§ 1.§-link ↗
Uddannelsen til studentereksamen er en 3-årig ungdomsuddannelse, som er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse. Uddannelsen udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard.
Stk. 2. Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.
Stk. 3. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.
Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.
Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsen til studentereksamen gennemføres med fokus på det almendannende og studieforberedende. Fagligheden er nært forbundet med sider af videnskabsfagene, og eleverne skal opnå almendannelse og studiekompetence inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab med henblik på at kunne gennemføre videregående uddannelse.
§ 3.§-link ↗
Studenterkursus, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, er en komprimeret, 2-årig uddannelse, der udgør en helhed og afsluttes med den nationale studentereksamen, som er nævnt i § 1, stk. 1, og § 2. Uddannelsen er målrettet mod unge og voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse.
§ 4.§-link ↗
Studentereksamen kan opnås som 1) en samlet studentereksamen efter et 3-årigt, eventuelt 4-årigt, uddannelsesforløb eller et 2-årigt studenterkursusforløb. 2) en enkeltfagsstudentereksamen, der sammensættes af prøvekarakterer i alle obligatoriske fag, valgfag, en prøve i almen studieforberedelse og en projektprøve.
§ 5.§-link ↗
I både det 3-årige uddannelsesforløb og i de særligt tilrettelagte 4-årige forløb er uddannelsestiden mindst 2470 timer á 60 minutter.
Stk. 2. I det 2-årige studenterkursusforløb er uddannelsestiden mindst 1745 timer á 60 minutter.
Stk. 3. For elever, der har fået godkendt merit efter reglerne herom, kan skolen tilrettelægge individuelle forløb med en uddannelsestid på under henholdsvis 2470 og 1745 timer.
Stk. 4. Uddannelsen omfatter 25 eller i de af § 22, stk. 2 og 3, omfattede tilfælde 26 blokke. En blok svarer til et fag på C-niveau eller en udbygning af et fag fra C- til B-niveau, henholdsvis B- til A-niveau. Fag på B-niveau svarer til 2 blokke, og fag på A-niveau svarer til 3 blokke.
Stk. 5. Den enkelte elevs forløb kan efter elevens ønske omfatte yderligere 1 eller 2 blokke, hvis de anvendes til løft af et eller to fag fra C- til B-niveau eller fra B- til A-niveau, jf. bilag 2, eller til at eleven som valgfag kan få et sprog på A-niveau som 3. fremmedsprog. Dette forudsætter dog, at rektor giver tilladelse hertil, at undervisningen foregår på elevens egen skole, og at det ikke udløser ekstra hold.
§ 6.§-link ↗
Uddannelsestiden omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af uddannelsens formål, herunder faglig og metodisk vejledning, jf. § 41, stk. 1.
Stk. 2. Elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde, de officielle prøver til eksamen, vejledning til gennemførelse af uddannelsen, jf. § 41, stk. 2, uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. § 41, stk. 3, frivillig undervisning, jf. § 36, og studiekredse, jf. § 37, er ikke omfattet af uddannelsestiden.
§ 7.§-link ↗
En studentereksamen består af fag på gymnasialt C-, B- og A-niveau, hvor A er det højeste niveau.
Stk. 2. I de 3- og 4-årige uddannelsesforløb skal alle elever have mindst 4 fag på A-niveau, normalt 3 fag på B-niveau og normalt 7 fag på C-niveau, jf. dog § 5, stk. 5, og § 22.
§ 8.§-link ↗
Uddannelsen struktureres i et grundforløb med en uddannelsestid på 425-500 timer og et efterfølgende studieretningsforløb i den resterende del af uddannelsestiden.
Stk. 2. Rektor fordeler uddannelsestiden i de enkelte fag mellem grundforløb og studieretningsforløb, jf. § 11, stk. 3, og § 14, stk. 2.
§ 9.§-link ↗
De obligatoriske fag og niveauer i uddannelsen er 2. fremmedsprog, jf. § 10, dansk A, engelsk på mindst B-niveau, historie A, oldtidskundskab C samt fagene fysik, idræt, et kunstnerisk fag, jf. stk. 2, matematik, religion og samfundsfag, alle på mindst C-niveau, samt mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau.
Stk. 2. Det obligatoriske kunstneriske fag er ét af fagene billedkunst, dramatik, mediefag eller musik.
Stk. 3. Hver elev skal på mindst B-niveau afslutte mindst ét af fagene biologi, fysik, kemi eller naturgeografi. Dette gælder dog ikke visse elever med 4 fremmedsprog, jf. § 22, stk. 2. I studieretninger, der ikke indeholder et biologi B, fysik B, kemi B eller naturgeografi B på mindst B-niveau som studieretningsfag, vælger den enkelte elev blandt skolens udbud af valgfag, hvilket af de nævnte naturvidenskabelige fag eleven ønsker på B-niveau. Oprettelse af valghold sker efter § 49, stk. 2 og 3.
§ 10.§-link ↗
2. fremmedsprog er et fortsættersprog på mindst B-niveau eller et begyndersprog på A-niveau.
Stk. 2. Ved fortsættersprog forstås sprog, hvori eleven har fulgt prøveforberedende undervisning i folkeskolen i 2 – 4 år i 7. – 10. klasse eller har tilsvarende kvalifikationer. Fortsættersprog er fransk fortsættersprog eller tysk fortsættersprog.
Stk. 3. Begyndersprog er fransk begyndersprog, italiensk, russisk, spansk eller tysk begyndersprog. Grundforløb
§ 11.§-link ↗
Grundforløbet består af fagene dansk, engelsk, 2. fremmedsprog, historie, idræt, et kunstnerisk fag, matematik, et naturvidenskabeligt fag og samfundsfag, jf. dog stk. 2. Derudover indgår almen sprogforståelse, almen studieforberedelse og et naturvidenskabeligt grundforløb.
Stk. 2. Skolen kan beslutte, at den særfaglige undervisning i dansk, engelsk, 2. fremmedsprog, historie og idræt først begynder samtidig med studieretningsforløbet.
Stk. 3. Hvert af de fag, der indgår med særfaglig undervisning i grundforløbet, skal tildeles mindst 25 timers uddannelsestid, inkl. tid til almen sprogforståelse og almen studieforberedelse, jf. § 68, samt uddannelsestid, der anvendes i henhold til § 73.
§ 12.§-link ↗
Skolen vælger for hver klasse, hvilket af de naturvidenskabelige fag biologi, fysik, kemi og naturgeografi der indgår i klassens grundforløb.
§ 13.§-link ↗
Skolen vælger for hver klasse det obligatoriske kunstneriske fag, der indgår i klassens grundforløb. Skolen kan foretage en omfordeling af eleverne i de kunstneriske fag inden for de eksisterende hold, hvis man derved kan tilgodese flere elevers ønske om kunstnerisk fag, og hvis skolen på anden vis sikrer sammenhæng mellem fagene. Studieretningsforløb
§ 14.§-link ↗
Studieretningsforløbet består af obligatoriske fag og af 8 blokke, der anvendes til at etablere studieretning og valgfag, jf. bilag 2, samt et studieretningsprojekt. Den enkelte elev kan dog udvide antallet af blokke, jf. § 5, stk. 5.
Stk. 2. I fag, der afsluttes på C-niveau ved udgangen af 1.g, skal der ud over uddannelsestiden i grundforløbet, jf. § 11, stk. 3, afsættes mindst 40 timers uddannelsestid til det pågældende fag, inkl. tid til almen studieforberedelse, jf. § 68, samt uddannelsestid, der anvendes i henhold til § 73.
§ 15.§-link ↗
Hvert studieretningsforløb skal indeholde 3 studieretningsfag, der er på AAA-, AAB-, AAC-, ABB- eller ABC-niveau.
Stk. 2. I studieretninger med et 3. fremmedsprog som studieretningsfag, hvor det 3. fremmedsprog er et begyndersprog på A-niveau, et klassisk sprog på A-niveau eller fransk eller tysk fortsættersprog A, indgår dog kun 2 studieretningsfag, der begge er på A-niveau. Er et af studieretningsfagene samfundsfag A, skal der dog som 3. studieretningsfag indgå matematik på mindst B-niveau.
§ 16.§-link ↗
Et studieretningsfag omfatter eventuelle obligatoriske timer i faget og udnytter mindst en af de 8 blokke, jf. bilag 2.
§ 17.§-link ↗
Mulige studieretningsfag på A-niveau er: Biologi, engelsk, fransk begyndersprog, fransk fortsættersprog, fysik, græsk, italiensk, kemi, latin, matematik, musik, russisk, samfundsfag, spansk, tysk begyndersprog og tysk fortsættersprog.
§ 18.§-link ↗
Mulige studieretningsfag på B-niveau er: Billedkunst, biologi, dramatik, fysik, kemi, matematik, mediefag, musik, naturgeografi og samfundsfag samt følgende valgfag på B-niveau: Filosofi, idræt, psykologi og religion. Desuden er fortsættersprog på B-niveau for elever, der har begyndersprog på A-niveau som 2. fremmedsprog, et muligt studieretningsfag.
§ 19.§-link ↗
Mulige studieretningsfag på C-niveau fra denne bekendtgørelse er: Billedkunst, biologi, dramatik, kemi, mediefag, musik og naturgeografi. Et af de naturvidenskabelige fag biologi, kemi, naturgeografi kan indgå som studieretningsfag på C-niveau. Et af de kunstneriske fag billedkunst, dramatik, mediefag eller musik kan indgå som studieretningsfag på C-niveau, hvis det ikke er elevens obligatoriske kunstneriske fag.
Stk. 2. Endvidere kan et fag på C-niveau fra en anden gymnasial uddannelse eller valgfagsbekendtgørelsen indgå som studieretningsfag på C-niveau. Dette gælder dog ikke fag med samme navn fra andre uddannelser, kulturforståelse C og sprogfag på C-niveau, medmindre sproget er græsk eller latin. Bindinger
§ 20.§-link ↗
Der er bindinger mellem studieretningsfagene, jf. bilag 3.
