§ 1.§-link ↗
Det årlige gebyr for tilladelse til DR og TV 2/DANMARK A/S eller et af dem i forening ejet selskab, til distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder i henhold til radio- og fjernsynslovens kapitel 2 fastsættes af Radio- og tv-nævnet således, at gebyret dækker den andel af udgifterne til Radio- og tv-nævnets samlede virksomhed, herunder sekretariatsudgifter, der har relation til DR’s og TV 2/DANMARK A/S’ distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder.
§ 2.§-link ↗
Gebyret betales årligt og forskudsvis som et acontobeløb, der samlet udgør 150.000 kr. Det endelige beløb fastsættes ved finansårets udgang. Beløbet betales ligeligt af DR og TV 2/DANMARK A/S eller af det i forening ejede selskab.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2006 og har virkning fra 1. januar 2006.