Bekendtgørelse nr. 639 · 2006

Historisk

Bekendtgørelse om afgrænsning af tilbagebetalingspligt og sikring ved pant for hjælp ydet til boligindretning

Bekendtgørelse om afgrænsning af tilbagebetalingspligt og sikring ved pant for hjælp ydet til boligindretning

Dokumentdato: 15. jun. 2006Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Yder kommunen hjælp til en person i medfør af lovens § 116, stk. 1, til boligindretning i egen ejendom, og medfører indretningen en ikke ubetydelig forøgelse af boligens værdi, også for andre, ydes den del af hjælpen, der modsvarer denne værdiforøgelse, i form af et rente- og afdragsfrit lån, der forfalder til betaling ved ejerskifte.

§ 2.§-link ↗

Yder kommunen hjælp til en person i medfør af lovens § 116, stk. 2, til anskaffelse af en anden bolig, ydes den del af hjælpen, der svarer til forskelsværdien af den offentlige vurdering af den nuværende og den tidligere ejendom, i form af et rente- og afdragsfrit lån, der forfalder til betaling ved ejerskifte.

§ 3.§-link ↗

Til sikkerhed for de lån, som er nævnt i §§ 1 og 2, oprettes og tinglyses pantebrev i den ejendom, som boligindretningen vedrører henholdsvis den nye ejendom. Udgifterne herved afholdes af kommunen som administrationsudgift.

§ 4.§-link ↗

Lån ydet i medfør af § 1 kan nedskrives over en periode på op til 20 år, hvis værdiforøgelsen forringes over perioden.

§ 5.§-link ↗

Afgørelser om hjælp efter denne bekendtgørelse kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i servicelovens § 166, stk. 1, og kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 121 af 19. februar 1998 om afgrænsning af tilbagebetalingspligt og sikring ved pant for hjælp ydet til boligindretning.