Bekendtgørelse nr. 1321 · 2005

Gældende

Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet med nedgarn i Kilen ved Struer

Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet med nedgarn i Kilen ved Struer

Dokumentdato: 14. dec. 2005Kildeversion observeret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Fiskeri med nedgarn i Kilen skal udøves personligt og med højst tre nedgarn pr. person, uanset om fiskeriet udøves erhvervsmæssigt.

Stk. 2. Hvert garn må ikke have en længde af over 45 m.

Stk. 3. I perioden 1. juli – 31. oktober (begge dage inklusive) er det kun tilladt at anvende garn, hvis maskemål er 50 mm og derunder (halvmaske), eller 65 mm og derover (halvmaske).

Stk. 4. I perioden 1. november – 31. januar (begge dage inklusive) er det kun tilladt at anvende garn, hvis maskemål er 65 mm og derover (halvmaske).

§ 2.§-link ↗

Ved erhvervsfiskeri skal medhjælperen have erhvervsfiskerstatus, hvis redskabet røgtes eller sættes uden ejerens medvirken.

§ 3.§-link ↗

Den, der overtræder eller forsøger at overtræde § 1 og § 2, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006.