Bekendtgørelse nr. 401 · 2006

Historisk

Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne

Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne

Dokumentdato: 4. maj 2006Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Grundfag i erhvervsuddannelserne er beskrevet i bilag 1 - 26 (fagbilagene) til denne bekendtgørelse. De centralt udarbejdede valgfag er beskrevet i bilag 27 – 28 (fagbilag).

Stk. 2. Grundfag i uddannelsernes grundforløb og hovedforløb fremgår af bekendtgørelse om grundforløb (grundforløbsbekendtgørelsen) og af de enkelte uddannelsesbekendtgørelser. Undervisningens tilrettelæggelse og niveauer

§ 2.§-link ↗

Skolen gennemfører undervisningen i det enkelte grundfag og centralt udarbejdede valgfag sådan, at målene for hvert grundfag og centralt udarbejdede valgfag kan indgå i prøve eller anden bedømmelse af elevens standpunkt.

Stk. 2. Skolen gennemfører undervisningen i de grundfag, som er obligatoriske i uddannelserne i sammenhæng med områdefag og specialefag, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen).

§ 3.§-link ↗

Grundfag og centralt udarbejdede valgfag har følgende niveauer: 1) F er et niveau mellem folkeskolens afgangsprøve og 10. klasse-prøve. 2) E svarer til 10. klasse-prøve. 3) D er et niveau mellem 10. klasse-prøve og gymnasialt niveau C. 4) C svarer til det gymnasiale niveau C.

Stk. 2. Niveauerne i de enkelte grundfag og centralt udarbejdede valgfag fremgår af fagbilaget for det pågældende grundfag og centralt udarbejdede valgfag.

Stk. 3. Elever kan vælge grundfag på højere niveau end det obligatoriske. Hvis dette medfører forlængelse af den obligatoriske skoleundervisning, betragtes det som valgfri undervisning eller studierettet påbygning. Valget skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan.

Stk. 4. Hvis skolen udbyder centralt udarbejdede valgfag, kan eleven vælge centralt udarbejdede valgfag som valgfri undervisning eller studierettet påbygning.

§ 4.§-link ↗

Skolen gennemfører undervisningen i grundfag på en sådan måde, at undervisningen i faget for den enkelte elev er baseret på elevens forudsætninger og på en konkret løbende vurdering af elevens kompetencer.

Stk. 2. Skolen kan efter en konkret vurdering af elevens kompetencer i samråd med eleven fastsætte, at undervisningen for den enkelte elev gennemføres på kortere eller længere tid end den, der er angivet i fagbilaget. Beslutningen herom skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan. Skolen kan endvidere godskrive kompetencer efter § 5.

Stk. 3. Eleven følger undervisningen på det niveau, som skolen i samråd med eleven har fastsat som afsluttende niveau, og som fremgår af elevens personlige uddannelsesplan. Prøve aflægges ved undervisningens afslutning. Efter en konkret vurdering af elevens kompetencer kan skolen løbende, i samråd med eleven, fastsætte, at undervisningen for den enkelte elev afsluttes på et andet niveau end det oprindeligt fastsatte. Ændringer skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan.

Stk. 4. Skolen tilbyder grundfag som valgfag eller som valgfri undervisning eller studierettet påbygning. Eleven kan ikke vælge grundfag som valgfag eller som valgfri supplerende undervisning, hvis eleven følger faget på samme eller højere niveau i den obligatoriske undervisning. Godskrivning (merit)

§ 5.§-link ↗

En elev har ret til efter ansøgning at få godskrevet kompetencer (herunder merit) for grundfag med det niveau, der er obligatorisk i uddannelsen i henhold til hovedbekendtgørelsen, jf. dog stk. 2. Godskrivning skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan.

Stk. 2. Ved godskrivning anføres dette på beviset for grundforløb eller skolebeviset med angivelse af grundlaget for godskrivningen. Det skal fremgå, om godskrivningen er foretaget på grundlag af formelle eller reelle kvalifikationer samt efter hvilket grundlag. Ved godskrivning på grundlag af formelle kvalifikationer skal det fremgå, hvilket eksamensbevis eller lignende dokumentation, der danner baggrund for godskrivningen. Såfremt godskrivning sker på grundlag af undervisning i fag på samme niveau, hvor faget er bestået efter reglerne om disse uddannelser, overføres den oprindeligt givne karakter med angivelse af niveau. Bedømmelse

§ 6.§-link ↗

Skolen giver standpunktskarakterer i alle grundfag og centralt udarbejdede valgfag, medmindre andet fremgår af fagbilaget. Regler om fastsættelse af standpunktskarakterer fremgår af de enkelte fagbilag. Når prøve er aflagt, træder prøvekarakteren i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter.

