Ændringsbekendtgørelse nr. 197 · 2006

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Salmonella hos kvæg og svin

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Salmonella hos kvæg og svin

Dokumentdato: 16. mar. 2006Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Salmonella hos kvæg og svin § 1 I bekendtgørelse nr. 112 af 24. februar 2005 om Salmonella hos kvæg og svin som ændret ved bekendtgørelse nr. 1090 af 17. november 2005 og bekendtgørelse nr. 1174 af 8. december 2005 foretages følgende ændringer: 1. § 8 affattes således: » § 8. Prøver af såvel leverandørmælk (tankmælksprøver) som blodprøver, udtaget efter reglerne i bekendtgørelse om BVD hos kvæg, skal undersøges for antistoffer mod Salmonella Dublin efter de i bilag 18 anførte retningslinier. De udtagne prøver skal undersøges på et godkendt laboratorium, jf. bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med diagnostiske laboratorier.« 2. § 9 affattes således: » § 9. Ejendomme med besætninger af kvæg placeres i Salmonella Dublin-niveau fra 1 til 3, jf. bilag 18. Stk. 2. En ejendoms Salmonella Dublin-niveau meddeles den besætningsansvarlige ved en hændelsesliste. Stk. 3. Den ansvarlige for en besætning skal give meddelelse om ejendommens Salmonella Dublin-niveau til alle, der kommer i kontakt med besætningen.« 3. Bilag 1 til denne bekendtgørelse indsættes som nyt bilag 18. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. marts 2006. Fødevarestyrelsen, den 16. marts 2006 Anders Munk Jensen /Nina Læssø Jakobsen Bilag 1 »Bilag 18 Overvågning af Salmonella Dublin i kvægbesætninger Kapitel 1 Opgaver og forpligtelser 1) Der gennemføres et overvågningsprogram, som placerer ejendomme med kvægbesætninger i niveauer med henblik på at beskrive sandsynligheden for, at der er smitte med Salmonella Dublin blandt ejendommens kreaturer. 2) Dansk Kvæg varetager administration af dette program, herunder udpegning af mælke- og blodprøver til undersøgelse, registrering af laboratorieresultater, beregning af Salmonella Dublin-niveau samt underretning af ejeren, eller den der i øvrigt er ansvarlig for besætningen om dennes Salmonella Dublin-niveau. Dansk Kvæg sikrer at niveautildelingen overføres til CHR. 3) Et mejeri skal udtage tankmælksprøver fra de mælkeleverende ejendomme, som udpeges af Dansk Kvæg, og lade prøverne indsende til undersøgelse på et godkendt laboratorium. Det samme gælder for de af en besætningsansvarlig rekvirerede tankmælksprøver. 4) Et slagteri skal ved slagtning af kreaturer udtage blodprøver fra de af Dansk Kvæg udpegede slagtekreaturer og lade prøverne indsende til undersøgelse på et godkendt laboratorium. Det samme gælder for de af en besætningsansvarlig rekvirerede blodprøver. 5) Den dyrlæge, som udtager blodprøver på de levende kreaturer, skal sikre sig, at blodprøverne udtages i overensstemmelse med reglerne i pkt. 27-29. 6) Det laboratorium, der udfører analysen, meddeler resultatet til Dansk Kvæg. Kapitel 2 Grænseværdier 7) Ved undersøgelse af prøver for Salmonella Dublin-antistoffer gennemføres en relativ bestemmelse, og værdien angives som ODC%. 8) Grænseværdien for positiv reaktion i en tankmælksprøve er ODC% 25. 9) Grænseværdien for positiv reaktion i en blodprøve er ODC% 50. 10) Grænseværdien for muligheden for at udtage blodprøver med henblik på placering i niveau 1b i en mælkeleverende besætning er et antistofniveau i tankmælken på ODC% 40. Kapitel 3 Niveauer Niveau 1 11) En ejendom placeres i niveau 1, når kreaturbesætningen på ejendommen antages at være fri for infektion med Salmonella Dublin. Hvis niveauet er opnået på grundlag af mælkeprøver betegnes niveauet 1a. Hvis niveauet er opnået på grundlag af blodprøver betegnes niveauet 1b. Niveau 1a 12) En mælkeleverende kreaturbesætning anses at være fri for infektion, når gennemsnittet af de sidste fire målinger af antistofniveau i tankmælken er under grænseværdien for positiv reaktion, og når der samtidig ikke ses en stigning i antistofniveauet i tankmælken på over ODC% 20 i forhold til gennemsnittet af de foregående tre målinger. Niveau 1b 13) En kreaturbesætning anses at være fri for infektion, når antistofniveauet for Salmonella Dublin i samtlige de krævede blodprøver, jf. pkt. 35 og 36, ligger under grænseværdien for blodprøver. Niveau 3 14) En ejendom placeres i niveau 3, når dens besætning er pålagt offentlige restriktioner på grund af salmonellose forårsaget af Salmonella Dublin. Niveau ukendt 15) En ikke mælkeleverende ejendom placeres i niveau ukendt, når der fra dennes kreaturbesætning ikke er blevet udtaget det krævede antal blodprøver i besætningen til niveauplacering, og der ikke er påvist antistofniveauer over de gældende grænseværdier i nogen prøve. Niveau 2 16) En ejendom placeres i niveau 2, når dens kreaturbesætning antages ikke at være fri for infektion med Salmonella Dublin. En kreaturbesætning antages ikke at være fri for Salmonella Dublin, a) når der i