Bekendtgørelse nr. 357 · 2006

Historisk

Bekendtgørelse om krav til sikkerhedsudstyr for børn i biler

Bekendtgørelse om krav til sikkerhedsudstyr for børn i biler

Dokumentdato: 19. apr. 2006Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Billeder gengives kun i originalkilden. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om krav til sikkerhedsudstyr for børn i biler 1) I medfør af § 68, stk. 1 og 2, og § 118, stk. 8, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14. november 2005, som ændret ved lov nr. 303 af 19. april 2006, fastsættes: Salg, markedsføring og anvendelse af sikkerhedsudstyr for børn § 1. Særligt sikkerhedsudstyr for børn, som nævnt i færdselslovens § 80a, stk.1, og i Justitsministeriets bekendtgørelse om brug af sikkerhedsseler, må kun sælges, markedsføres og anvendes, hvis det er godkendt og mærket i henhold til bestemmelserne i: 1) ECE-regulativ 44.03 om godkendelse af fastspændingsudstyr til børn eller senere tilpasninger af regulativet. Udstyret er forsynet med følgende godkendelsesmærke: [Billede i originalkilden] (tallet efter bogstavet ”E” angiver i hvilket land, godkendelsen er udstedt), eller 2) Direktiv 77/541/EØF eller enhver senere tilpasning af direktivet. Udstyret er forsynet med følgende godkendelsesmærke: [Billede i originalkilden] (tallet efter bogstavet ”e” angiver i hvilket land, godkendelsen er udstedt). Stk. 2. Godkendelsesmærke efter stk. 1 skal være anbragt på en synlig og læselig måde, og således at det vanskeligt kan fjernes. Der må ikke påsættes mærker eller angivelser på udstyret, der kan forveksles med godkendelsesmærket. Strafbestemmelser § 2. Overtrædelse af § 1 straffes med bøde. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser § 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2006. Stk. 2. Indtil den 9. maj 2008 kan anvendes sikkerhedsudstyr for børn, der er godkendt efter: 1) Dansk Standard DS 2190. Udstyret er forsynet med følgende godkendelsesmærke: [Billede i originalkilden] 2) Vägverkets regler. Udstyret er forsynet med følgende godkendelsesmærke: [Billede i originalkilden] 3) eller nationale regler i et andet EU/EØS-land svarende til ECE-regulativ 44.03 eller direktiv 77/541/EØF. Færdselsstyrelsen, den 19. april 2006 Carsten Falk Hansen /Ib Rasmussen