Bekendtgørelse nr. 1171 · 2005

Historisk

Børnevaccinationsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v.

Dokumentdato: 7. dec. 2005Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Enhver person under 18 år, der har dansk indfødsret eller bopæl her i landet, kan gratis blive vaccineret mod kighoste, difteri, stivkrampe og polio.

Stk. 2. Enhver person under 18 år, der har dansk indfødsret eller bopæl her i landet, kan gratis blive vaccineret mod mæslinger, røde hunde og fåresyge. Vaccinationen tilbydes i form af en kombineret vaccine.

Stk. 3. Enhver kvinde over 12 år, der har dansk indfødsret eller bopæl her i landet, kan gratis blive vaccineret mod røde hunde.

Stk. 4. Børn under 6 år, der har dansk indfødsret eller bopæl her i landet, kan gratis blive vaccineret mod Hæmophilus influenzae, type b (Hib).

Stk. 5. Børn under 2 år, der er født af en kvinde med kronisk hepatitis B, og som har dansk indfødsret eller bopæl her i landet, kan gratis blive vaccineret mod hepatitis B.

§ 2.§-link ↗

Til vaccinationerne anvendes vacciner, der udleveres gratis fra Statens Serum Institut.

Stk. 2. Statens Serum Institut er forpligtet til stadig at have en passende beholdning af vaccine til brug ved vaccination mod de i § 1 nævnte sygdomme.

§ 3.§-link ↗

Vaccinationerne kan foretages af enhver læge, der i henhold til lov om udøvelse af lægegerning har tilladelse til selvstændigt virke som læge.

Stk. 2. Udgifterne til honorarer til lægerne for vaccination mod de i § 1 nævnte sygdomme afholdes i 2006 af amtskommunerne samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner i henhold til aftale med Praktiserende Lægers Organisation. Fra den 1. januar 2007 afholdes udgifterne af regionerne.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 305 af 13. maj 1993 om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v.

Stk. 3. Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne.