløb under det særlige SE-nr., der anvendes til udbetaling af dagpenge efter barselloven, til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 14. i måneden efter hvert kvartals udløb. For bidrag, der skal indbetales i januar måned, er sidste rettidige indbetalingsdag dog den 20. januar.

Stk. 2. Hvis kommunen ikke indbetaler bidraget rettidigt, ifalder den ansvar for betaling af renter for forsinket indbetaling. Renten opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension og udgør 11/2 pct. af det samlede bidrag for hver påbegyndt måned regnet fra kvartalets udløb.

§ 7.§-link ↗

Kommunen indberetter én gang om året under det i § 6, stk. 1, nævnte SE-nr. til Arbejdsmarkedets Tillægspension det samlede ATP-bidrag, der er indbetalt for hver enkelt dagpengemodtager, jf. § 6, stk. 1. Indberetningen sker på den årlige oplysningsseddel til SKAT, som videresender oplysningerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tilbagebetaling af ATP-bidrag

§ 8.§-link ↗

Hvis en lønmodtager skal tilbagebetale dagpenge, der er modtaget med urette, skal indbetalte ATP-bidrag af disse ydelser tilbagebetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsgiveren eller kommunen. Ikrafttræden m v.

§ 9.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. august 2006 og finder anvendelse ved udbetaling af dagpenge i forbindelse med fravær i den første hele udbetalingsperiode, der afsluttes herefter.