Ændringsbekendtgørelse nr. 335 · 2006

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Dokumentdato: 19. apr. 2006Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fleksibel efterløn § 1 I bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn foretages efter forhandling med Beskæftigelsesrådet følgende ændring: § 35 affattes således: ”§ 35. Feriepenge, der udbetales som et engangsbeløb i henhold til ferielovens § 30, stk. 1, i perioden med efterløn eller inden for 3 måneder før overgang til efterløn, medfører fradrag i efterlønnen. Stk. 2. Feriepenge, der udbetales i henhold til ferielovens § 34 b, stk. 2 og 3, medfører fradrag i efterlønnen. Fradraget sker på det tidspunkt, hvor medlemmet får udbetalt feriepengene. Stk. 3. Feriepengene medfører fradrag efter det antal feriedage, der udbetales. Der afrundes til hele eller halve feriedage. For hver feriedag, et medlem får udbetalt, fratrækkes 1/5 af efterlønnen for en uge. Feriedage, der er optjent i en 6 dages uge, ganges med 5/6. Stk. 4. Hvis feriepengene er et mindre beløb end fradraget i efterlønnen, kan medlemmet få udbetalt differencen som efterløn. Stk. 5. Et medlem, som forud for overgangen til efterløn har været ansat på nedsat tid, kan få omregnet feriepengene pr. dag til timer. Omregningen sker ved at dele feriepengenes bruttobeløb pr. dag med den seneste timeløn, medlemmet havde før overgang til efterløn. Det beregnede timetal skal fradrages i efterlønnen. Stk. 6. For deltidsforsikrede medlemmer skal fradraget efter stk. 5 ske i forhold til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som medlemmets efterlønssats er beregnet på grundlag af.” § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. april 2006. Stk. 2. § 35, stk. 2, finder anvendelse for udbetalinger, der vedrører optjeningsåret 2005 og senere optjeningsår. Arbejdsdirektoratet, den 19. april 2006 Jesper Hartvig Pedersen /Vibeke Dalbro