Bekendtgørelse nr. 1226 · 2005

Historisk

Bekendtgørelse om omgang m.v. med visse stoffer og produkter hvis indhold kan anvendes som lægemidler til dyr

Bekendtgørelse om omgang m.v. med visse stoffer og produkter hvis indhold kan anvendes som lægemidler til dyr

Dokumentdato: 7. dec. 2005Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse omfatter stoffer og produkter, hvis indhold kan anvendes som lægemidler til dyr, og som har stofskiftestimulerende, antiinfektiøse, antiparasitære, antiinflamatoriske, psykotrope eller hormonale egenskaber.

Stk. 2. Bilag 1 til bekendtgørelsen er en vejledende fortegnelse over stoffer og produkter med de nævnte egenskaber. Ændringer i fortegnelsen offentliggøres på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter ikke lægemidler til dyr, herunder magistrelle lægemidler, som efter recept fra en dyrlæge er tilberedt på apotek og forsynet med oplysning om dyrets art og dets ejers navn. Anmeldelse Virksomheder, herunder apoteker

§ 2.§-link ↗

Den anmeldelse som virksomheder skal indgive til Lægemiddelstyrelsen for lovligt at kunne fremstille, indføre, udføre, oplagre, forhandle, udlevere, fordele, emballere, opsplitte, besidde eller råde over stoffer og produkter, med de egenskaber, der er nævnt i § 1, stk. 1, skal indgives på en blanket, med det indhold, der er optrykt som bilag 2 til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Den i stk. 1, nævnte håndtering af stoffer og produkter må først påbegyndes, når virksomheden har modtaget Lægemiddelstyrelsens kvittering for anmeldelsen.

Stk. 3. Virksomheden må kun forhandle, udlevere eller fordele stoffer og produkter til andre virksomheder, der har anmeldt sig til Lægemiddelstyrelsen og modtaget kvittering herfor eller til privatpersoner, der til virksomheden har indgivet en rekvisition, som nævnt i § 3, stk. 2.

Stk. 4. En virksomhed skal give Lægemiddelstyrelsen underretning, når virksomhedens håndtering af stoffer og/eller produkter ophører. Rekvisitioner Privatpersoner, herunder landbrugere

§ 3.§-link ↗

Privatpersoner må kun erhverve stoffer og produkter, med de egenskaber, der er nævnt i § 1, stk. 1, fra virksomheder, der har modtaget Lægemiddelstyrelsens kvittering for anmeldelsen, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2. For lovligt at kunne erhverve, besidde eller råde over stoffer og produkter, med de egenskaber, der er nævnt i § 1, stk. 1, skal privatpersoner til virksomheden indgive en rekvisition på en blanket, med det indhold, der er optrykt som bilag 3 til denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Stofferne og produkterne må ikke indgives dyr, anvendes på dyr, overdrages eller videresælges.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 gælder ikke indgivelse/anvendelse af færdigblandede sædprodukter, omfattet af Fødevarestyrelsens regler i det omfang, der heri stilles krav om indgivelse/anvendelse af stoffer omfattet af § 1, stk. 1. Optegnelser og dokumentation

§ 4.§-link ↗

Virksomheder skal føre nøjagtige optegnelser over og have dokumentation for alle transaktioner med stoffer og produkter, omfattet af § 1, stk. 1, herunder 1) oplysninger om dato, mængde, stof- eller produktnavn, samt 2) oplysninger om leverandørens og modtagerens navn og adresse.

Stk. 2. Ekspederede rekvisitioner fra privatpersoner skal forsynes med løbenummer, dato for udleveringen og ekspedientens navn.

Stk. 3. Optegnelser, dokumentation og rekvisitioner skal opbevares i mindst 3 år. Myndighedskontrol

§ 5.§-link ↗

Lægemiddelstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen og Plantedirektoratet kontrollerer virksomheder, omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Repræsentanter for kontrolmyndighederne har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter samt adgang til at udtage prøver af stoffer og produkter m.v. Kontrolmyndighederne kan kræve alle oplysninger, herunder skriftligt materiale, der er nødvendige for kontrolvirksomheden.

§ 6.§-link ↗

Lægemiddelstyrelsen kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at stoffer eller produkter omfattet af § 1, stk. 1, indgives dyr, anvendes på dyr, overdrages eller videresælges. Straf- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 7.§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 2, stk. 2 - 4, § 3, stk. 1 og stk. 3 og § 4.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. december 2005.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 28 af 13. januar 1995 om omgang m.v. med visse stoffer og produkter med indhold af stoffer, der kan anvendes som veterinærmedicinske præparater ophæves.