Bekendtgørelse nr. 94 · 2006

Historisk

Bekendtgørelse om dyresundhedsbestemmelser for behandling og markedsføring af animalske fødevarer

Bekendtgørelse om dyresundhedsbestemmelser for behandling og markedsføring af animalske fødevarer

Dokumentdato: 17. feb. 2006Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Område og definitioner

§ 1.§-link ↗

I denne bekendtgørelse fastsættes bestemmelser om behandling og markedsføring af animalske produkter til konsum, der kommer fra et område eller delområde, som er undergivet dyresundhedsrestriktioner.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsens bestemmelser om behandling gælder også slagtning, slagtemæssig behandling, indvejning af mælk, tilvirkning, opbevaring, aftapning, emballering, ompakning og transport.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsens bestemmelser om markedsføring gælder også udbud til salg, formidling af salg, opbevaring i salgsøjemed, tilbud og enhver overgivelse til andre.

§ 4.§-link ↗

Ved kød forstås kød af kvæg, svin, får, geder, hovdyr, fjerkræ, opdrættet hår- og fjervildt og vildtlevende hår- og fjervildt, samt kødprodukter, hakket og tilberedt kød af ovennævnte arter.

Kapitel 2 · Generelle dyresundhedsbestemmelser

§ 5.§-link ↗

Animalske produkter skal være fremstillet af dyr, der opfylder de dyresundhedsmæssige betingelser, som er fastsat i medfør af lov om hold af dyr, og 1) som ikke kommer fra en bedrift, en virksomhed, et område eller et delområde, som er undergivet dyresundhedsrestriktioner for de pågældende dyr og produkter på grund af a) klassisk svinepest, b) afrikansk svinepest, c) mund- og klovesyge, d) aviær influenza, e) Newcastle disease, f) kvægpest, g) fåre- og gedepest, eller h) smitsomt blæreudslæt hos svin, og 2) som, for så vidt angår kød og produkter fremstillet heraf, ikke er blevet slagtet på et slagteri, hvor der på tidspunktet for slagtningen eller under produktionsprocessen fandtes dyr smittet med eller mistænkt for at være smittet med en af de i nr. 1 nævnte sygdomme, eller slagtekroppe eller dele heraf af sådanne dyr, med mindre denne mistanke er blevet elimineret.

§ 6.§-link ↗

Uanset § 5, og såfremt de dyresygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, som er fastsat i medfør af lov om hold af dyr, iagttages, kan Fødevarestyrelsen give tilladelse til behandling og markedsføring af animalske produkter, der kommer fra et område eller delområde, som er undergivet dyresundhedsrestriktioner for de pågældende dyr og produkter, men som ikke kommer fra en bedrift, der er smittet eller mistænkt for at være smittet, på følgende betingelser: 1) Produkterne skal, inden de underkastes nedennævnte behandling, fremstilles, håndteres, transporteres og oplagres adskilt fra eller på andre tidspunkter end produkter, der opfylder alle dyresundhedsbetingelser, og transportforholdene ud af det område, der er omfattet af dyresundhedsrestriktioner, skal godkendes af Fødevarestyrelsen. 2) De produkter, der skal underkastes en behandling, skal være behørigt identificeret. 3) Produkterne undergår en behandling, jf. bilag 1, der er tilstrækkelig til at udelukke den pågældende dyresundhedsmæssige risiko. 4) Behandlingen skal foretages på en virksomhed, der er godkendt hertil af Fødevarestyrelsen. 5) Produkterne skal være mærket i overensstemmelse med bilag 2.

§ 7.§-link ↗

Med bøde straffes den, 1) der overtræder § 5, eller 2) tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 6.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. februar 2006.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 192 af 19. marts 2005 om dyresundhedsbestemmelser for behandling og markedsføring af animalske fødevarer.