Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner § 1 I bekendtgørelse nr. 61 af 1. februar 2006 om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner, som ændret ved bekendtgørelse nr. 251 af 28. marts 2006, foretages følgende ændringer: 1. I titelnoten ændres følgende: »og Kommissionens beslutning 2006//EF af 17. marts 2006 om visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med mistanke om højpatogen aviær influenza i Israel.« til: », Kommissionens beslutning 2006//EF af 17. marts 2006 om visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med mistanke om højpatogen aviær influenza i Israel og Kommissionens beslutning 2006/247/EF af 27. marts 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for import fra Bulgarien i forbindelse med højpatogen aviær influenza i det pågældende tredjeland (EU-Tidende 2006 L 89 s. 52).« 2. I § 3 indsættes efter stk. 6 som nye stykker: » Stk. 7. Ved transit forstås landtransport fra et grænsekontrolsted direkte og uden omladning gennem samhandelsområdet til et andet grænsekontrolsted af ikke-konforme fødevarer med oprindelse i et tredjeland bestemt til et tredjeland. Stk. 8. Ved ikke-konform oplagring forstås midlertidig placering i veterinært udpeget toldoplag eller skibsprovianteringsvirksomhed af ikke-konforme fødevarer med oprindelse i et tredjeland bestemt til et tredjeland. Stk. 9. Ved ikke-konforme fødevarer forstås fødevarer med oprindelse i tredjelande, som ikke opfylder gældende lovgivning.« 3. I § 6, stk. 1, indsættes efter »Det er«: » pga. sygdommen Newcastle Disease«. 4. Efter § 6 b indsættes: » § 6 c. Det er pga. sygdommen aviær influenza forbudt at indføre æg af vilde fugle til konsum og fersk kød af vildtlevende fjervildt samt kødprodukter, hakket kød og tilberedt kød bestående af eller indeholdende kød af ovennævnte arter med oprindelse i eller afsendt fra de regioner i Bulgarien, der fremgår af bilag 2a. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for fødevarer med kød, der stammer fra fugle, der er nedlagt inden den 1. august 2005. Stk. 3. I de veterinærcertifikater, der ledsager de i stk. 2 nævnte partier skal følgende fremgå, alt efter hvilken art, der er tale om: »Fersk kød af vildtlevende fjervildt/Kødprodukt, der består af eller indeholdende kød af vildtlevende fjervildt. Tilberedt kød, der består af eller indeholdende kød af vildtlevende fjervildt, der er slagtet inden den 1. august 2005«. Det ikke gældende skal være overstreget. Stk. 4. Stk. 1 gælder ikke for kødprodukter, når det i kødprodukterne anvendte kød har gennemgået en af følgende behandlinger: 1) Behandling i hermetisk lukket beholder til Fo -værdi på mindst 3,00 (helkonserves). 2) Varmebehandling til der opnås mindst 700 C overalt i kødet under kødvarens forarbejdning. Stk. 5. Ved import af partier, der har undergået behandling efter stk. 4, skal en beskrivelse af den behandling, som partierne har undergået, fremgå af punkt 9.1, kolonne B, i de veterinærcertifikater, der i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2005/432/EF, bilag III ledsager partierne. Følgende skal fremgå af certifikatet: »Kødprodukter behandlet i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2006/247/EF.« Stk. 6. Ved transit eller ikke-konform oplagring af partier, der har undergået behandling efter stk. 4, skal en beskrivelse af den behandling, som partierne har undergået, fremgå af de veterinærcertifikater, der i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2005/432/EF, bilag IV ledsager partierne. Følgende skal fremgå af certifikatet: »Kødprodukter behandlet i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2006/247/EF«.« 5. Efter bilag 2 indsættes som bilag 2a bilag 1 til denne bekendtgørelse. 6. I § 23, stk. 1, nr. 1 , indsættes efter: »§ 6 b, stk. 1 og 4,« : »§ 6 c, stk. 1, 3 og 5-6,«. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. april 2006 Fødevarestyrelsen, den 30. marts 2006 Anders Munk Jensen /Louise Vagner Bilag 1 »Bilag 2a Regioner i Bulgarien hvorfra import af de i § 6 c nævnte fødevarer er forbudt pga. af aviær influenza Vidin Montana Vratsa Pleven Veliko Tarnovo (område nord for vej E771) Ruse Razgrad Silistra Dobritj Varna Burgas«