§ 1.§-link ↗
Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse ved dækning af omkostninger, som er forbundet med Lægemiddelstyrelsens varetagelse af opgaver på området medicinsk udstyr, herunder 1) registrering af fabrikanter/virksomheder, der er ansvarlige for markedsføringen af medicinsk udstyr, 2) afgørelse af tvister vedrørende klassificeringen af medicinsk udstyr 3) godkendelse af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr, 4) vurdering af medicinsk udstyr indeholdende lægemiddel samt 5) tilsyn og kontrol af danske bemyndigede organer.
§ 2.§-link ↗
For hver registrering i henhold til § 12 i bekendtgørelse nr. 1268 af 12. december 2005 om medicinsk udstyr af fabrikant/virksomhed, der er ansvarlig for markedsføringen af medicinsk udstyr, betales et gebyr.
Stk. 2. Den ansvarlige for markedsføringen betaler endvidere et årligt gebyr for registrering i henhold til § 12 i bekendtgørelse nr. 1268 af 12. december 2005 om medicinsk udstyr.
Stk. 3. Der betales kun ét registreringsgebyr og ét årsgebyr pr. markedsføringsansvarlig fabrikant/virksomhed, uanset om den pågældende markedsfører en eller flere af de i bilag 1 angivne produktkategorier.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tillige for registrering i henhold til § 10 i bekendtgørelse nr. 1269 af 12. december 2005 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik.
§ 3.§-link ↗
Satser for gebyrer, som er nævnt i § 2, er som fastsat i bilag 2.
§ 4.§-link ↗
Der betales ikke årsgebyr i registreringsåret for markedsføringsansvarlige, der først påbegynder markedsføring af medicinsk udstyr i årets sidste 3 måneder. For markedsføringsansvarlige, der har påbegyndt markedsføring af medicinsk udstyr i årets første 9 måneder, betales fuldt gebyr i registreringsåret.
§ 5.§-link ↗
For afgørelse af tvister i henhold til § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1268 af 12. december 2005 om medicinsk udstyr betales et gebyr på kr. 11.125 for hvert omtvistet produkt.
§ 6.§-link ↗
Lægemiddelstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde fritage for betaling af de i §§ 2-5 nævnte gebyrer
§ 7.§-link ↗
Til dækning af Lægemiddelstyrelsens omkostninger ved behandling af en ansøgning eller ændring af en allerede indsendt ansøgning (amendment) om tilladelse til klinisk afprøvning af medicinsk udstyr i medfør af § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1268 af 12. december 2005 om medicinsk udstyr, § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1270 af 12. december 2005 om aktivt implantabelt udstyr eller § 8 a, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1269 af 12. december 2005 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik betales et gebyr, som er fastsat i bilag 3.
§ 8.§-link ↗
Til dækning af Lægemiddelstyrelsens omkostninger ved afgivelse af udtalelse om lægemiddelstoffer, der er en integreret bestanddel af et medicinsk udstyr, i medfør af procedurerne for overensstemmelsesvurdering i bekendtgørelse om medicinsk udstyr og bekendtgørelse om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik betales et gebyr på kr. 59.875 pr. udstyr.
§ 9.§-link ↗
Til dækning af Lægemiddelstyrelsens omkostninger forbundet med tilsyn og kontrol af danske bemyndigede organer, som er udpeget i medfør af bekendtgørelse om medicinsk udstyr, bekendtgørelse om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik eller bekendtgørelse om aktivt implantabelt medicinsk udstyr betales af de bemyndigede organer de i bilag 4 fastsatte gebyrer.
§ 10.§-link ↗
Lægemiddelstyrelsen meddeler fremgangsmåden ved indbetaling af gebyrer.
Stk. 2. Gebyr for de ydelser, som er nævnt i § 1, indbetales til Lægemiddelstyrelsen senest 1 måned efter påkrav.
Stk. 3. Lægemiddelstyrelsen iværksætter først den sagsbehandling, som er nævnt i §§ 5 og 7 i denne bekendtgørelse, når styrelsen har modtaget betaling for den pågældende ydelse.
§ 11.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1509 af 21. december 2004 om gebyrer for medicinsk udstyr ophæves.