§ 21.§-link ↗
Rektor vælger det 3. studieretningsfag, således at samtlige studieretningsfag i en studieretning har gode muligheder for fagligt samspil, og så bindingerne, jf. bilag 3, er opfyldt for de indgående fag.
Stk. 2. Rektor kan i studieretninger, hvor mindst 2 af fagene biologi, fysik, kemi eller matematik indgår på AA- eller AB-niveau, indføre lokale bindinger for yderligere matematisk-naturvidenskabelige fag. Skolen kan herunder oprette en studieretning med matematik A i kombination med biologi, fysik og kemi B.
Stk. 3. Herudover kan Undervisningsministeriet efter ansøgning fra den enkelte skole godkende udbudet af studieretninger med flere fag, end det kræves efter § 15.
Stk. 4. For elever, der i studieretningsforløbet skifter uddannelse eller skole, og for elever, der har fået merit, kan det ene af de to studieretningsfag på højeste niveau (AA- eller AB-niveau) efter rektors afgørelse afvige fra resten af klassens både med hensyn til fag og niveau. Desuden kan det 3. studieretningsfag efter rektors afgørelse afvige fra resten af klassens. Ændringer for elever med flere end 4 fag på A-niveau, elever med 3 eller 4 fremmedsprog og elever med græsk A som studieretningsfag
§ 22.§-link ↗
Hvis en elev har flere end 4 fag på A-niveau, ændres kravet om antallet af fag på C- og B-niveau, jf. bilag 2. Hvis en elev med 4 fag på A-niveau har flere end 3 fag på B-niveau, ændres kravet om antallet af fag på C-niveau tilsvarende, jf. bilag 2.
Stk. 2. Elever, der har 4 fremmedsprog, og som har engelsk B, fortsættersprog B, enten 2 begyndersprog A eller 1 begyndersprog A og latin A, skal yderligere have 1 valgfag på C-niveau. Disse elever er fritaget for kravet om mindst ét af fagene biologi, fysik, kemi eller naturgeografi på mindst B-niveau. Det samme gælder elever, der har engelsk B, et begyndersprog A, græsk A og latin A.
Stk. 3. Elever med 3 fremmedsprog, hvoraf mindst 2 er på A-niveau, kan erstatte 1 valgfag, som hæver 1 fag på C-niveau til B-niveau, med 2 valgfag på C-niveau, hvoraf det ene er latin. Muligheden ændrer ikke på kravet om, at eleverne skal have et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, jf. § 9 stk. 3.
Stk. 4. Hvis græsk A indgår som studieretningsfag, indgår timerne i oldtidskundskab C som en del af græsk A. Oldtidskundskab C bortfalder som selvstændigt fag for disse elever. Studieretningsprojekt
§ 23.§-link ↗
Studieretningsprojektet skrives i 2 eller 3 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag, som eleven har på A-niveau, og med inddragelse af studieretningsfag på C-, B- eller A-niveau og/eller obligatoriske fag på A-niveau, jf. bilag 7.
Stk. 2. Såfremt eleven vælger at inddrage et studieretningsfag på C- eller B-niveau, der er blevet afsluttet før 3.g, jf. § 71, stk. 3, skal skolen tilbyde eleven faglig og metodisk vejledning i faget.
Stk. 3. Eleven vælger studieretningsprojektets fagkombination. Blandede studieretninger
§ 24.§-link ↗
For elever fra 2 studieretninger, der på grund af antallet af tilmeldte ikke har kunnet oprettes enkeltvis, kan der etableres 1 blandet studieretningsklasse, hvor eleverne fra de 2 studieretninger samlæses i de obligatoriske fag i studieretningsforløbet og i enten mindst 1 studieretningsfag på A-niveau eller i 2 studieretningsfag på samme niveau, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Der kan desuden etableres 1 blandet studieretningsklasse, der består af eleverne i en studieretning med latin A og græsk A samt eleverne fra en anden studieretning, som gerne må være en blandet studieretning. Disse klasser samlæses i de obligatoriske fag, jf. dog § 58, stk. 2, på nær oldtidskundskab C, jf. § 22, stk. 4. Valgfag
§ 25.§-link ↗
Valgfag kan være fag fra valgfagsbekendtgørelsen eller fag fra de øvrige gymnasiale uddannelser, jf. bilag til bekendtgørelserne om uddannelserne til hf, hhx og htx, jf. dog §§ 26-30. De fag, der er beskrevet i bilag 10-43 og 45-54 til denne bekendtgørelse, kan også udbydes som valgfag.
Stk. 2. Skolen oplyser samtidig med, at et valgfag udbydes, efter hvilken bekendtgørelse faget planlægges læst, såfremt det planlægges læst efter andre gymnasiale bekendtgørelser end nærværende eller valgfagsbekendtgørelsen.
Stk. 3. En elev kan ikke vælge det samme fag og niveau mere end én gang.
§ 26.§-link ↗
Begyndersprog skal altid være på A-niveau. Latin og græsk kan være på C-niveau.
Stk. 2. Elever, der har et fortsættersprog som 2. fremmedsprog, og som har de nødvendige forudsætninger, kan vælge yderligere et fortsættersprog som valgfag på B- eller A-niveau.
§ 27.§-link ↗
Valg af biologi A, fysik A eller kemi A forudsætter, at eleven senest samtidigt med undervisningen i disse fag følger undervisning i matematik på mindst B-niveau.
§ 28.§-link ↗
Hvis græsk A indgår som valgfag, indgår timerne i oldtidskundskab C som en del af græsk A. Oldtidskundskab C bortfalder som selvstændigt fag for disse elever.
§ 29.§-link ↗
Kun ét af fagene datalogi C, programmering C, informationsteknologi C eller B, kommunikation/it A eller C eller it A eller B kan indgå som valgfag.
Stk. 2. En elev kan ikke vælge idéhistorie B eller kulturforståelse C eller B som valgfag.
Stk. 3. Til og med skoleåret 2006/2007 kan en elev ikke både have faget filosofi og teknologi C og faget filosofi C eller B.
§ 30.§-link ↗
En elev skal følge eller have fulgt undervisningen på det nærmest underliggende niveau i et fag, før eleven kan påbegynde undervisningen på et højere niveau i faget. Rektor kan dog tillade, at dette krav fraviges, såfremt elevens reelle faglige kvalifikationer skønnes at være tilstrækkelige.
§ 31.§-link ↗
Ophævet
§ 32.§-link ↗
Ophævet Øvrige undervisningsaktiviteter i uddannelsestiden
§ 33.§-link ↗
Dele af uddannelsestiden kan organiseres og tilrettelægges som ekskursioner mv.
Stk. 2. Alle ekskursioner skal godkendes af rektor og skal indgå i opfyldelsen af de faglige mål i samme omfang som den undervisning, de træder i stedet for.
§ 34.§-link ↗
Skolen kan som led i undervisningen afholde fællesarrangementer og temadage og give mulighed for praktikophold.
Stk. 2. Fællesarrangementer omfatter mere end én klasse eller ét hold og kan afholdes på tværs af årgange og arrangeres under friere former end den sædvanlige undervisning.
Stk. 3. Temadage kan anvendes til aktiviteter på tværs af årgange, klasser og hold og skal have en sådan karakter, at der kan arbejdes fagligt og pædagogisk relevant på gymnasialt niveau.
Stk. 4. Praktik er ophold på en virksomhed, en institution eller lignende for én eller flere elever. Praktik kan indgå i et undervisningsforløb i alle fag eller deres samspil eller i forbindelse med studieretningsprojektet.
Stk. 5. Alle fællesarrangementer, temadage og praktikophold skal godkendes af rektor og indgå i opfyldelsen af uddannelsens mål.
§ 35.§-link ↗
Dele af uddannelsestiden kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution for elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt. Aktiviteter uden for uddannelsestiden
§ 36.§-link ↗
Skolen skal tilbyde eleverne frivillig undervisning. Skolen bestemmer selv, i hvilke fag og emner undervisningen tilbydes. Undervisningen, der kan tilbydes grupper af elever på tværs af årgange, klasser og hold, kan ikke omfatte prøverelateret faglig undervisning. Undervisningen er gratis for eleverne.
Stk. 2. Deltagelse i frivillig undervisning kan ikke gøres til en betingelse for den enkelte elevs muligheder for valg af studieretning, valgfag eller andre aktiviteter, der udbydes af skolen som en del af uddannelsen.
§ 37.§-link ↗
Skolen kan tilbyde eleverne studiekredse. Studiekredse kan tilbydes grupper af elever på tværs af årgange, klasser og hold. Studiekredse kan ikke omfatte prøverelateret, faglig undervisning. Deltagelse er frivillig og gratis for eleverne.
Stk. 2. Deltagelse i frivillige studiekredse kan ikke gøres til en betingelse for den enkelte elevs muligheder for valg af studieretning, valgfag eller andre aktiviteter, der udbydes af skolen som en del af uddannelsen.
§ 38.§-link ↗
Skolen kan tilbyde eleverne mulighed for at anvende skolens faciliteter som lektiecafé eller lignende for derved at styrke studiemiljøet og grundlaget for, at alle elever opnår et godt fagligt udbytte. Læreplaner
§ 39.§-link ↗
Målene for og indholdet af undervisningen fremgår af de respektive læreplaner, bilag 2-54, samt de i § 25, stk. 1, nævnte bilag.
§ 40.§-link ↗
Undervisningssproget er dansk, medmindre undervisningen foregår ved en udenlandsk institution, jf. § 35. Undervisningsministeriet kan i andre tilfælde godkende, at undervisningssproget er engelsk, tysk eller fransk.
