Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen § 1 I bekendtgørelse nr. 933 af 4. oktober 2005 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1323 af 14. december 2005, bekendtgørelse nr. 118 af 27. februar 2006 og bekendtgørelse nr. 206 af 16. marts 2006, foretages følgende ændringer: 1. Kapitel 2 a, affattes således: »Kapitel 2 a Sukkertillæg Regional fordeling § 2 a. Det danske kompensationsbeløb for prisfaldet på sukker, jf. bilag VII, pkt. K, tabel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, med et fradrag på 1,67 pct. til den nationale reserve, anvendes til regional fordeling og individuelt sukkertillæg. Stk. 2. I 2006, 2007 og 2008 anvendes henholdsvis ca. 8 pct., ca. 30 pct. og ca. 27 pct. af kompensationsbeløbet til midlertidig regional fordeling. Stk. 3. I 2006, 2007 og 2008 anvendes henholdsvis ca. 92 pct., ca. 70 pct. og ca. 56 pct. af kompensationsbeløbet til permanent regional fordeling. Fra 2009 udgør andelen af kompensationsbeløbet, som anvendes til permanent regional fordeling, ca. 51 pct. Stk. 4. De i stk. 2 og 3 nævnte procentsatser fastsættes endeligt, når antallet af betalingsrettigheder, der skal forhøjes, er fastlagt. Stk. 5. Den regionale fordeling skal ske i form af forhøjelse af basisværdien af alle betalingsrettigheder med undtagelse af betalingsrettigheder, hvor basisværdien blev fastlagt i henhold til § 8, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1514 af 22. december 2004 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen. Individuelt sukkertillæg § 2 b. En landbruger, der den 8. marts 2006 var indehaver af en kontrakt om levering af sukkerroer for markedsåret 2006/07 med en forarbejdningsvirksomhed indgået i overensstemmelse med art. 6 i Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker, er berettiget til et individuelt sukkertillæg. Stk. 2. Tildeling af individuelt sukkertillæg er betinget af, at der indsendes ansøgning om tildeling af individuelt sukkertillæg. Denne ansøgning indgives på et fortrykt ansøgningsskema, som skal være modtaget i Direktoratet for FødevareErhverv senest den 21. april 2006. Stk. 3. Anmodning om overførsel af individuelt sukkertillæg, jf. artikel 13-15 og 17 i Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 skal være modtaget i Direktoratet for FødevareErhverv senest den 21. april 2006. Stk. 4. I 2008 anvendes ca. 17 pct. og fra 2009 ca. 49 pct. af det danske kompensationsbeløb til individuelle sukkertillæg. De nævnte procentsatser fastsættes endeligt, når antallet af betalingsrettigheder, der skal forhøjes, er fastlagt. Stk. 5. Det individuelle sukkertillæg beregnes på grundlag af den mængde kvotesukker, som leveringskontrakten omfatter. Beregningen sker ved, at den del af kompensationsbeløbet, der anvendes til individuelle sukkertillæg, divideres med den samlede mængde kvotesukker, for hvilken der var indgået leveringskontrakt med sukkerforarbejdningsvirksomheden den 8. marts 2006. Den således beregnede kompensation pr. ton multipliceres med antal ton i den enkelte landbrugers leveringskontrakt. Stk. 6. Beregningen af individuelle sukkertillæg sker i 2006 i euro. Omregningen til danske kroner sker til den gældende eurokurs det år, hvor tillægget udløses.« 2. I bilag 1, nr. 2.1, ændres »Bekendtgørelse nr. 733 af 2. juli 2004 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder, § 1, stk. 8, § 2 stk. 1 og § 8, stk. 1 og 2« til »Bekendtgørelse nr. 1066 af 10. november 2005 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder, § 1, stk. 13, § 2 og § 8, stk. 1 og 2.« 3. I bilag 1, nr. 2.2, ændres »Bekendtgørelse nr. 733 af 2. juli 2004 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder, § 12 og § 20, stk. 1, 2, 6 og 7, dog undtaget indberetning om tilstand i § 12, stk. 2, nr. 3« til »Bekendtgørelse nr. 1066 af 10. november 2005 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder, §§ 12, 20 og 21, dog undtaget indberetning om tilstand i § 12, stk. 2, nr. 3.« 4. I bilag 1, nr. 2.4, ændres »Bekendtgørelse nr. 733 af 2. juli 2004 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder, § 1, stk. 8, § 4, dog undtaget kravet om, at får og geder skal mærkes inden de flyttes fra oprindelsesbesætningen og senest 60 dage efter fødsel, idet denne frist forlænges til 6 måneder efter dyrets fødsel, og § 8, stk. 1 og 2« til: »Bekendtgørelse nr. 1066 af 10. november 2005 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder, § 1, stk. 13, § 4, dog undtaget kravet om, at får og geder skal mærkes inden de flyttes fra oprindelsesbesætningen og senest 60 dage efter fødsel, idet denne frist forlænges til 6 måneder efter dyrets fødsel, og § 8, stk. 1 og 2.« 5. I bilag 1, nr. 2.5, ændres »Bekendtgørelse nr. 733 af 2. juli 2004 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder, § 18 og § 20, stk. 1 og 4-7« til »Bekendtgørelse nr. 1066 af 10. november 2005 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder, §§ 18, 20 og 23.« 6. I bilag 1, nr. 2.15, ændres »Bekendtgørelse nr. 998 af 12. oktober 2004 om foderstoffer, § 10, stk. 1 og 2 samt § 11 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 om fodertilsætningsstoffer, artikel 5, stk. 4« til »Bekendtgørelse nr. 1360 af 15. december 2005 om foder og foderstofvirksomheder, §§ 3, 9 og 10 og Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003, art. 5, stk. 4.« 7. I bilag 1, nr. 2.16, ændres »Bekendtgørelse nr. 171 af 19. marts 1998 om registrering m.m. af foderstofvirksomheder, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 81 af 27. januar 2005, § 1, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår produkter mærket som forblanding« til »Bekendtgørelse nr. 1360 af 15. december 2005 om foder og foderstofvirksomheder, § 20, stk. 1.« 8. I bilag 1, nr. 2.17, ændres »Bekendtgørelse nr. 998 af 12. oktober 2004 om foderstoffer, § 5, stk. 4 og § 11« til »Bekendtgørelse nr. 1360 af 15. december 2005 om foder og foderstofvirksomheder, §§ 3 og 8.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. april 2006. Direktoratet for FødevareErhverv, den 7. april 2006 Arent B. Josefsen /Nanna Sidelmann Jensen