Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser § 1 I bekendtgørelse nr. 620 af 22. juni 2005 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: »I medfør af §§ 8, 9, 13, stk. 2, og § 41, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. juli 2004 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, som senest ændret ved lov nr. 119 af 27. februar 2006 og efter forhandling med socialministeren og sundhedsministeren, fastsættes:« 2. I § 8, stk. 2, ændres »§ 56« til: »§ 52«. 3. I § 32, stk. 3, nr. 3 , indsættes efter »praktikvejledningen«: »samt for social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse oplysninger om aftale om elevens påbegyndelse af uddannelsen med et praktikforløb eller med skoleundervisning,« 4. I § 32, stk. 3 , indsættes som nr. 4 : »4) hvorvidt uddannelsen til social- og sundhedsassistent er tilrettelagt som et sammenhængende forløb, bestående af uddannelsen til social- og sundhedshjælper og uddannelsen til social- og sundhedsassistent, og« Nr. 4 bliver herefter nr. 5. 5. I § 37, stk. 3, § 39, stk. 3 og § 41, stk. 3 udgår: »og tilrettelægges efter skolens bestemmelse«. 6. I § 38, stk. 2 og § 40, stk. 1, ændres » § 42, stk. 2« til: »§ 44, stk. 2«. 7. Efter § 50 indsættes: »§ 50 a. Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen skal tillige indeholde principper for gennemførelse af uddannelsen som et sammenhængende forløb. § 50 b. Uddannelsesordningerne for social- og sundhedshjælperuddannelsen samt den pædagogiske grunduddannelse skal tillige indeholde: 1) retningslinier for uddannelsens organisering, når eleven med tilslutning fra sin arbejdsgiver har valgt at begynde uddannelsen med henholdsvis et praktikforløb eller med skoleundervisning. 2) beskrivelse af retningslinier, når eleven og arbejdsgiveren har indgået fælles aftale om at begynde uddannelsen med et praktikforløb eller med skoleundervisning og vejledning i forbindelse hermed« 8. Bilag 6 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2006. Bilag 1 »Bilag 6 af marts 2006 til bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Grundfag 6.1 Dansk i grundforløbet, social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen Undervisningens formål Formålet med faget er, at eleven udvikler sin sproglige og kulturelle bevidsthed og kritiske sans, sine sprogfærdigheder og sin selv- og omverdensforståelse. Niveau G Målet er, at eleven 1) formår at udtrykke sig forståeligt og hensigtsmæssigt i skrift og tale, 2) formår at læse enkle dansksprogede tekster med sikkerhed, forståelse og indlevelse, 3) formår at anvende elementær læsestrategi i forhold til almindelige teksttyper i uddannelse og hverdagsliv, 4) styrker sine færdigheder i mundtlig og skriftlig kommunikation med relevans for uddannelse og profession, 5) opnår evne til at afgrænse og redegøre for enkle problemstillinger i en læst, set og hørt tekst, og 6) opnår færdigheder i at analysere form og indhold i en enkel tekst og perspektivere teksten i en social, uddannelsesfaglig, historisk eller anden relevant sammenhæng. Undervisningen omfatter læsning og arbejde med tekster samt mundtlig og skriftlig fremstilling. Tekster og mundtligt stof med relevans for elevens uddannelsesområde skal have vægt i undervisningen. Tekstarbejde omfatter forskellige teksttyper, læsning og læsestrategier samt brug af grundlæggende danskfaglige redskaber til analyse, forståelse og perspektivering. Mundtlig og skriftlig fremstilling Mundtlig fremstilling omfatter elevens færdighed i at tale og lytte ved samtale og mundtlig fremlæggelse. Skriftlig fremstilling dyrker elevens færdighed i at formulere sig hensigtsmæssigt. Eksempler på faglig skrivning og formidling inden for den uddannelse, eleven har valgt, skal indgå. Der arbejdes med sprogrigtighed, grammatik og retstavning. Skriftligt arbejde Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og omfatter skriveprocesser og opgavetyper af forskellig art og omfang, herunder processkrivning og faglig skrivning. Som fremstillingsformer indgår resume, referat, beskrivelse, analyse, fri fremstilling og rapport. Prøve Der afholdes mundtlig prøve. Prøven omfatter eksamination i en ekstemporaltekst og skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form samt til at indplacere teksten i en sammenhæng ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen. Eksaminator udarbejder opgaver med ekstemporaltekst med tilknytning til pensum. Både skønlitteratur, sagprosa og billeder skal være repræsenteret. Eleven får en opgave ved lodtrækning. Der gives 40 minutters forberedelsestid. Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under prøven. Prøven inkl. votering varer ca. 20 minutter og former sig som en samtale mellem eksaminator og elev om ekstemporalteksten. Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation. Niveau F Undervisningens mål Målet med undervisningen er, at eleven 1) styrker sine læsefærdigheder, herunder færdigheder i at anvende forskellige læsestrategier, 2) opnår færdigheder i at formulere sig skriftligt med sans for forskellige teksttypers former og muligheder, 3) udvikler den mundtlige og skriftlige formuleringsevne, herunder færdigheder i retskrivning og tegnsætning, 4) opnår kendskab til faglig metode, herunder redskaber til analyse af litterære og massekommunikative tekster samt billeder, 5) opnår færdigheder i at analysere, fortolke og vurdere forskellige tekstformer og sætte dem ind i en elementær sammenhæng af psykologisk, social, teknologisk eller kulturhistorisk art og 6) styrker sin bevidsthed om sprogets brug og muligheder i sammenhænge af almen og erhvervsmæssig art. Skriftligt arbejde Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og omfatter opgaver af forskellig art og omfang. Som fremstillingsformer indgår resume, referat, beskrivelse, analyse, fri fremstilling og rapport. Prøve Der afholdes mundtlig prøve. Prøven omfatter eksamination i en ekstemporaltekst og skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form samt til at indplacere teksten i en sammenhæng ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen. Eksaminator udarbejder opgaver med ekstemporaltekst med tilknytning til pensum. Både skønlitteratur, sagprosa og billeder skal være repræsenteret. Eleven får en opgave ved lodtrækning. Der gives 40 minutters forberedelsestid. Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under prøven. Prøven inkl. votering varer ca. 20 minutter og former sig som en samtale mellem eksaminator og elev om ekstemporalteksten. Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation. Niveau E Undervisningens mål Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau F. Der læses mindst 2 emner. I et emne skal der arbejdes med tekster, kommunikation og sprogbrug i relation til arbejdet i social- og sundhedssektoren. Det andet emne er valgfrit. Skriftligt arbejde Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og omfatter opgaver af forskellig art og omfang. Som fremstillingsformer indgår resume, referat, beskrivelse, analyse, fri fremstilling og rapport. I tilknytning til arbejdet med det valgfrie emne udarbejder eleven en emneopgave, der indgår i den afsluttende prøve. Emneopgaven er en skriftlig opgavebesvarelse på 4-6 maskinskrevne sider pr. elev. Prøve Der afholdes mundtlig prøve. Prøven omfatter elevens skriftlige emneopgave og en ekstemporaltekst, som eleven vælger ved lodtrækning. Prøven består af følgende: 1) eksamination med udgangspunkt i elevens skriftlige emneopgave, og 2) eksamination i ekstemporaltekst Under eksaminationen over den skriftlige opgave skal eleven kommentere sin opgave samt fremdrage væsentlige sider i det behandlede emne. Under eksaminationen i ekstemporalteksten skal eleven fremdrage væsentlige sider af tekstens indhold og form samt perspektivere teksten ud fra grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under prøven. De ekstemporale tekster skal have tilknytning til pensum. Både skønlitteratur, sagprosa og billeder skal være repræsenteret. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler. Prøven inkl. votering varer ca. 30 minutter. Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens skriftlige opgave og den samlede mundtlige præstation. Niveau D Undervisningens mål Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau E, og at eleven 1) opnår elementære færdigheder i metodisk analyse, fortolkning og vurdering af forskellige tekstformer, og 2) får styrket evnen til kritisk læsning, vurdering og perspektivering af fagets områder. Der læses mindst 2 emner. I et emne skal der arbejdes med tekster, kommunikation og sprogbrug i relation til arbejdet i social- og sundhedssektoren. Det andet emne er valgfrit. Skriftligt arbejde Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og omfatter opgaver af forskellig art og omfang. Som fremstillingsformer indgår resume, referat, beskrivelse, analyse, fri fremstilling og rapport. I tilknytning til arbejdet med det valgfrie emne udarbejder eleven en emneopgave, der indgår i den afsluttende prøve. Emneopgaven er en skriftlig opgavebesvarelse på 5-7 maskinskrevne sider pr. elev. Prøve Der afholdes mundtlig prøve. Prøven omfatter elevens skriftlige emneopgave og en ekstemporaltekst, som eleven vælger ved lodtrækning. Prøven består af følgende: 1) eksamination med udgangspunkt i elevens skriftlige emneopgave, og 2) eksamination i ekstemporaltekst. Under eksaminationen over den skriftlige opgave skal eleven kommentere sin opgave samt fremdrage væsentlige sider i det behandlede emne. Under eksaminationen i ekstemporalteksten skal eleven fremdrage væsentlige sider af tekstens indhold og form samt perspektivere teksten ud fra grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under prøven. De ekstemporale tekster skal have tilknytning til pensum. Både skønlitteratur, sagprosa og billeder skal være repræsenteret. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler. Prøven inkl. votering varer ca. 30 minutter. Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens skriftlige opgave og den samlede mundtlige præstation. Niveau C Undervisningens mål Målet med undervisningen er, at eleven: 1) opnår færdigheder i metodisk tekstanalyse og er i stand til at perspektivere og give en begrundet vurdering af forskellige tekstformer inden for det udvidede tekstbegreb, 2) udvikler sine kreative evner i arbejdet med sproglige udtryksformer, 3) udvider sit kendskab til sprogets forskellige funktioner i personlige, samfundsmæssige og erhvervsmæssige sammenhænge, 4) øger sin sproglige bevidsthed og sin evne til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt i både almene og erhvervsmæssige sammenhænge, og 5) udvider sin historiske bevidsthed og sit almene erfaringsgrundlag, herunder forståelsen af sin egen kulturelle kontekst. Der læses 3 eller flere emner, hvoraf et emne skal være en litterær periode, genre eller et forfatterskab, et emne elektroniske medier og et emne, der omhandler tekster, kommunikation og sprogbrug i relation til arbejdet i social- og sundhedssektoren. Den samlede tekstlæsning omfatter mindst et hovedværk. Skriftligt arbejde Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og omfatter opgaver af forskellig art og omfang. Som fremstillingsformer indgår resume, referat, beskrivelse, analyse, fri fremstilling og rapport. I tilknytning til arbejdet med et af de obligatoriske emner i undervisningen udarbejder eleven en opgave, der indgår i den afsluttende prøve. Eleven vælger selv i hvilket af emnerne, der skrives opgave. Emneopgaven er en skriftlig opgavebesvarelse på 6-8 maskinskrevne sider pr. elev. Prøve Der afholdes mundtlig prøve. Prøven omfatter elevens skriftlige emneopgave og en ekstemporaltekst, som eleven vælger ved lodtrækning. Prøven består af følgende: 1) eksamination med udgangspunkt i elevens skriftlige emneopgave, og 2) eksamination i ekstemporaltekst. Under eksaminationen over den skriftlige opgave skal eleven kommentere sin opgave samt fremdrage væsentlige sider i det behandlede emne. Under eksaminationen i ekstemporalteksten skal eleven fremdrage væsentlige sider af tekstens indhold og form samt perspektivere teksten ud fra grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under prøven. De ekstemporale tekster skal have tilknytning til pensum. Både skønlitteratur, sagprosa og billeder skal være repræsenteret. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler. Prøven inkl. votering varer ca. 30 minutter. Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens skriftlige opgave og den samlede mundtlige præstation. 6.2 Dansk i den pædagogiske grunduddannelse Undervisningens formål Formålet med faget er, at eleven udvikler sin sproglige og kulturelle bevidsthed og kritiske sans, sine sprogfærdigheder og sin selv- og omverdensforståelse. Niveau C Undervisningens mål Målet med undervisningen er, at eleven: 1) opnår færdigheder i metodisk tekstanalyse og er i stand til at perspektivere og give en begrundet vurdering af forskellige tekstformer inden for det udvidede tekstbegreb, 2) udvikler sine kreative evner i arbejdet med sproglige udtryksformer, 3) udvider sit kendskab til sprogets forskellige funktioner i personlige, samfundsmæssige og erhvervsmæssige sammenhænge, 4) øger sin sproglige bevidsthed og sin evne til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt i både almene og erhvervsmæssige sammenhænge, og 5) udvider sin historiske bevidsthed og sit almene erfaringsgrundlag, herunder forståelsen af sin egen kulturelle kontekst. Der læses 3 eller flere emner, hvoraf et emne skal være en litterær periode, genre eller et forfatterskab, et emne elektroniske medier og et emne børnekultur. Den samlede tekstlæsning omfatter mindst et hovedværk. Skriftligt arbejde Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og omfatter opgaver af forskellig art og omfang. Som fremstillingsformer indgår resume, referat, beskrivelse, analyse, fri fremstilling og rapport. I tilknytning til arbejdet med et af de obligatoriske emner i undervisningen udarbejder eleven en opgave, der indgår i den afsluttende prøve. Eleven vælger selv i hvilket af emnerne, der skrives opgave. Emneopgaven er en skriftlig opgavebesvarelse på 6-8 maskinskrevne sider pr. elev. Prøve Der afholdes mundtlig prøve. Prøven omfatter elevens skriftlige emneopgave og en ekstemporaltekst, som eleven vælger ved lodtrækning. Prøven består af følgende: 1) eksamination med udgangspunkt i elevens skriftlige emneopgave, og 2) eksamination i ekstemporaltekst. Under eksaminationen over den skriftlige opgave skal eleven kommentere sin opgave samt fremdrage væsentlige sider i det behandlede emne. Under eksaminationen i ekstemporalteksten skal eleven fremdrage væsentlige sider af tekstens indhold og form samt perspektivere teksten ud fra grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under prøven. De ekstemporale tekster skal have tilknytning til pensum. Både skønlitteratur, sagprosa og billeder skal være repræsenteret. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler. Prøven inkl. votering varer ca. 30 minutter. Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens skriftlige opgave og den samlede mundtlige præstation. 6.3 Engelsk i grundforløbet, social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse Formålet med faget er, at eleven tilegner sig færdigheder i faget med henblik på at kunne anvende sproget i kommunikative situationer i både almene og erhvervsrelaterede forhold. Niveau G Målet med undervisningen er, at eleven: 1) kan kommunikere hensigtsmæssigt på engelsk, 2) har en basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande, 3) kan perspektivere til forhold i engelsktalende lande og til egne kultur- og samfundsforhold med hovedvægt på dagligliv og levevilkår, og 4) kan udtrykke oplevelser og synspunkter i enkel skriftlig form. Prøve Der afholdes en mundtlig prøve. I samråd med læreren vælger eleven i god tid før prøven et samtaleemne ud fra de tekster, der er behandlet i undervisningen. Prøveoplægget består af et billede eller en collage med en indholdsmæssig sammenhæng til det valgte samtaleemne. Dette oplæg, som skal være umiddelbart forståeligt, tilvejebringes af læreren. Prøven består af en samtale på engelsk, som tager sit udgangspunkt i prøveoplægget, og der perspektiveres til relevante dele af undervisningens indhold. Niveau F Undervisningens mål Målet med undervisningen er, at eleven: 1) styrker sine færdigheder i at læse, forstå og forholde sig til engelske tekster af almen art, 2) opnår færdigheder i at læse og forstå enkle engelske tekster af samfundsmæssig, erhvervsmæssig og erhvervsfaglig art, 3) styrker sine færdigheder i at udtrykke sig mundtligt på fremmedsproget, 4) opnår færdigheder i at formulere sig skriftligt om personlige og erhvervsrelaterede forhold i et enkelt sprog, 5) opnår viden om sprogets anvendelse i praksis, herunder omgangsformer, normer og sædvaner i sprogområdet, 6) opnår kendskab til almene, samfundsmæssige, erhvervsmæssige og erhvervsfaglige forhold i det fremmedsprogede