Stk. 2. I undervisningen anvendes en fælles grammatisk terminologi. Fremmedsprogede tekster kan benyttes ved undervisningen i alle fag og i deres samspil.
Stk. 3. Undervisningen skal løbende omfatte træning i studiemetodik.
§ 41.§-link ↗
Rektor skal sikre, at der gives faglig og metodisk vejledning i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene som en del af uddannelsestiden.
Stk. 2. Rektor skal sikre, at der ud over den i stk. 1 nævnte vejledning uden for uddannelsestiden tilbydes eleverne individuel og kollektiv rådgivning og vejledning til gennemførelse af uddannelsen, jf. bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område.
Stk. 3. Den uddannelses- og erhvervsvejledning, som eleverne modtager i henhold til bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv, ligger uden for uddannelsestiden.
Stk. 4. Rektor træffer nærmere beslutning om organiseringen og tilrettelæggelsen af vejledningen i henhold til stk. 2.
§ 42.§-link ↗
Amtsrådet, på de private skoler bestyrelsen, fastsætter antallet af grundforløbsklasser, som den enkelte skole er forpligtet til at oprette (skolens kapacitet), og antallet af elever, som hver skole mindst skal optage.
Stk. 2. Amtsrådet fastsætter kapaciteten ved studenterkurser. Klasser og hold
§ 43.§-link ↗
Rektor fastlægger det maksimale elevantal i klasserne og træffer beslutning om fordeling af eleverne i de enkelte klasser.
Stk. 2. Ved fordelingen af elever i klasser i grundforløbet skal rektor i videst muligt omfang tage hensyn til elevernes forhåndstilkendegivelser om studieretning.
Stk. 3. Ved fordeling af eleverne på klasser i studieretningsforløbene skal rektor i videst muligt omfang tage hensyn til elevernes ønsker om studieretning og valgfag.
Stk. 4. Rektor indplacerer eleven på begynder- eller fortsættersprog. Indplaceringen sker som hovedregel på grundlag af elevens forudgående undervisning i faget.
§ 44.§-link ↗
Rektor kan tillade, at en elev fra en anden gymnasial uddannelse, der har valgt et fag i stx-uddannelsen, optages i en eksisterende klasse eller på et eksisterende hold. Udbud og oprettelse af studieretninger og fag
§ 45.§-link ↗
Amtsrådet fastsætter efter indstilling fra rektor, der forinden skal have hørt skolens bestyrelse, principper for udbuddet af studieretninger og valgfag på den enkelte skole.
Stk. 2. Amtsrådet skal sikre, at der inden for amtet er et bredt udbud af valgfag inden for de 3 hovedområder humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab.
Stk. 3. Hver skole skal gruppere sit udbud af studieretninger i følgende hovedkategorier: Kunstneriske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og sproglige studieretninger. Skolen afgør ud fra studieretningens to fag på højeste niveau, hvilken hovedkategori en studieretning henhører under.
Stk. 4. Antallet af forskellige studieretninger, som udbydes på den enkelte skole, skal stå i rimeligt forhold til skolens størrelse. Alle offentlige skoler skal dog hver udbyde mindst 4 studieretninger. Af disse skal mindst én indeholde mindst to humanistisk-sproglige fag på AA- eller AB-niveau, mindst én skal indeholde samfundsfag A, og mindst én skal indeholde matematik A, sammen med fysik på mindst B-niveau og kemi på mindst B-niveau.
Stk. 5. Amtsrådet træffer efter indstilling fra rektor beslutning om, hvilke studieretninger og valgfag, der udbydes på den enkelte skole. På de private skoler træffer bestyrelsen efter indstilling fra rektor beslutning om udbuddet af studieretninger og valgfag.
§ 46.§-link ↗
En studieretning må udelukkende navngives med navnene på de to fag på højeste niveau i studieretningen, jf. dog stk. 2. Såfremt det ikke er entydigt, hvilke fag der i en studieretning skal anses for de to på højeste niveau, afgør skolen selv, hvilke to af studieretningens fag der tilsammen skal udgøre navnet.
Stk. 2. Skolen må gerne på sin hjemmeside, på informationsmøder og i informationsbrochurer informere yderligere om indholdet af og sigtet med de enkelte studieretninger, herunder påtænkte niveauer. Informationen skal fokusere på det centrale indhold i den enkelte studieretning og må ikke stride mod § 50, stk. 2 og 3.
§ 47.§-link ↗
Inden for amtskommunen skal der på mindst én skole udbydes undervisning på A-niveau som enten studieretningsfag eller valgfag i hvert af de fag, der kan være studieretningsfag på A-niveau.
Stk. 2. Inden for amtskommunen skal der udbydes undervisning på mindst én skole i hvert af de fag på B- og C-niveauer, som kræves for at kunne søge optagelse på videregående uddannelse.
Stk. 3. Hver skole skal som obligatoriske kunstneriske fag udbyde mindst to af fagene billedkunst C, dramatik C, mediefag, C og musik C.
Stk. 4. Amtsrådet kan pålægge den enkelte skole at udbyde bestemte fag, hvis det er nødvendigt for at sikre et bredt spektrum af studieretninger eller af valgfag.
§ 48.§-link ↗
Amtsrådet fastsætter rammer for skolernes oprettelse af studieretninger.
Stk. 2. Antallet af studieretningsklasser skal på den enkelte gymnasieskole altid være mindst lige så stort som antallet af grundforløbsklasser.
Stk. 3. Rektor træffer beslutning om oprettelse af konkrete studieretninger og kan herunder træffe beslutning om oprettelse af blandede studieretningsklasser, jf. § 24. Rektors beslutning kan indebære, at ikke alle elevers ønsker om studieretning tilgodeses.
Stk. 4. Hver skole skal som minimum oprette én studieretning, der indeholder mindst to humanistisk-sproglige fag på AA- eller AB-niveau. En studieretning, der består af matematik A sammen med fysik på mindst B-niveau og kemi på mindst B-niveau, skal altid oprettes, medmindre dette af økonomiske grunde i helt særlige tilfælde ikke er muligt. Såfremt denne sidstnævnte studieretning ikke oprettes, skal skolen på anden vis sikre, at eleverne tilbydes de tre fag på de nævnte niveauer, og skolen skal samtidig oprette mindst én studieretning, der indeholder mindst et naturvidenskabeligt fag på A-niveau (biologi, fysik eller kemi) eller matematik A i kombination med biologi, fysik eller kemi på mindst B-niveau.
§ 49.§-link ↗
Amtsrådet fastsætter rammer for skolernes oprettelse af valgfag.
Stk. 2. Valgfag, hvortil der på skoler med maksimalt 400 elever er mindst 7 tilmeldte elever og på skoler med mere end 400 elever er mindst 10 tilmeldte elever, skal dog altid oprettes. Ved skoler med både alment gymnasium og hf opgøres det samlede elevtal i de to uddannelser, når det drejer om fag, der kan vælges af både gymnasieelever og hf-kursister. Bestemmelsen omfatter ikke elevernes obligatoriske valg af 2. fremmedsprog og af kunstnerisk fag.
Stk. 3. Rektor træffer afgørelse om oprettelsen af konkrete valgfag, jf. stk. 1 og 2. Rektors beslutning kan indebære, at ikke alle elevers ønsker om valgfag tilgodeses. Rektor skal dog sikre, at alle elever kan opfylde kravene til uddannelsen.
§ 50.§-link ↗
Skolens udbud af studieretninger og valgfag mv. skal offentliggøres senest den 1. december forud for fristen for ansøgning om optagelse. Såfremt nogle valgfag kun udbydes i forbindelse med visse studieretninger, skal skolen gøre opmærksom på dette på hjemmesiden. Udmeldingen sker på skolens eller amtsrådets hjemmeside og på et eventuelt orienteringsmøde for kommende 1.g-elever.
Stk. 2. Skolens udmelding skal for den enkelte studieretning informere om, hvilke to studieretningsfag der indgår som studieretningens to fag på højeste niveau, jf. § 46, stk. 1, men ikke fagenes niveau, jf. dog § 46, stk. 2.
Stk. 3. Skolen skal endvidere for den enkelte studieretning oplyse, hvilke eller hvilket fag der påtænkes som mulige eller muligt tredje eller fjerde, jf. § 21, stk. 2-3, studieretningsfag.
§ 50 a.§-link ↗
Skolen skal i sit udbud angive, hvilke to af de naturvidenskabelige fag biologi, kemi og naturgeografi, der indgår i det enkelte studieretningsforløb, jf. § 9, stk. 1, og udmelde, hvilke naturvidenskabelige fag den tilbyder som valgfag på B-niveau.
Stk. 2. Skolens udmelding skal endvidere informere om, hvilke fag der udbydes som 2. fremmedsprog og som obligatorisk kunstnerisk fag.
§ 51.§-link ↗
Skolen skal senest 1. november i grundforløbet meddele niveauet for de to fag på højest niveau i hver studieretning. Samtidig meddeler skolen niveauerne for de mulige 3. studieretningsfag samt de udbudte valgfag og disses niveau. Elevens valg af studieretning og valgfag
§ 52.§-link ↗
Skolen indhenter tidligst den 1. december i grundforløbet elevernes ønsker om studieretning. Eleverne skal mindst kunne vælge mellem alle de studieretninger, skolen udbød i forbindelse med elevernes ansøgning om optagelse i gymnasiet.
Stk. 2. Rektor fordeler eleverne i studieretninger, så elevernes ønsker tilgodeses i videst muligt omfang. Rektor skal sikre, at sammensætningen af elevernes uddannelsesforløb opfylder uddannelsens krav.
Stk. 3. Studieretningsforløbet starter i perioden 2. – 15. januar i 1.g. Eleverne skal senest 8 skoledage før studieretningsforløbets start have besked om, i hvilket omfang deres ønsker er blevet opfyldt.
