§ 1.§-link ↗
Følgende beføjelser, som efter lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) er tillagt transport- og energiministeren, udøves af Søfartsstyrelsen på ministerens vegne, når beføjelserne vedrører mobile offshoreanlægs konstruktion, styrke, flydeevne, indretning og udstyr af maritim karakter samt faste offshoreanlægs redningsmidler og udsættelsesarrangementer: 1) Meddelelse af tilladelser efter lovens §§ 28 og 29 samt af forhåndstilsagn efter lovens § 32. 2) Meddelelse af påbud efter lovens § 45, stk. 3, om ændringer i en udarbejdet beredskabsplan, jf. lovens § 45, stk. 2. 3) Udøvelse af tilsyn efter lovens § 61, stk. 1, med, at offshoresikkerhedsloven og regler, der er udstedt i medfør heraf, overholdes.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen udøver endvidere de beføjelser, som tillægges Søfartsstyrelsen i regler udstedt i medfør af offshoresikkerhedsloven.
Stk. 3. Søfartsstyrelsen modtager underretning og materiale på vegne af transport- og energiministeren vedrørende de beføjelser, der er nævnt i stk. 1 og 2.
§ 2.§-link ↗
Transport- og energiministeren kan bestemme, at en afgørelse, der efter denne bekendtgørelse henhører under Søfartsstyrelsen, træffes af ministeren.
Stk. 2. Transport- og energiministeren kan give direktøren for Søfartsstyrelsen instruktion vedrørende udøvelse af de beføjelser, der er henlagt til Søfartsstyrelsen i medfør af denne bekendtgørelse.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2006.