Bekendtgørelse nr. 719 · 2006

Historisk

Brugerbetalingsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven

Dokumentdato: 16. jun. 2006Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Den, der er ansvarlig for en offentlig eller privat virksomhed, anlæg eller indretning m.v., der er nævnt i § 2, og den, der ansøger om godkendelse af listevirksomhed efter lovens kapitel 5, skal bidrage til dækning af de kommunale og statslige myndigheders omkostninger i forbindelse med godkendelse og andre opgaver efter lovens kapitel 5 og tilsyn efter lovens kapitel 9 (brugerbetaling).

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter følgende virksomheder, anlæg og indretninger m.v.: 1) Virksomheder m.v., der er optaget på listen i bilag 1 eller 2 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, jf. dog stk. 2. 2) Virksomheder m.v., der er omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder. 3) Virksomheder m.v., der er omfattet af bekendtgørelse om pelsdyrfarme. 4) Dyrehold, der er omfattet af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., og som ikke er omfattet af nr. 1, efter følgende regler: a) Dyrehold på mere end 3 dyreenheder. b) Hundepensioner og hundehandler. c) Hundekenneler og andre hundehold med mere end 9 voksne hunde (over 18 uger). 5) Vindmøller, vindmølleparker og vindmøllegrupper, der er omfattet af bekendtgørelse om støj fra vindmøller, med undtagelse af vindmøller under 25 kilowatt. 6) Virksomheder m.v., der er optaget på bilag 1 i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skydebaner, motorsportsbaner, knallertbaner, flyvepladser og ferskvandsdambrug til udklækning af fiskeyngel er ikke omfattet af bekendtgørelsen, hvis de i overvejende grad anvendes til ikke-erhvervsmæssige fritids- og idrætsaktiviteter. Aflæggelse af jagtprøver, jf. bekendtgørelse om jagttegn, og undervisning i tilknytning hertil på skydebaner m.v. betragtes ikke som erhvervsmæssig anvendelse.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden afgør, hvorvidt en virksomhed, anlæg eller indretning m.v. som nævnt i stk. 1 er omfattet af bekendtgørelsen.

§ 3.§-link ↗

Godkendelsesmyndigheder og tilsynsmyndigheder opkræver brugerbetaling som bidrag til dækning af myndighedens omkostninger i forbindelse med behandling af ansøgning om godkendelse efter lovens kapitel 5, øvrige opgaver efter lovens kapitel 5 og tilsyn efter lovens kapitel 9 efter de takster og nærmere regler, der er anført i bilag 2.

§ 4.§-link ↗

De i § 3 nævnte myndigheder opkræver hvert år senest den 1. marts brugerbetaling fra de virksomheder, hvor myndigheden har udført brugerbetalingspligtige opgaver i det foregående år, medmindre brugerbetalingen allerede er opkrævet, jf. stk. 2.

Stk. 2. De i § 3 nævnte myndigheder kan opkræve særskilt brugerbetaling for behandling af en godkendelsesansøgning, når behandlingen er afsluttet.

Stk. 3. Myndigheden fastsætter forfaldsdatoen for brugerbetalingen, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4. Den årlige brugerbetaling kan opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter, medmindre brugerbetalingen påhviler en anden end ejeren af ejendommen.

§ 5.§-link ↗

Betales brugerbetaling efter §§ 3 og 4 ikke rettidigt, skal der betales rente herfor efter reglerne i lovens § 88, stk. 2, 2. pkt.

§ 6.§-link ↗

Godkendelses- og tilsynsmyndighederne kan ikke dispensere fra reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 7.§-link ↗

Godkendelses- og tilsynsmyndighedernes afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007 og ophæves automatisk den 1. januar 2012, medmindre andet bestemmes inden denne dato, jf. Justitsministeriets skrivelse af 28. februar 2002 om en forsøgsordning om anvendelse af automatiske ophørsklausuler i visse bekendtgørelser på miljø- og arbejdsmiljøområdet.

Stk. 2. Der kan ikke opkræves brugerbetaling for arbejde med behandling af ansøgninger om godkendelse indsendt i medfør af bekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1992 om indkaldelse af ansøgninger om godkendelse fra bestående listevirksomheder.