§ 52 a.§-link ↗
Rektor beslutter, hvornår eleverne vælger valgfag. Elevernes valg af valgfag på højere niveau end det obligatoriske skal dog være foretaget inden eksamensudtrækket på det obligatoriske niveau og kan kun i helt særlige tilfælde ændres efter eksamensudtrækket.
Stk. 2. Skolen skal mindst udbyde alle de valgfag, den udbød, da eleverne søgte optagelse i gymnasiet. Har nogle valgfag alene været udbudt i tilknytning til bestemte studieretninger, har kun de elever, der har søgt disse studieretninger, krav på at kunne ønske disse valgfag.
Stk. 3. Rektor fordeler eleverne på valghold, så elevernes ønsker tilgodeses i videst muligt omfang. Rektor skal sikre, at sammensætningen af elevernes uddannelsesforløb opfylder uddannelsens krav.
§ 52 b.§-link ↗
Rektor kan efter ansøgning tillade, at en elev følger undervisningen i et valgfag på en anden gymnasial institution , hvis faget ikke oprettes eller ikke oprettes på det ønskede niveau på elevens egen institution, eller hvis skematekniske forhold hindrer, at en elev kan blive optaget på et ønsket valghold.
Stk. 2. Rektor kan i ganske særlige tilfælde tillade en elev, der ønsker et valgfag, der indgår som specifikt adgangskrav på en videregående uddannelse, og som ikke oprettes på skolen eller ikke oprettes på det ønskede niveau, eller hvis skematekniske forhold hindrer, at en elev kan blive optaget på et ønsket valghold, at følge undervisning i faget i en anden studieretning. I sådanne tilfælde skal eleven følge den plan, der er lagt for undervisningen i faget.
§ 52 c.§-link ↗
En elev kan efter at have afgivet ønske om valgfag og efter at have fået besked om, hvilke valgfag vedkommende har fået, anmode rektor om tilladelse til at udskifte et eller flere valgfag. Rektor kan give tilladelse hertil, hvis der ikke herved udløses ekstra valghold, og hvis de samlede krav til uddannelsen fortsat opfyldes. Et sådant omvalg skal normalt være gennemført, inden undervisningen i valgfaget starter.
§ 53.§-link ↗
Såfremt en studieretning på AA-niveau på grund af beskeden søgning ikke kan oprettes, kan rektor i 1.g i perioden fra 1. december til 15. januar i grundforløbet oprette studieretningen på AB-niveau, hvis dette ikke dette strider mod bindingerne, jf. bilag 3. Rektor skal samtidig tilbyde B-niveaufaget som valgfag på A-niveau. Oprettelsen af valghold sker i henhold til reglerne i § 49.
§ 54.§-link ↗
Rektor kan i perioden 1. december til 15. januar under følgende betingelser ændre en studieretning fra ABB-niveau til AAB-niveau eller fra ABC-niveau til AAC-niveau: 1) Studieretningen omfatter kun de elever, der som valgfag har ønsket et studieretningsfag på B-niveau som valgfag på A-niveau. 2) Elever, der pr. 1. december havde krav på at få et ønsket valgfag, jf. § 49, har fortsat krav herpå.
Stk. 2. Under tilsvarende betingelser kan rektor ændre en studieretning på ABC-niveau til ABB-niveau. Skoleår og ferie
§ 55.§-link ↗
Skolens bestyrelse træffer beslutning om undervisningens start.
Stk. 2. Undervisningsministeriet fastsætter det seneste tidspunkt for afslutning af undervisningen for hvert klassetrin ved offentliggørelsen af den årlige plan for eksamens afholdelse.
Stk. 3. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra rektor beslutning om antallet af skoledage og om placering af ferie- og fridage.
§ 56.§-link ↗
Undervisningen planlægges og gennemføres, så målene for både uddannelsen som helhed og for de enkelte fag, jf. bilag 2-54, opfyldes.
§ 57.§-link ↗
Undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes forskellige evner og forudsætninger.
§ 58.§-link ↗
I såvel grundforløb som studieretningsforløb skal klasserne undervises samlet i obligatoriske fag, studieretningsfag og de mindst 2 af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau, der indgår i studieretningsforløbet, jf. dog stk. 2, 3 og 4.
Stk. 2. Obligatorisk undervisning i 2. fremmedsprog, i idræt C og i det kunstneriske fag C kan ske på særskilte hold på tværs af klasser.
Stk. 3. I valgfag kan undervisningen organiseres i hold på tværs af klasser og klassetrin.
Stk. 4. Rektor træffer beslutning om, at undervisningen i visse tilfælde af praktiske eller pædagogiske grunde kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og årgange og træffer beslutning om elevernes fordeling på holdene.
§ 59.§-link ↗
Rektor kan beslutte, at undervisningen i et fag i en klasse eller på et hold eller i et forløb, hvor flere fag spiller sammen, kan varetages af flere lærere.
Stk. 2. Når undervisningen varetages af flere lærere, skal rektor fastlægge en ansvarsfordeling for den samlede undervisning, evaluering og prøver.
§ 60.§-link ↗
Rektor sammensætter for hver grundforløbsklasse og for hver studieretningsklasse et lærerteam. Desuden kan rektor sammensætte lærerteam efter andre kriterier. Et lærerteam kan efter behov fungere i kortere eller længere tid.
Stk. 2. Rektor beslutter, hvilke opgaver der tillægges det enkelte lærerteam med hensyn til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling.
§ 61.§-link ↗
Rektor fastlægger efter drøftelse med den enkelte klasses lærerteam en overordnet studieplan (studieplanen) for, hvordan undervisningen løbende planlægges, gennemføres og justeres.
Stk. 2. Studieplanen skal indeholde en klar ansvarsfordeling mellem klassens lærere og sikre sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb.
§ 62.§-link ↗
Studieplanen skal omfatte alle klassens fag og deres samspil for derigennem at sikre progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer, herunder virtuelle forløb, projektarbejde og ekskursioner.
Stk. 2. Studieplanen omfatter almen studieforberedelse, almen sprogforståelse og det naturvidenskabelige grundforløb samt elevernes skriftlige arbejde, herunder progression i det samlede skriftlige arbejde på de enkelte studieretninger.
§ 63.§-link ↗
Studieplanen skal formidles løbende på skolens hjemmeside i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.
§ 64.§-link ↗
Rektor skal sikre, at der er tydelige mål for elevernes opbygning af faglige, almene og personlige kompetencer som forudsætning for faglig fordybelse, studiekompetence og personlig udvikling, jf. uddannelsens formål i kapitel 1.
Stk. 2. Ud over de særfaglige mål skal rektor sikre udviklingen af elevernes 1) mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed og formidlingsevne, 2) grundlæggende it-kompetencer, herunder en sikring af at eleverne behersker it-baserede kommunikationsfora, og 3) bevidsthed om og evne til at kunne håndtere egne læreprocesser og beherskelse af forskellige arbejdsformer.
Stk. 3. Rektor skal sikre, at det skriftlige arbejde i fagenes samspil og i de enkelte fag, herunder fag med forhåndstildelt tid til skriftligt arbejde, jf. § 80, stk. 2, indgår med denne forhåndstildelte elevtid i en fælles plan for det skriftlige arbejde med henblik på realisering af såvel de fagspecifikke mål som målene anført i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Rektor skal sikre, at elevernes arbejdsbyrde fordeles jævnt over hele uddannelsesforløbet.
§ 65.§-link ↗
Når undervisningen starter i et nyt fag eller på et nyt niveau, skal eleverne have forelagt en plan for undervisningen eller medvirke ved udarbejdelsen af en sådan. For de senere faser planlægger elever og lærere i fællesskab arbejdet.
§ 66.§-link ↗
Rektor skal sikre, at der sker en koordinering af undervisningen og det skriftlige arbejde. Koordineringen skal gøre det muligt at kombinere samtidige undervisningsforløb til forskellige niveauer i samme fag i overensstemmelse med fagets mål og indholdskrav. Uddannelsestid
§ 67.§-link ↗
De enkelte fag og forløb har følgende rammer for deres uddannelsestid: 1) Dansk A: 260 timer 2) Historie A: 190 timer 3) Engelsk B: 210 timer 4) Idræt C: 150 timer 5) Matematik C: 125 timer 6) Naturvidenskabeligt grundforløb: 60 timer 7) Samfundsfag C: 75 timer 8) Studieretningsprojektet: 50 timer.
Stk. 2. Der afsættes 75 timer til øvrige fag på C-niveau, 125 timer til løft fra C- til B-niveau og 125 timer til løft fra B- til A-niveau.
Stk. 3. Den angivne uddannelsestid omfatter uddannelsestiden til fagenes samspil i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse, jf. § 68, samt uddannelsestid, der anvendes i henhold til § 73.
§ 68.§-link ↗
10 pct. af uddannelsestiden i hele forløbet til studentereksamen skal anvendes til almen studieforberedelse. Rektor beslutter for den enkelte klasse, hvordan uddannelsestiden til almen studieforberedelse skal fordeles over hele forløbet. Rektor beslutter herunder, hvor stor en del af den samlede uddannelsestid til almen studieforberedelse, der placeres i 1.g, idet denne del dog skal være mindst 1/3.
Stk. 2. Uddannelsestid til gennemførelse af studieretningsprojektet indgår ikke i uddannelsestiden til almen studieforberedelse.
Stk. 3. Rektor anvender som udgangspunkt samme procentsats i fag, naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse, hvor klasserne undervises samlet, men kan fravige dette under hensyntagen til fagets rolle i almen studieforberedelse. Rektor kan anvende en lavere procentsats (eventuelt 0) i fag, hvor undervisningen sker på tværs af klasser.
§ 69.§-link ↗
Den uddannelsestid, der er afsat til almen studieforberedelse, skal anvendes, så uddannelsens samlede mål og de enkelte læreplaner tilgodeses bedst muligt. Rektor beslutter, hvordan uddannelsestiden til almen studieforberedelse anvendes.