område, og 7) opnår kendskab til forskelle og uligheder mellem fremmede og egne kulturområder. Undervisningen omfatter et valgfrit emne inden for social- og sundhedssektoren. En præsentation af indholdet indgår i prøven. Skriftligt arbejde Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet. Prøve Der afholdes mundtlig prøve. Prøven består af følgende: 1) eksamination med udgangspunkt i ekstemporaltekst (ca.10 linier) inden for det i undervisningen gennemgåede pensum, og 2) eksamination på baggrund af præsentationen af det valgfrie emne. Eksaminationen former sig som en samtale på engelsk mellem eksaminator og elev om tekst og ukendt materiale, samt en kort elevpræsentation af det valgfri emne. Denne skal demonstrere elevens evne til at præsentere en enkel erhvervsrelateret problemstilling. Censor skal ikke have tilsendt elevens opgave. Eksaminator udarbejder opgaver med spørgsmål. Teksten ledsages af billede eller andet ukendt materiale. Både tekster af almen, samfundsmæssig og erhvervsrelateret art skal være repræsenteret. Eleven får en opgave ved lodtrækning. Der gives 20 minutters forberedelsestid. Notater og andet materiale udarbejdet i forberedelsestiden samt elevens valgfrie emne, må anvendes under eksaminationen. De hjælpemidler, der er nødvendige for elevens præsentation, skal være til rådighed under eksaminationen. Prøven inkl. votering varer ca. 20 minutter. Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens kommunikative kompetence i forhold til de opstillede mål. Niveau E Undervisningens mål Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau F. Undervisningen omfatter et valgfrit emne inden for social- og sundhedssektoren. Der udarbejdes et skriftligt materiale på ca. 2 sider om det valgfrie emne. En præsentation af indholdet indgår i prøven. Skriftligt arbejde Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet. Prøve Der afholdes mundtlig prøve. Prøven består af følgende: 1) eksamination med udgangspunkt i ekstemporaltekst (ca. 20 linier) inden for det i undervisningen gennemgåede pensum, og 2) eksamination på baggrund af præsentationen af det valgfrie emne. Eksaminationen former sig som en samtale på engelsk mellem eksaminator og elev om tekst og ukendt materiale, samt en kort elevpræsentation af det valgfri emne. Denne skal demonstrere elevens evne til at præsentere en enkel erhvervsrelateret problemstilling. Censor skal ikke have tilsendt elevens opgave. Eksaminator udarbejder opgaver med spørgsmål. Teksten ledsages af billede eller andet ukendt materiale. Både tekster af almen, samfundsmæssig og erhvervsrelateret art skal være repræsenteret. Eleven får en opgave ved lodtrækning. Der gives 20 minutters forberedelsestid. Notater og andet materiale udarbejdet i forberedelsestiden samt elevens valgfrie emne, må anvendes under eksaminationen. De hjælpemidler, der er nødvendige for elevens præsentation, skal være til rådighed under eksaminationen. Prøven inkl. votering varer ca. 20 minutter. Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens kommunikative kompetence i forhold til de opstillede mål. Niveau D Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau E, samt at eleven 1) styrker sine færdigheder i forstå, kommentere og forholde sig til tekster på fremmedsproget, og 2) styrker sine færdigheder i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt i et sammenhængende sprog. Undervisningen omfatter et valgfrit emne inden for social- og sundhedssektoren. I forbindelse med emnet udarbejdes et skriftligt materiale på ca. 4 sider. Indholdet indgår i prøven. Skriftligt arbejde Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet. Prøve Der afholdes mundtlig prøve. Prøven består af følgende: 1) eksamination med udgangspunkt i ekstemporaltekst (ca. 30 linier) inden for det i undervisningen gennemgåede pensum, og 2) eksamination på baggrund af præsentationen af det valgfrie emne. Eksaminationen former sig som en samtale på engelsk mellem eksaminator og elev om tekst og ukendt materiale, samt en kort elevpræsentation af det valgfri emne. Under eksaminationen i det valgfri emne skal eleven kommentere sin opgave samt fremdrage væsentlige sider i det behandlede emne. Samtalen skal demonstrere elevens evne til at præsentere en erhvervsrelateret problemstilling. Censor skal ikke have tilsendt elevens opgave. Eksaminator udarbejder opgaver. Teksten ledsages af billede eller andet ukendt materiale. Både tekster af almen, samfundsmæssig og erhvervsrelateret art skal være repræsenteret. Eleven får en opgave ved lodtrækning. Der gives 20 minutters forberedelsestid. Notater og andet materiale udarbejdet i forberedelsestiden samt elevens valgfrie emne, må anvendes under eksaminationen. De hjælpemidler, der er nødvendige for elevens præsentation, skal være til rådighed under eksaminationen. Prøven inkl. votering varer ca. 20 minutter. Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens kommunikative kompetence i forhold til de opstillede mål. 6.4 Naturfag i grundforløbet, social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen Undervisningens formål Formålet med undervisningen er, at eleven kan behandle relevante almene og sundhedsfaglige emneområder ved hjælp af naturfaglige begreber samt naturfagets eksperimentelle metode. Formålet er endvidere at skabe grundlag for videre uddannelse. Niveau F Undervisningens mål Målet er, at eleven 1) kan anvende de almindeligste regneoperationer til at foretage faglige beregninger, f.eks. kostberegning, 2) har kendskab til opbygning af enkle kemiske forbindelser i relation til sundhedsmæssige sammenhænge, eksempelvis salte, oxygen og kuldioxid, 3) har kendskab til syrer, baser og pH-måling bl.a. i forbindelse med rengøringsmidler, 4) har kendskab til energibegrebet og energi i forhold til ernæring og menneskets omsætning af energi, 5) har kendskab til de ikke-energigivende næringsstoffer, f.eks. vitaminer, mineraler, 6) har kendskab til mikroorganismers forekomst og disses betydning i sundhedsmæssig sammenhæng, 7) har kendskab til ergonomisk korrekt udførelse af arbejdet, herunder vægtstangsprincippet, 8) kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, 9) kan arbejde eksperimentelt med faget, og 10) kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner. Dokumentation Eleven udarbejder løbende dokumentation for sit naturfaglige arbejde. Dokumentationen skal godkendes af læreren for, at eleven kan indstilles til eksamen. Prøve Prøven gennemføres på grundlag af et naturfagligt emne eller en case. Emnet eller casen stilles af læreren tidligst 5 arbejdsdage før prøvens afholdelse. Prøven er mundtlig og tager sit udgangspunkt i en elevudarbejdet disposition. Eleven fremlægger sit arbejde og inddrager relevant udstyr i prøven. Der afsættes 25 minutter pr. elev til prøven, inklusiv votering. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, herunder bedømmes elevens evne til at anvende naturfaglig viden til at belyse emner indenfor det sundhedsfaglige område. Karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation. De til prøven stillede emner eller cases samt en oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, fremsendes til censor i god tid før prøvens afholdelse. Niveau E Undervisningens mål Målet er at udbygge målene fra niveau F, og at eleven 1) kan foretage faglige beregninger som eksempelvis måling af luftens fugtighed, væskebalance, fortyndinger, dosering af rengøringsmidler m.m., 2) har kendskab til opbygning af enkle kemiske forbindelser i relation til sundhedsmæssige og fysiologiske sammenhænge, eksempelvis salte, mineraler, oxygen og kuldioxid, 3) har viden om de almindelige vitaminer og disses vand- og fedtopløselighed, 4) har viden om de energigivende næringsstoffer, kostens sammensætning og indhold af energi, og kunne foretage beregninger i forbindelse hermed, 5) har kendskab til enzymers virkning i forbindelse med f.eks. fordøjelsen, rengøringsmidler mv. 6) har kendskab til syrer, baser og pH-måling f.eks. i forbindelse med fordøjelsen, hudens pH-værdi, rengøring m.v., 7) har viden om mikroorganismers forekomst, vækst, udbredelse og smitteveje og disses betydning i sundhedsmæssig sammenhæng, f.eks. i forbindelse med fødevarer, 8) har viden om sammenhængen mellem masse, kraft og moment samt betydningen heraf for ergonomisk korrekt udførelse af fysisk arbejde, 9) kan arbejde sikkerheds- og miljømæssig korrekt med udstyr, kemikalier og rengøringsmidler, 10) kan arbejde eksperimentelt med faget ud fra en naturfaglig tankegang, og 11) kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner. Dokumentation Eleven udarbejder løbende dokumentation for sit naturfaglige arbejde. Dokumentationen skal godkendes af læreren for, at eleven kan indstilles til eksamen. Prøve Prøven gennemføres på grundlag af et naturfagligt emne eller en case. Emnet eller casen stilles af læreren tidligst 5 arbejdsdage før prøvens afholdelse. Prøven er mundtlig og tager sit udgangspunkt i en elevudarbejdet disposition. Eleven fremlægger sit arbejde og inddrager relevant udstyr i prøven. Der afsættes 25 minutter pr. elev til prøven, inklusiv votering. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, herunder bedømmes elevens evne til at anvende naturfaglig viden til at belyse emner indenfor det sundhedsfaglige område. Karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation. De til prøven stillede emner eller cases samt en oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, fremsendes til censor i god tid før prøvens afholdelse. Niveau D Undervisningens mål Målet er at udbygge målene fra niveau E, og at eleven 1) kan foretage faglige beregninger som f. eks. kostberegning, udmåling af medicin og beregning af medicinens halveringstid i kroppen, 2) har viden om væsker og tryk, herunder blodets sammensætning og de enkelte elementers funktion samt det hydrostatiske tryk, (blodtryk, væskebalance m.m.), 3) har viden om den kemiske sammensætning af kulhydrater, proteiner, fedtstoffer og alkohol og disses funktion i kroppen, f.eks. energimæssigt, 4) har viden om temperatur, herunder varmeafgivelse, varmetab samt måling af temperatur, 5) har kendskab til bølger, herunder lys og lyd med udgangspunkt i øje og ørets opbygning og funktion og evt. ændringer heri, 6) har viden om de fysiske forhold, der har betydning for ergonomisk korrekt udførelse af forflytninger, herunder sammenhængen mellem dynamisk og statisk muskelarbejde, 7) har viden om nervesystemet, 8) har viden om vira, bakterier og svampe og disses betydning i sundhedsmæssig sammenhæng, herunder beskyttelse gennem desinficering og sterilisering, 9) kan arbejde sikkerheds- og miljømæssig korrekt med udstyr og kemikalier og kan begrunde valg heraf, 10) kan metodisk korrekt arbejde eksperimentelt med faget ud fra en naturfaglig tankegang, og 11) selvstændig og i samarbejde med andre kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner. Dokumentation Eleven udarbejder løbende dokumentation for sit naturfaglige arbejde. Der lægges vægt på korrekt anvendelse af fagets begreber og arbejdsmetoder. Dokumentationen skal godkendes af læreren for, at eleven kan indstilles til eksamen. Prøve Prøven gennemføres på grundlag af et naturfagligt emne eller en case. Emnet eller casen stilles af læreren tidligst 5 arbejdsdage før prøvens afholdelse. Prøven er mundtlig og tager sit udgangspunkt i en detaljeret, elevudarbejdet disposition. Eleven fremlægger sit arbejde og inddrager relevant udstyr i prøven. Der afsættes 25 minutter pr. elev til prøven, inklusiv votering. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, herunder bedømmes elevens evne til at anvende naturfaglig viden til at belyse emner indenfor det sundhedsfaglige område. Karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation. De til prøven stillede emner eller cases samt en oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, fremsendes til censor i god tid før prøvens afholdelse. Niveau C Undervisningens mål Målet er at udbygge målene fra niveau D, og at eleven 1) har grundlæggende forståelse af eksponentiel udvikling og logaritmisk skala til belysning af emner som mikroorganismers udbredelse, måling af lydstyrke i dB, stoffers halveringstid, pH-begrebet m.m., 2) kan foretage beregning af pH, opløsningers koncentration, herunder molaritet, masseprocent og volumenprocent, 3) har indsigt i blodets kolloidosmotiske tryk, intra- og extracellulære væsker samt osmose og diffusion, 4) har indsigt i de energigivende næringsstoffer og deres kemiske sammensætning, herunder mættede og umættede fedtsyrer, mono- di- og polysaccarider samt protein som næringsstof og i form af plasmaprotein, 5) har indsigt i kroppens syrebasebalance, 6) har viden om bølger, herunder lys og lyd med udgangspunkt i øje og ørets