Stk. 2. Ved undervisningens afslutning meddeles standpunktskaraktererne til eleven, inden elevens deltagelse i prøver i faget. Såfremt et grundfag ikke er afsluttet, når skoleperioden afsluttes, gives en karakter (delkarakter) med angivelse af, at undervisningen ikke er afsluttet.

§ 7.§-link ↗

Grundfag og centralt udarbejdede valgfag afsluttes med prøver (eksaminer) i det omfang, det fremgår af det pågældende fagbilag, jf. dog § 8. Grundfaget afsluttes med en central stillet caseeksamen, hvis det fremgår af reglerne for uddannelsens grundforløb.

Stk. 2. Ved bedømmelse af mundtlige og skriftlige prøver fastsættes karakteren af en censor og eksaminator i forening, med mindre andet fremgår af fagbilaget, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ved bedømmelse af centralt stillede skriftlige prøver på niveau C fastsættes karakteren af to censorer i forening.

Stk. 4. Når der efter reglerne om faget gives mere end én karakter for et fag, skal hver karakter være mindst 6, for at faget er bestået.

§ 8.§-link ↗

En elev skal kun deltage i højst nedennævnte antal prøver i grundfag (inkl. grundfag valgt som valgfag) i skoleperioder med den anførte fastsatte varighed af den obligatoriske undervisning: 1) 0-20 uger 1 2) 21-40 uger 2 3) 41-60 uger 3 4) 61 uger og derover 4

§ 9.§-link ↗

Undervisningsministeriet fastsætter en prioriteret rækkefølge af prøver for hver eksamenstermin og giver meddelelse til skolerne herom. Skolen afholder prøver i de grundfag, som eleven har gennemført, i overensstemmelse med rækkefølgen og i overensstemmelse med antallet af prøver efter § 8. Hvis der udtages et fag, som eleven har fået godskrevet, betragtes prøven som aflagt.

Stk. 2. Eleverne kan først få meddelt hvilke prøver i grundfag, de skal deltage i, 7 dage før prøven skal finde sted. Skolen kan fastsætte en længere periode i skolens eksamensplan.

§ 10.§-link ↗

Opgaverne (spørgsmålene) ved mundtlige prøver stilles af skolen i henhold til fagbilaget. Medmindre andet er fastsat i fagbilaget, skal opgaverne tilsammen omfatte faget som helhed. Hver opgave skal omfatte væsentlige emner inden for faget.

Stk. 2. Medmindre andet fremgår af fagbilaget, fastsætter skolen forberedelsestid og tilladte hjælpemidler. Såfremt andet ikke er fastsat, må eleven medbringe alle skriftlige hjælpemidler til forberedelsen, herunder elektroniske hjælpemidler.

Stk. 3. Eksamensspørgsmål og –opgaver og alle materialer, der er relevante for eksamensafholdelse og bedømmelse, jf. fagbilag, samt en oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, fremsendes af skolen til censor i så god tid inden prøven, at disse kan drøftes med eksaminator inden prøven. Censor kan, så vidt muligt senest dagen før prøvedagen, henstille, at eksamensspørgsmål udgår, ændres eller tilføjes.

Stk. 4. Samme ekstemporaltekst eller samme lokalt udarbejdede opgaver må højst indgå i 3 spørgsmål. Medmindre andet fremgår at fagbilaget.

§ 11.§-link ↗

Det fremgår af fagbilaget, om skriftlige prøver stilles af skolen eller af undervisningsministeriet. Klager

§ 12.§-link ↗

Elever kan klage til Undervisningsministeriet over skolens afgørelser efter bekendtgørelsen, for så vidt angår retlige mangler.

Stk. 2. Klage skal indgives til skolen senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende med angivelse af klagevejledning. Såfremt klagen ikke tages til følge af skolen, videresender skolen inden 10 dage klagen til ministeriet ledsaget af skolens udtalelse. Ministeriet kan bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.

Stk. 3. Klager vedrørende prøver følger bekendtgørelsen om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 13.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2006.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 689 af 28. juni 2004, om grundfag i erhvervsuddannelserne ophæves, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Skolen fastsætter overgangsbestemmelser for elever, der er begyndt på undervisningen i grundfaget efter den tidligere bekendtgørelse. Efter 1. august 2006 er det ikke tilladt for eleverne efter overgangsbestemmelserne at gå til eksamen i grupper.