§ 70.§-link ↗
Forløbet i almen sprogforståelse omfatter en uddannelsestid på mindst 45 timer. Almen sprogforståelse skal tilrettelægges i et samarbejde mellem dansk og fremmedsprog, herunder latin.
Stk. 2. Den uddannelsestid, der medgår til almen sprogforståelse, er en del af uddannelsestiden i dansk, engelsk og 2. fremmedsprog. Rektor afgør fordelingen mellem fagene.
§ 71.§-link ↗
Rektor beslutter efter drøftelse med lærerne, hvordan uddannelsestiden i fagene og i almen studieforberedelse, jf. § 68, stk. 1, skal fordeles på de enkelte år, så uddannelsens mål tilgodeses bedst muligt.
Stk. 2. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at idræt C og valgfaget idræt B, engelsk B og fag på A-niveau altid afsluttes ved afslutningen af 3.g, og så fagene oldtidskundskab C og religion C kan samarbejde og normalt er placeret i 2.g. Kravet om samarbejde mellem religion og oldtidskundskab gælder dog ikke enkeltfagsundervisning og studenterkurser.
Stk. 3. Rektor beslutter for den enkelte klasse, hvornår klassens studieretningsfag på C- eller B-niveau afsluttes.
§ 72.§-link ↗
Rektor fastsætter efter drøftelse med det enkelte lærerteam rammer for uddannelsestidens anvendelse til forskellige arbejdsformer med henblik på at understøtte, at eleverne møder forskellige arbejdsformer.
Stk. 2. Dele af uddannelsestiden kan anvendes til undervisning, der ikke forudsætter samtidig fælles tilstedeværelse af lærer og elever (virtuel undervisning). I grundforløbet kan det højst være 10 procent af uddannelsestiden og i studieretningsforløbet højst 25 procent i hvert fag.
§ 73.§-link ↗
Rektor kan beslutte, at op til 7 procent af elevens samlede uddannelsestid anvendes til terminsprøver, andre interne evalueringer, interne fællestimer mv. eller andre tværgående uddannelsesaktiviteter i overensstemmelse med uddannelsens formål.
Stk. 2. Rektor beslutter under hensyntagen til uddannelsens formål, hvordan den afsatte tid skal fordeles på de enkelte fag og undervisningsforløb. Skriftligt arbejde
§ 74.§-link ↗
Amtskommunen, på de private skoler bestyrelsen, stiller for den enkelte skole de nødvendige ressourcer til rådighed for evaluering af elevernes skriftlige arbejde.
Stk. 2. Ressourcerne anvendes til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere elevernes skriftlige arbejde. Rektor kan som led heri tilgodese oprettelse og vedligeholdelse af vidensbanker for opgaver og opgaveformuleringer samt udvikling og anvendelse af kollektive (herunder it-baserede) rettemetoder, der kan anvendes over for grupper af elever.
Stk. 3. Skriftlige arbejder kan have form af tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieproduktioner mm.
§ 75.§-link ↗
Det skriftlige arbejde skal anvendes til at sikre kvaliteten af den enkelte elevs uddannelse i forhold til målene for såvel uddannelsen som helhed som for de enkelte fag.
Stk. 2. Der skal være progression i kravene til elevernes skriftlige arbejde.
Stk. 3. Det skriftlige arbejde skal indgå i den løbende interne evaluering.
§ 76.§-link ↗
Skriftligt arbejde skal både inden for det enkelte fag og på tværs af fag bidrage til elevernes kompetenceudvikling ved at 1) udvikle og dokumentere elevernes færdigheder og viden inden for fagområderne, 2) øve eleverne i at formidle fagligt stof i sproglig korrekt skriftlig form, 3) sikre mulighed for, at eleverne kan gennemføre en selvstændig bearbejdning af problemstillinger, 4) øve eleverne i at udføre en systematisk skriftlig fremstilling, herunder få mulighed for at demonstrere overblik over et fagligt stof, 5) bidrage til elevernes fordybelse i særlige problemstillinger, og 6) give grundlag for elevens og lærerens evaluering af elevens standpunkt.
Stk. 2. Rektor prioriterer anvendelsen af skriftligt arbejde i såvel det enkelte fag som i fagenes samspil og sikrer koordinering og samarbejde mellem fagene om opnåelse af målene.
§ 77.§-link ↗
Rektor beslutter, hvilke opgaver der tillægges den enkelte lærer og det enkelte lærerteam med hensyn til elevernes skriftlige arbejde.
Stk. 2. Omfanget af elevernes skriftlige arbejde skal tilnærmelsesvis være ens for alle studieretninger, idet dog elevtiden i overvejende naturvidenskabelige studieretninger befinder sig i øverste del af elevtidsintervallet i § 80, henholdsvis § 91.
Stk. 3. Rektor kan dog tilgodese elever med særlige behov.
§ 78.§-link ↗
Omfanget af det skriftlige arbejde opgøres i elevtid. Elevtiden er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af en bestemt opgave.
Stk. 2. Elevtiden omfatter ikke interne prøver, herunder terminsprøver, jf. § 117.
§ 79.§-link ↗
Rektor fastsætter efter drøftelse med de involverede lærere principper for, hvordan fastlæggelsen af elevtiden for den enkelte opgave sker. Rektor fordeler elevtiden til skriftligt arbejde, jf. §§ 80-83.
Stk. 2. Eleverne skal på forhånd gøres bekendt med elevtiden for den enkelte opgave.
§ 80.§-link ↗
Der afsættes en elevtid på 585-635 timer over hele uddannelsesforløbet til den enkelte elevs skriftlige arbejde.
Stk. 2. Rektor forhåndstildeler følgende timer: 1) mindst 75 timer til dansk A, 2) mindst 160 timer til matematik A, 3) mindst 125 timer til biologi, fysik og kemi A, 4) mindst 110 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve, 5) mindst 50 timer til engelsk B, 6) mindst 100 timer til matematik B, og 7) mindst 40 timer til øvrige fag med afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter).
Stk. 3. For at sikre den samlede målopfyldelse for det enkelte fag skal rektor ved beslutning om, hvorvidt et fag tildeles flere timer end den forhåndstildelte mindste tid, tage hensyn til, hvordan faget indgår i andet skriftligt arbejde.
§ 81.§-link ↗
Rektor beslutter efter drøftelse med de involverede lærere, hvordan den resterende elevtid fordeles, idet skriftligt arbejde inden for følgende områder skal tilgodeses: 1) almen studieforberedelse i grundforløbet, 2) almen studieforberedelse i studieretningsforløbet, 3) rapportering af eksperimentelt arbejde, 4) internt bedømte projekter, 5) samarbejde om skriftlige produkter i flere fag, og 6) fag i øvrigt.
§ 82.§-link ↗
Mindst 25 pct. af den samlede elevtid til skriftligt arbejde, jf. §§ 80-81, skal uafhængigt af studieretning være knyttet til matematisk-naturvidenskabelige fag og disses samspil indbyrdes og med andre fag.
Stk. 2. Mindst 25 pct. af den samlede elevtid, jf. §§ 80-81, skal uafhængigt af studieretning være knyttet til dansk og fremmedsprog og disses samspil indbyrdes og med andre fag.
§ 83.§-link ↗
Der kan afsættes flere timer til skriftligt arbejde end efter § 80, stk. 1, til 1) elever, der har flere end 4 fag på A-niveau, 2) elever, der følger en studieretning efter § 21, stk. 3, 3) elever, der skifter fag, studieretning eller uddannelse, samt 4) elever i lignende situationer.
§ 84.§-link ↗
Eleverne har i forbindelse med det skriftlige arbejde krav på jævnligt at få tilbagemelding om deres standpunkt, herunder at få en uddybet evaluering af opgavebesvarelsernes styrker og svagheder.
Stk. 2. Rektor skal jævnligt sikre sig viden om den enkelte klasses styrker, svagheder og faglige niveau i det skriftlige arbejde. Rektor anvender denne viden til efter drøftelse med det enkelte lærerteam at sikre progression i og en hensigtsmæssig fordeling af det skriftlige arbejde.
§ 85.§-link ↗
Ved evalueringen af elevernes skriftlige arbejde benyttes forskellige evalueringsformer, herunder 1) retning af elevernes individuelle besvarelser af opgaver og test, herunder interne prøver, 2) retning og kommentering af gruppebaserede eller individuelle skriftlige arbejder, herunder terminsprøver, 3) kommentering af delvist færdige skriftlige arbejder i en processkrivning, 4) samtaler med elever eller elevgrupper, og 5) kombinationer af ovenstående.
Stk. 2. Rektor beslutter, hvordan evalueringen af det skriftlige arbejde foregår.
§ 86.§-link ↗
I det 2-årige studenterkursusforløb skal alle elever mindst have 4 fag på A-niveau, normalt 3 fag på B-niveau og normalt 4 fag på C-niveau.
§ 87.§-link ↗
Uddannelsen er et studieretningsforløb uden grundforløb og består af obligatoriske fag, studieretningsfag, et studieretningsprojekt samt af valgfag.
Stk. 2. Studenterkurset indhenter ved tilmeldingen til kurset ansøgernes ønsker om studieretning og valgfag straks efter at have modtaget ansøgningen.
§ 87 a.§-link ↗
De obligatoriske fag er: Dansk A, historie A, engelsk på mindst B-niveau, 2. fremmedsprog på mindst B-niveau, jf. dog § 10, stk. 1, religion eller oldtidskundskab C, matematik, fysik og samfundsfag på mindst C-niveau. Desuden skal alle elever afslutte mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau.
Stk. 2. Hver elev skal på mindst B-niveau afslutte mindst ét af fagene biologi, fysik, kemi eller naturgeografi. Dette gælder dog ikke visse elever, der har 4 fremmedsprog, jf. § 22.