tankmælksprøver eller i en blodprøve fra et kreatur påvises antistofniveau over grænseværdien for de pågældende prøver, b) når besætningen ikke kan placeres i noget andet niveau, eller c) når der i materiale fra en besætning påvises Salmonella Dublin-bakterier, uanset det fundne antistofniveau i prøver fra besætningen. Niveauplacering ved kontakt 17) Hvis en kreaturbesætning på en ejendom placeret i niveau 1a eller 1b ved handel, skuer, græsning eller på anden måde har kontakt med en besætning i niveau 2, 3 eller ukendt niveau, placeres ejendommen i niveau 2 i mindst 3 uger. 18) Hvis en kreaturbesætning fra en ejendom placeret i niveau ukendt ved handel, skuer, græsning eller på anden måde har kontakt med en besætning i niveau 2 eller 3, placeres ejendommen i niveau 2 i mindst 3 uger. 19) Hvis det godtgøres, at kontakten ikke udgør nogen smitterisiko, jf. pkt. 20, bliver ejendommen igen placeret i sit oprindelige niveau. 20) Det anses for godtgjort, at kontakten ikke udgør nogen smitterisiko, hvis der i en blodprøve udtaget 3-6 uger efter kontakten indledtes fra hvert af de dyr, der har udgjort kontakten, ikke konstateres antistofniveau over grænseværdien for blodprøver. Ejendomme med flere besætninger 21) Hvis der på en ejendom befinder sig flere besætninger, og disse udgør adskilte epidemiologiske enheder, skal hver besætning undersøges separat og sættes i Salmonella Dublin-niveau. Ejendommen tildeles det niveau, som den mest belastede besætning har. 22) Ejendomme med kreaturbesætninger, som drives i registreret samdrift, jf. bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder, skal undersøges hver for sig med henblik på tildeling af selvstændige niveauer. Kapitel 4 Mælkeprøver 23) Salmonella Dublin-niveauet beregnes hver gang, der foreligger et resultat af en tankmælksprøve. 24) Ved niveauberegning for en mælkeleverende ejendom anvendes resultaterne fra de sidste 4 tankmælksprøver. Disse 4 prøver skal være udtaget indenfor en periode på 13 måneder, og der skal være mindst 3 uger mellem hver prøve. 25) Hvis en tankmælksprøve udløser et niveauskift til niveau 2, udtages der hurtigst muligt en tankmælksprøve med henblik på at bekræfte resultatet. Resultatet af den sidste prøve anvendes ved genberegningen af niveauplaceringen i stedet for det første resultat. 26) Ejeren eller den ansvarlige for en besætning kan rekvirere mælkeprøver udtaget. Kapitel 5 Blodprøver Generelt 27) Blodprøver kan udtages enten på slagteriet i forbindelse med slagtningen eller på levende dyr i besætningen. 28) Blodprøver af levende dyr skal udtages af kreaturer, som er født og opvokset på ejendommen. Hvis dette ikke er muligt, skal de dyr, der udtages prøver af, have opholdt sig på ejendommen i mindst 3 måneder og have haft kontakt med besætningens øvrige kreaturer. 29) Blodprøver, som udtages på levende kreaturer, skal udtages af de dyr, som har størst risiko for at være smittede med Salmonella Dublin. Blodprøvning til overvågning 30) Undersøgelse for antistofniveau mod Salmonella Dublin i de prøver, der er udtaget jf. § 8, stk. 1, gennemføres ikke, hvis der i besætningen har været foretaget undersøgelser for Salmonella Dublin-antistoffer indenfor de sidste 120 dage, eller hvis der er undersøgt mindst 8 blodprøver indenfor de seneste 12 måneder. Blodprøvning med henblik på placering i niveau 1b 31) En ejendom i niveau 2 kan gennemføre en blodprøvning med henblik på placering i niveau 1b. 32) En blodprøvning med henblik på placering i niveau 1b kan tidligst gennemføres 6 måneder efter, at ejendommen er skiftet fra niveau 3 til niveau 2. 33) Hvis der i en besætning påvises blodprøver med antistofniveau over grænseværdien, eller hvis besætningen har haft smittefarlig kontakt, kan blodprøver med henblik på placering i niveau 1b tidligst udtages 3 uger senere. Mælkeleverende ejendomme 34) En mælkeleverende ejendom i niveau 2 kan gennemføre en blodprøvning med henblik på placering i niveau 1b, når samtlige de sidste fire målinger af antistofniveau i tankmælken har ligget under grænseværdien for udtagning af blodprøver til niveauplacering. 35) For at en mælkeleverende ejendom skal kunne placeres i niveau 1b, skal der udtages mindst 8 blodprøver af kreaturer af en alder på mellem 3 måneder og 2 år . Disse prøver skal være udtaget indenfor en periode af højst 14 dage. Antistofniveau i tankmælken skal til stadighed ligge under grænseværdien for muligheden for at udtage blodprøver med henblik på placering i niveau 1b. Ikke mælkeleverende ejendomme 36) For at en ikke mælkeleverende ejendom skal kunne placeres i niveau 1b, skal der udtages blodprøver af det antal kreaturer, som fremkommer ved fra det samlede antal af kreaturer i besætningen at trække tallet to; dog skal mindst fire og højest otte kreaturer undersøges. Hvis besætningsstørrelsen er under fire, skal alle dyr testes. 37) De kreaturer, som prøves, skal være af en alder på over 3 måneder og under 5 år.«