Bekendtgørelse nr. 713 · 2006

Historisk

Bekendtgørelse om fastsættelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunerne for 2007

Bekendtgørelse om fastsættelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunerne for 2007

Dokumentdato: 27. jun. 2006Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2007 beregnes med udgangspunkt i den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag for 2004 korrigeret for den skønnede virkning af overførslen af provenuet af aktieindkomstskat og skat af begrænset skattepligtige til staten, som beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ved beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2007 fremskrives det korrigerede udskrivningsgrundlag for 2004 med 11,2 procent.

§ 2.§-link ↗

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2007 beregnes med udgangspunkt i den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2004 korrigeret for den skønnede virkning af overførslen af provenuet af aktieindkomstskat og skat af begrænset skattepligtige til staten, som beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ved beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2007 fremskrives det korrigerede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2004 med 11,2 procent.

§ 3.§-link ↗

For sammenlagte kommuner vil det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2007, jf. §§ 1 og 2, blive beregnet på grundlag af summen af de korrigerede udskrivningsgrundlag for de kommuner, der indgår i sammenlægningen.

Stk. 2. For de kommuner, der deles som led i kommunalreformen, foretages en opdeling af det korrigerede udskrivningsgrundlag for 2004 på basis af en af Danmarks Statistik opgjort nøgle mellem gamle og nye kommuner baseret på folketal pr. 1. januar 2005.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2006.