Stk. 3. Alle elever skal have 2. fremmedsprog på mindst B-niveau, dog A-niveau hvis eleven har valgt et begyndersprog som 2. fremmedsprog, jf. § 10, stk. 1.
§ 88.§-link ↗
De enkelte fag og forløb har følgende rammer for deres uddannelsestid: 1) Dansk A: 210 timer 2) Engelsk B: 180 timer 3) Fysik C: 75 timer 4) Historie A: 150 timer 5) Matematik C: 125 timer 6) Samfundsfag C: 60 timer 7) Studieretningsprojektet 45 timer.
Stk. 2. Der afsættes 60 timers uddannelsestid til øvrige fag på C-niveau, 100 timers uddannelsestid til løft fra C- til B-niveau og 100 timers uddannelsestid til løft fra B- til A-niveau.
Stk. 3. Den angivne uddannelsestid omfatter uddannelsestiden til fagenes samspil i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse samt uddannelsestid, der anvendes i henhold til § 73. Forløbet i almen sprogforståelse omfatter efter rektors beslutning en uddannelsestid på op til 30 timer.
§ 89.§-link ↗
Mindst 10 procent af den samlede uddannelsestid anvendes til almen studieforberedelse. Uddannelsestid til gennemførelse af studieretningsprojektet indgår ikke i uddannelsestiden til almen studieforberedelse.
Stk. 2. Rektor fastlægger procentsatserne for hver klasse.
Stk. 3. Rektor anvender som udgangspunkt samme procentsats i fag og almen sprogforståelse, hvor klasserne undervises samlet, men kan fravige dette under hensyntagen til fagets rolle i almen studieforberedelse. Rektor kan anvende en lavere procentsats (eventuelt 0) i fag, hvor undervisningen sker på tværs af klasser.
§ 90.§-link ↗
Rektor beslutter efter drøftelse med lærerne, hvordan uddannelsestiden mellem fagene og almen studieforberedelse, jf. § 89, skal fordeles på de enkelte år, så uddannelsens mål tilgodeses bedst muligt.
Stk. 2. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at engelsk B og fag på A-niveau altid afsluttes ved afslutningen af 2. år.
Stk. 3. Rektor beslutter for den enkelte klasse, hvornår klassens studieretningsfag på C- eller B-niveau afsluttes.
§ 91.§-link ↗
Der afsættes en elevtid på 470-510 timer over hele uddannelsesforløbet til den enkelte elevs skriftlige arbejde.
Stk. 2. Rektor forhåndstildeler følgende timer: 1) mindst 60 timer til dansk A, 2) mindst 130 timer til matematik A, 3) mindst 100 timer til biologi, fysik og kemi A, 4) mindst 90 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve, 5) mindst 40 timer til engelsk B, 6) mindst 80 timer til matematik B, og 7) mindst 30 timer til øvrige fag med afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter).
Stk. 3. For at sikre den samlede målopfyldelse for det enkelte fag skal rektor ved beslutning om, hvorvidt et fag tildeles flere timer end den forhåndstildelte mindste tid, tage hensyn til, hvordan faget indgår i andet skriftligt arbejde.
§ 92.§-link ↗
Rektor beslutter efter drøftelse med de involverede lærere, hvordan den resterende elevtid fordeles, idet skriftligt arbejde inden for følgende områder skal tilgodeses: 1) almen studieforberedelse i studieretningsforløbet, 2) rapportering af eksperimentelt arbejde, 3) internt bedømte projekter, 4) samarbejde om skriftlige produkter i flere fag, og 5) fag i øvrigt.
§ 93.§-link ↗
Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse i det 2-årige studenterkursusforløb, medmindre andet følger af reglerne i dette kapitel eller stk. 2 eller 3.
Stk. 2. Reglerne i § 14, stk. 2, § 23, stk. 2, § 43, stk. 2 og 3, § 52, stk. 3, §§ 53 og 54, § 58, stk. 1 og 2, § 60, § 71, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, § 72, stk. 2, 2. pkt., § 114, § 121, stk. 1, 1. pkt., og § 129 finder anvendelse med de fravigelser, der er begrundet i studenterkursusforløbets 2-årige tilrettelæggelse samt dets manglende opdeling i grundforløb og studieretningsforløb.
Stk. 3. Reglerne i §§ 7-8, 9, stk. 1 og 2, §§ 11-13, § 14, stk. 1, § 48, stk. 2, § 51, § 52, stk. 2, §§ 67, 68, 80 og 81, kapitel 9 og kapitel 10 finder ikke anvendelse i det 2-årige studenterkursusforløb.
§ 94.§-link ↗
For elever, der er optaget under TEAM Danmark, og for elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus eller tilsvarende kursus i billedkunst, kan uddannelsen tilrettelægges over 4 år.
Stk. 2. Skolen kan for elever, der følger en 4-årig tilrettelæggelse, begrænse elevernes mulighed for at vælge blandt skolens udbud af studieretninger.
§ 95.§-link ↗
Skolen kan for elever, der følger en 4-årig tilrettelæggelse af uddannelsen, ud over mulighederne i § 11 stk. 2, fravige fagrækken i grundforløbet, så det kunstneriske fag ikke indgår i grundforløbet.
§ 96.§-link ↗
En elev, der i studieretningsforløbet følger en 4-årig tilrettelæggelse af uddannelsen, skal opfylde de generelle krav til uddannelsen. Rektor kan dog fravige sammensætningen af den studieretning, eleven er optaget på, så 1) idræt på C-niveau, engelsk på B-niveau og fag på A-niveau afsluttes med udgangen af 3. eller 4.g, 2) det ene af de to studieretningsfag på højeste niveau (AA- eller AB-niveau) kan afvige fra resten af klassens, både med hensyn til fag og niveau, 3) det 3. studieretningsfag kan fravige resten af klassens, jf. dog stk. 3, og 4) studieretningsfag på A-niveau kan afsluttes i 3. eller 4.g.
Stk. 2. Herudover kan Undervisningsministeriet efter ansøgning fra den enkelte skole godkende andre fravigelser.
Stk. 3. Skolen vælger det 3. studieretningsfag. Alle studieretningsfag i en studieretning skal have gode muligheder for fagligt samspil.
Stk. 4. Rektor beslutter, hvilke mindst 2 af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau der indgår i elevens studieretningsforløb. Fagene kan afvige fra resten af klassens.
§ 96 a.§-link ↗
Rektor kan lade elever fra forskellige studieretninger samlæse studieretningsfaget musik på A-niveau for elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus og følger en 4-årig tilrettelæggelse af uddannelsen på forskellige studieretninger.
§ 96 b.§-link ↗
Elever, der følger en 4-årig tilrettelæggelse af uddannelsen, kan vælge mellem at skrive et studieretningsprojekt, jf. bilag 7, og en projektopgave, jf. bilag 6.
§ 97.§-link ↗
Enkeltfagskursister følger undervisningen på samme vilkår som de øvrige elever. Undervisningen i de enkelte fag afsluttes med prøve efter reglerne for 3-årig tilrettelæggelse. Der afholdes endvidere prøve i almen studieforberedelse efter reglerne for 3-årig tilrettelæggelse.
Stk. 2. Det påhviler rektor at sikre, at enkeltfagskursister inden afsluttende prøve har mulighed for at gennemføre tre forløb med samarbejde mellem fag, som de har eller har haft inden for og på tværs af hovedområderne. Det sidste forløb gennemføres med udarbejdelse af en synopsis under prøvelignende forhold, jf. bilag 9.
Stk. 3. Undervisningen i de enkelte fag kan tilrettelægges efter studenterkursusbestemmelserne for uddannelsestid og skriftligt arbejde.
§ 98.§-link ↗
Der afsættes kursisttid til den enkelte kursists skriftlige arbejde. Rektor forhåndstildeler følgende timer: 1) mindst 110 timer til dansk A, 2) mindst 160 timer til matematik A, 3) mindst 125 timer til biologi, fysik og kemi A, 4) mindst 110 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve, 5) mindst 50 timer til engelsk B, 6) mindst 100 timer til matematik B, og 7) mindst 40 timer til øvrige fag, der i det 3-årige forløb har afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter).
Stk. 2. Ud over den i stk. 1 afsatte kursisttid kan der til alle fag, inkl. fag med skriftlig prøve eller fag, som i det 3-årige forløb har afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter), yderligere afsættes op til 25 timers kursisttid til skriftlig træning i andre fag. Skriftligt arbejde inden for følgende områder skal tilgodeses: 1) rapportering af eksperimentelt arbejde, 2) sprogfag, 3) historie, 4) interne projekter, og 5) øvrige fag, herunder samarbejde om skriftlige arbejder, der involverer flere fag.
§ 99.§-link ↗
Kapitel 11 om intern evaluering finder ikke anvendelse ved enkeltfagsundervisning, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lærerne giver to gange årligt kursisterne et tilbud om en vurdering af deres standpunkt. I løbet af sidste semester før undervisningens ophør skal kursister i fag på niveauer, der afsluttes med skriftlig prøve, have tilbud om at udarbejde en skriftlig opgavebesvarelse under eksamenslignende forhold.
§ 100.§-link ↗
Rektor kan tillade, at en enkeltfagskursist optages på eksisterende hold, der indgår i et 3-årigt undervisningsforløb eller et 2-årigt studenterkursusforløb. Enkeltfagsstudentereksamen
§ 101.§-link ↗
En enkeltfagsstudentereksamen skal opfylde samme krav til fag og niveauer som angivet i § 7.
Stk. 2. Såfremt enkeltfagsstudentereksamen gennemføres på et studenterkursus, kan idræt C og det obligatoriske kunstneriske fag på mindst C-niveau erstattes af 2-3 andre valgfag med en samlet uddannelsestid på mindst 180 timer.