opbygning og funktion og ændringer heri, herunder støj og lysets brydning, 7) har indsigt i nervesystemets funktion, 8) har viden om epidemier og deres udbredelse samt disses betydning i sundhedsmæssig sammenhæng, herunder beskyttelse og forebyggelse, 9) kan arbejde sikkerhedsmæssigt og miljømæssig korrekt med udstyr og kemikalier og kan begrunde valg heraf, 10) kan metodisk korrekt arbejde eksperimentelt med faget ud fra en naturfaglig tankegang, og 11) selvstændig og i samarbejde med andre kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner. Dokumentation Dokumentation for elevens naturfaglige arbejde indgår som en væsentlig del af faget. Der lægges vægt på, at eleven i dokumentationen redegør for, diskuterer og analyserer eksperimentelle data, samt formidler naturfaglig information korrekt og præcist. Dokumentationen skal godkendes af læreren for, at eleven kan indstilles til eksamen. Prøve Prøven gennemføres på grundlag af et naturfagligt emne eller en case. Emnet eller casen stilles af læreren tidligst 5 arbejdsdage før prøvens afholdelse. Prøven er mundtlig og tager sit udgangspunkt i en elevudarbejdet, detaljeret og begrundet disposition. Eleven fremlægger sit arbejde og inddrager relevant udstyr i prøven. Der afsættes 25 minutter pr. elev til prøven, inklusiv votering. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, herunder bedømmes elevens evne til at anvende naturfaglig viden til at belyse emner indenfor det sundhedsfaglige område. Karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation. De til prøven stillede emner eller cases samt en oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, fremsendes til censor i god tid før prøvens afholdelse. 6.5 Samfundsfag i den pædagogiske grunduddannelse Undervisningens formål Formålet med faget er, at eleven øger sin samfundsmæssige indsigt og forståelse og styrker sin interesse og sine forudsætninger for at deltage aktivt i debat og beslutningsprocesser om forhold af betydning for både den enkelte og samfundet. Niveau C Undervisningens mål Målet er, at eleven 1) opnår kendskab til politiske, økonomiske og sociale faktorer, der er væsentlige for den nationale og internationale samfundsudvikling, 2) opnår viden om politiske beslutningsprocesser, strukturer og ideologier og deres samfundsmæssige rolle og betydning, 3) opnår viden om arbejdsmarkedets grundlæggende opbygning og virkemåde, 4) opnår viden om det sociale systems grundlæggende formål, opbygning, virkemåde og forudsætninger, 5) opnår færdigheder i at afgrænse og formulere enkle samfundsfaglige problemstillinger, herunder fremskaffe, bearbejde og formidle samfundsfagligt materiale, 6) udvikler evne til at afdække forudsætningerne for egne og andres samfundsmæssige synspunkter og handlinger, 7) opnår bevidsthed om den betydning, som forskel i levevilkår, kulturel baggrund, livsanskuelse og religion rummer for den enkelte og samfundet, og 8) opnår forståelse af samspillet mellem samfundets udvikling, herunder ændringer i familiestruktur, kønsroller og livsstil, og de pædagogiske institutioners opgaver og ansvar i relation til børn og familier. Dokumentation Som led i undervisning udarbejder eleven et projekt. Eleven demonstrerer sin viden i forhold til undervisningens formål og mål. Eleven afgrænser sit emne og formulerer en problemstilling i samarbejde med læreren. Udtrækkes faget til prøve sendes den formulerede problemstilling til censor. Arbejdet med dokumentationen tager sit udgangspunkt i målene for faget. Arbejdet kan udføres individuelt eller i grupper på op til 3 elever. Omfanget af projektet der danner grundlag for dokumentation svarer til 1uges elevarbejde. Prøve Der afholdes mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i elevens projekt. Eleven fremlægger projektet for eksaminator og censor. Fremlæggelsen af projektet må maksimalt fylde 1/3 af den afsatte tid til eksaminationen. Den resterende tid anvendes til dialog omkring projekter, samt afprøve elevens viden om samfundsfaglige spørgsmål. Prøven inkl. votering varer ca. 30 minutter. Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af den mundtlige præstation.« Undervisningsministeriet, den 31. marts 2006 P.M.V. Roland S. Østerlund Uddannelsesdirektør /Christina Schøn