Stk. 3. Studieretningsprojektet erstattes af en projektopgave, jf. bilag 6.
§ 102.§-link ↗
Prøve i de enkelte fag aflægges i den eksamenstermin, der kommer umiddelbart efter undervisningens ophør.
Stk. 2. Aflægges prøve senere, aflægges prøven som selvstuderende, medmindre den aflægges som sygeeksamen.
§ 103.§-link ↗
Selvstuderende skal indstilles til prøve efter regler i bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Forud for indstillingen til eksamen skal den selvstuderende dokumentere, at et eventuelt eksaminationsgrundlag er til stede.
Stk. 2. Selvstuderende aflægger prøve efter de regler, der er fastsat i læreplanen for de pågældende fag, herunder de særlige regler for selvstuderende, der er fastsat i nogle af læreplanerne.
§ 104.§-link ↗
Selvstuderende skal tilbydes faglig vejledning, som kan gives individuelt eller i grupper af selvstuderende.
§ 105.§-link ↗
For selvstuderende, der ønsker at aflægge prøve i fagene biologi, fysik og kemi, afholdes der mindst én gang årligt laboratoriekurser, jf. bilag 5. Laboratoriekurserne omfatter de krævede praktiske øvelser i de nævnte fag, der er en forudsætning for indstilling til prøve, jf. bilag 12-14, 23-25 og 30-32.
§ 106.§-link ↗
Selvstuderende, der ønsker at udarbejde en projektopgave, jf. bilag 6, og som ikke i forvejen har udarbejdet et studieretningsprojekt, udarbejder projektopgaven på et tidspunkt, som rektor fastsætter.
§ 107.§-link ↗
Rektor sikrer, at der udarbejdes en evalueringsplan for skolen. Planen skal omfatte en evaluering af studieplanen og af planlægningen og gennemførelsen af undervisningen for de enkelte klasser og hold og i de enkelte fag. Både rektor, lærere og elever skal deltage i evalueringen.
Stk. 2. Planen skal sikre, at der sker en løbende evaluering af den enkelte elev, så der sker en vurdering af elevens faglige, almene og personlige kompetencer og sikres udvikling af disse.
Stk. 3. Evalueringen sker både ud fra de mål, der er opstillet for uddannelsen som helhed, og ud fra de mål og de bedømmelseskriterier, der er opstillet for fagene mv., jf. de pågældende læreplaner.
§ 108.§-link ↗
Undervisningen skal løbende evalueres, så elever, lærere og rektor informeres om udbyttet af undervisningen.
§ 109.§-link ↗
Den løbende evaluering skal sikre, at den enkelte elev får et klart billede af egne styrker, svagheder og fremskridt og give grundlag for at justere undervisningen.
Stk. 2. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev med hensyn til både faglig udvikling og udvikling af arbejdsmetoder.
Stk. 3. Resultatet af evalueringen drøftes med klassen eller holdet og med den enkelte elev og anvendes til at justere undervisningens progression og niveau i forhold til elevernes faglige formåen.
§ 110.§-link ↗
Alle større projekter skal evalueres særskilt, og resultaterne af evalueringen forelægges rektor.
§ 111.§-link ↗
Den enkelte elevs faglige standpunkt evalueres ved brug af standpunktskarakterer, interne prøvekarakterer og eventuelle udtalelser.
Stk. 2. Standpunktskarakterer udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Interne prøvekarakterer udtrykker graden af opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave.
§ 111 a.§-link ↗
Eleverne får a) standpunktskarakterer som led i den løbende evaluering, b) standpunktskarakterer ved skoleårets afslutning i fag, der ikke afsluttes, og c) afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) ved afslutningen af de enkelte fag.
Stk. 2. Elever fra andre 3-årige gymnasiale uddannelser, der følger undervisningen i uddannelsen til studentereksamen, får standpunktskarakterer på lige fod med eleverne i uddannelsen til studentereksamen. Hf-kursister og enkeltfagskursister, der er optaget efter § 100, får ikke standpunktskarakterer.
§ 112.§-link ↗
Ved enkeltfaglig undervisning får eleverne standpunktskarakterer 2 gange i løbet af hvert skoleår. Rektor fastsætter tidspunkterne for afgivelse af standpunktskarakterer, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Ved afslutningen af almen sprogforståelse får eleverne en standpunktskarakter, jf. bilag 8. Ved afslutningen af naturvidenskabeligt grundforløb får eleverne en intern prøvekarakter, jf. bilag 44.
Stk. 3. Ved afslutningen af hvert skoleår får eleverne desuden en standpunktskarakter i de enkelte fag, der ikke afsluttes, medmindre rektor har fritaget eleven for faget i et omfang, der efter skolens vurdering ikke gør det muligt at evaluere eleven. Karakteren indgår i grundlaget for afgørelsen af, om eleven oprykkes til næste år.
Stk. 4. I fag, der har skriftlig prøve til studentereksamen, samt i matematik C, biologi B, fysik B, kemi B og naturgeografi B, fransk fortsættersprog B og tysk fortsættersprog B får eleverne en karakter for det skriftlige standpunkt og en karakter for det mundtlige standpunkt. I alle andre fag giver skolen én standpunktskarakter.
§ 112 a.§-link ↗
Standpunktskarakterer kan ledsages af en kortfattet udtalelse om elevens udbytte af undervisningen. Standpunktskarakterer skal ledsages af en udtalelse, hvis den er 00 eller -3.
Stk. 2. Rektor sørger for , at der i forbindelse med afgivningen af standpunktskarakterer mindst én gang pr. semester sker en drøftelse af den enkelte elev med henblik på en vurdering af elevens mulighed for at gennemføre uddannelsen.
§ 113.§-link ↗
Eleverne får afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) i alle fag, når faget afsluttes, medmindre rektor har fritaget eleven for faget i et omfang, der efter skolens vurdering ikke gør det muligt at evaluere eleven.
Stk. 2. I fag, der har skriftlig prøve til studentereksamen, samt i matematik C, biologi B, fysik B, kemi B og naturgeografi B, fransk fortsættersprog B og tysk fortsættersprog B giver skolen en afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) for det skriftlige standpunkt og en standpunktskarakter for det mundtlige standpunkt.
Stk. 3. I alle andre fag giver skolen én afsluttende standpunktskarakter (årskarakter).
Stk. 4. Afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) skal være indført i eksamensprotokollen, før planen for mundtlig eksamen offentliggøres. Disse karakterer overføres til elevens eksamensbevis efter reglerne i bekendtgørelse om eksamen og prøver i folkeskolen og i almene studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.
§ 114.§-link ↗
Skolen afholder intern skriftlig prøve i faget dansk i 1. og 2.g og i matematik i 1.g for elever, der ikke afslutter matematik med eksamen på C-niveau. I 2.g afholder skolen desuden intern skriftlig prøve i de fag, eleven har på A-niveau, dog ikke i historie. Endvidere afholder skolen i 2.g intern skriftlig prøve i engelsk. Skolen fastsætter tidspunkterne for afholdelse af disse prøver.
Stk. 2. I det 2-årige studenterkursusforløb holdes der efter 1. kursusklasse intern skriftlig prøve i dansk og i engelsk samt i matematik for kursister, der ikke efter 1. kursusklasse afslutter matematik på C- eller B-niveau med skriftlig prøve, og i fag, kursisten har på A-niveau, dog ikke i historie.
§ 115.§-link ↗
I løbet af 1. og 2.g skal der afholdes i alt mindst 6 prøver, der enten er udtrukne mundtlige prøver til eksamen, jf. § 119 a, stk. 1, eller af skolen fastsatte mundtlige interne prøver under eksamenslignende forhold. Skolen fastsætter tidspunkterne for afholdelse af de interne prøver.
Stk. 2. I det 2-årige studenterkursusforløb afholdes mindst 3 af skolen fastsatte mundtlige interne prøver under eksamenslignende forhold i 1. kursusklasse. Skolen fastsætter selv tidspunkterne for afholdelse af interne prøver.
§ 115a.§-link ↗
Rektor skal sikre, at eleverne får træning i forskellige prøveformer, der indgår i uddannelsen.
§ 116.§-link ↗
Der udarbejdes en opgave i almen studieforberedelse, når 1/3 af den samlede uddannelsestid til almen studieforberedelse er gennemført. I 2.g stilles en opgave, der besvares i samarbejde mellem de 2-3 studieretningsfag i studieretningen, samt en opgave i dansk eller historie eller begge fag.
Stk. 2. For hver af de 3 opgaver giver skolen hver elev én intern prøvekarakter, der indgår i grundlaget for elevens standpunktskarakterer.
Stk. 3. I det 2-årige studenterkursusforløb stilles kursisterne i 1. kursusklasse en opgave, der besvares i samarbejde mellem 2-3 studieretningsfag i studieretningen samt en opgave i dansk eller historie eller begge fag. For hver af de 2 opgaver giver skolen én intern prøvekarakter, der indgår i grundlaget for elevens standpunktskarakterer.
§ 117.§-link ↗
I fag, der afsluttes med skriftlig prøve til eksamen, afholdes der en intern skriftlig prøve (terminsprøve) 1-3 måneder før prøven til eksamen afholdes.
§ 118.§-link ↗
Skolen giver interne prøvekarakterer for elevernes besvarelser ved interne prøver. Karaktererne indgår i grundlaget for fastsættelsen af standpunktskarakterer, herunder de afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer).
§ 119.§-link ↗
En studentereksamen skal omfatte 10 prøver og et studieretningsprojekt, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En eksamen, der tages som en enkeltfagseksamen, herunder af selvstuderende, skal dog omfatte prøver i alle fag, en prøve i almen studieforberedelse og skal desuden omfatte en projektopgave, jf. bilag 6.
§ 119 a.§-link ↗
I fag med skriftlig prøve afholdes denne altid, jf. dog stk. 2 og 3. Desuden afholdes der altid prøve i almen studieforberedelse i studieretningsforløbet, jf. bilag 9. De resterende af de 10 prøver er mundtlige, og Undervisningsministeriet foretager udtræk for den enkelte elev.
Stk. 2. For elever, der gennemfører flere end fire fag på A-niveau, jf. § 5, stk. 5, kan der foretages udtræk mellem de skriftlige prøver på A-niveau. Eleverne skal dog altid aflægge skriftlig prøve i dansk.
Stk. 3. Såfremt en elev ikke har engelsk A, skal eleven aflægge prøve i skriftlig engelsk på B-niveau. Såfremt en elev ikke har matematik A og afslutter med matematik B, skal eleven aflægge skriftlig prøve i matematik på B-niveau. Den skriftlige prøve på B-niveau indgår i disse tilfælde i udtrækket efter stk. 2 for elever, der har flere end fire fag på A-niveau.
§ 119 b.§-link ↗
For at en elev kan bestå studentereksamen, skal beståkravet i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse være opfyldt.
§ 120.§-link ↗
En elev, der følger eller vil følge et fag på et højere niveau, kan ikke aflægge prøve i faget på det lavere niveau, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis en elev har aflagt prøve på lavere niveau i et fag, som eleven efterfølgende beslutter sig for at følge på et højere niveau, kan prøvekarakteren fra det lavere niveau ikke medtages på elevens eksamensbevis, og prøven fra det lavere niveau tæller ikke med i de 10 prøver efter § 119. Skolen skal i stedet udstede et enkeltfagsprøvebevis, hvis eleven anmoder om det.
§ 121.§-link ↗
Hvert lærerteam og lærer skal ved afslutningen af grundforløbet og ved afslutningen af et skoleår udarbejde en skriftlig undervisningsbeskrivelse for henholdsvis flerfaglige forløb og det enkelte hold eller den enkelte klasse. Lærerteamet og læreren skal herunder angive benyttet litteratur og andet undervisningsmateriale.
Stk. 2. Undervisningsbeskrivelserne indgår i de faglige rammer for mundtlige prøver. Lærerteamet og læreren fastlægger rammerne i samarbejde med eleverne på holdet eller i klassen. Elever, der tidligere har afsluttet et fag eller forløb på et lavere niveau eller har fået merit for en del af faget eller forløbet, kan i relevant omfang vælge at benytte de faglige rammer herfra i stedet for de fælles rammer.
Stk. 3. Lærerteamet og læreren skal ved udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen benytte den af Undervisningsministeriet udarbejdede skabelon i det af ministeriet fastsatte format. Ministeriet kan kræve undervisningsbeskrivelserne indsendt og kan forlange, at dette skal ske i et bestemt elektronisk format.
§ 121 a.§-link ↗
For en elev, der skifter uddannelse, skole eller studieretning i løbet af et skoleår, skal hvert lærerteam og lærer bidrage til at udarbejde en undervisningsbeskrivelse. Undervisningsbeskrivelse for en sådan enkeltelev skal udarbejdes efter reglerne i § 120.
§ 122.§-link ↗
En elev, der har deltaget i undervisningen i et fag eller et forløb uden at fuldføre dette, kan på anmodning få udleveret attestation fra skolen for gennemført undervisning, jf. dog stk. 2, og opnåede resultater.
Stk. 2. Det er en betingelse for at få attestation for gennemført undervisning, at eleven har opfyldt kravene til aktiv deltagelse i skolens studie- og ordensregler.
§ 123.§-link ↗
Elever, der har et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, skal have tilbud om specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, som imødekommer deres behov.
Stk. 2. Undervisning eller støtte tildeles eleven efter rektors konkrete vurdering af elevens behov på baggrund af sagkyndige udtalelser. Undervisningen eller støtten iværksættes efter drøftelse med eleven og elevens lærere eller lærerteam. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, skal iværksættelse ske i samarbejde med forældremyndighedens indehaver.
Stk. 3. Rektor kan fritage en handicappet elev for undervisningen i idræt C. Rektor beslutter, hvilket valgfag eleven skal gennemføre i stedet for.
§ 124.§-link ↗
For elever, der på grund af handicap ikke har mulighed for at følge et ordinært uddannelsesforløb, kan rektor tillade, at det 3-årige forløb udstrækkes over 4 år. Det forudsættes, at undervisningen sker på eksisterende hold. Tilsvarende kan rektor tillade, at det 2-årige studenterkursusforløb udstrækkes over 3 år. Uddannelsestiden er den samme som for et ordinært forløb på 3 henholdsvis 2 år.
Stk. 2. Reglerne i kapitel 8 finder tilsvarende anvendelse.
§ 125.§-link ↗
Elever, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, skal have tilbud om sygeundervisning.
§ 126.§-link ↗
Ved fravær på grund af sygdom, der forventes at vare i længere tid, skal rektor snarest og senest 2 uger (10 skoledage) efter, at eleven sidst deltog i undervisningen, rette henvendelse til eleven. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, skal rektor endvidere rette henvendelse til forældremyndighedens indehaver om iværksættelse af sygeundervisning.
Stk. 2. Rektor sørger for, at den nødvendige undervisning iværksættes efter aftale med eleven eller forældremyndighedens indehaver og i nødvendigt omfang elevens lærere eller lærerteam.
Stk. 3. Opholder eleven sig på et hospital eller anden institution, træffer rektor aftale med vedkommende institution om sygeundervisningens afvikling.
§ 127.§-link ↗
Undervisningens omfang, der til enhver tid må afpasses elevens helbredstilstand, kan normalt ikke overstige 5 ugentlige timer og kan normalt ikke strække sig ud over 8 uger (40 skoledage). Den gennemførte undervisning erstatter den uddannelsestid, eleven i den pågældende periode ikke har gennemført.
§ 128.§-link ↗
Hvis en elev på grund af sygdom hyppigt har haft kortvarige fravær eller forventes at få hyppige, kortvarige fravær, kan eleven få supplerende undervisning i tilknytning til elevens deltagelse i den almindelige undervisning.
Stk. 2. Amtsrådet træffer efter indstilling fra rektor afgørelse om undervisning efter stk. 1. På private skoler træffer rektor afgørelsen. For elever på Sorø Akademi træffer Undervisningsministeriet afgørelsen efter indstilling fra rektor.
§ 129.§-link ↗
For elever, der på grund af langvarig sygdom ikke har mulighed for at følge den ordinære undervisning, kan rektor tillade, at det 3-årige forløb udstrækkes over 4 år. Tilsvarende kan rektor tillade, at et det 2-årige studenterkursusforløb udstrækkes over 3 år. Det er en forudsætning herfor, at eleven ikke har udsigt til umiddelbar helbredelse, og at eleven har behov for, at undervisningen begrænses dagligt eller periodevist.
Stk. 2. Undervisningen sker i eksisterende klasser eller på eksisterende hold. Uddannelsestiden er den samme som for et ordinært forløb på 3 henholdsvis 2 år.
Stk. 3. Eleven skal dokumentere sin sygdom og sit behov, jf. stk. 1, ved en lægeerklæring.
§ 130.§-link ↗
Eleven eller forældremyndighedens indehaver kan klage over pædagogiske afgørelser, som rektor har truffet i henhold til denne bekendtgørelse. Klagen stiles til Undervisningsministeriet, men skal afleveres til rektor. Aflevering til rektor skal ske inden to uger efter, at rektor har meddelt eleven sin afgørelse.
Stk. 2. Rektor skal udarbejde en udtalelse i sagen og give klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen. Rektor skal give klageren en uges frist til dette. Klageren skal aflevere sine eventuelle kommentarer på skolen, der videresender sagen, inkl. udtalelse og klagerens eventuelle kommentar, til ministeriet.
Stk. 3. Ministeriet træffer afgørelse om fastholdelse af rektors afgørelse eller om ændring af denne til fordel for klageren.
§ 131.§-link ↗
Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde give tilladelse til at fravige denne bekendtgørelses regler, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde.
Stk. 2. Undervisningsministeriet kan fravige bestemmelserne, hvor en gymnasieskole tilbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.
Stk. 3. Undervisningsministeriet kan desuden gøre undtagelser for en enkelt elev, hvor helt særlige forhold gør sig gældende.
§ 132.§-link ↗
Reglerne om amtsrådet i denne bekendtgørelse gælder tilsvarende for Bornholms Regionsråd, Frederiksberg Kommunalbestyrelse og Københavns Borgerrepræsentation.
Stk. 2. I det omfang, undervisningen foregår på statslige skoler eller skoler med 100 pct. statstilskud, træder Undervisningsministeriet i amtsrådets sted. Undervisningsministeriet kan delegere en del af sine beføjelser til rektor.
§ 133.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2006. Bekendtgørelsen har virkning for elever, der har påbegyndt eller påbegynder 3- eller 4-årige forløb den 1. august 2005 eller senere og for elever, der påbegynder undervisningen på studenterkurser den 1. august 2006 eller senere.
Stk. 2. For elever, der har påbegyndt et 3- eller 4-årigt forløb i 2003 eller 2004, og som følger det ved påbegyndelsen planlagte forløb, finder undervisningen indtil sommeren 2007 sted efter bekendtgørelse nr. 22 af 16. januar 2004 om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen (gymnasiebekendtgørelsen), jf. § 48, stk. 5, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. dog stk. 3. For elever, der har påbegyndt et 2-årigt forløb i 2003, 2004 eller 2005, og som følger det ved påbegyndelsen planlagte forløb, finder undervisningen sted efter bekendtgørelse nr. 22 af 16. januar 2004 indtil sommeren 2007, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. De elever, der er omfattet af stk. 2, kan i skoleåret 2006/2007 vælge valgfag i medfør af § 25 i nærværende bekendtgørelse.