Bekendtgørelse nr. 1165 · 2005

Historisk

Bekendtgørelse om varetagelse af statsamternes og statsamtmændenes opgaver mv. i 2006

Bekendtgørelse om varetagelse af statsamternes og statsamtmændenes opgaver mv. i 2006

Dokumentdato: 6. dec. 2005Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

I perioden 1. januar - 31. december 2006 varetager direktørerne for de fem statsforvaltninger, der oprettes den 1. januar 2007, jfr. lovens § 1, følgende opgaver: 1) Direktøren for Statsforvaltningen Hovedstaden varetager de opgaver, som er tillagt overpræsidenten i København og statsamtmændene i Københavns og Frederiksborg amter samt på Bornholm. 2) Direktøren for Statsforvaltningen Sjælland varetager de opgaver, som er tillagt statsamtmændene i Vestsjællands, Roskilde og Storstrøms amter. 3) Direktøren for Statsforvaltningen Syddanmark varetager de opgaver, som er tillagt statsamtmændene i Fyns, Sønderjyllands og Ribe amter. 4) Direktøren for Statsforvaltningen Midtjylland varetager de opgaver, som er tillagt statsamtmændene i Vejle, Ringkjøbing og Århus amter. 5) Direktøren for Statsforvaltningen Nordjylland varetager de opgaver, som er tillagt statsamtmændene i Nordjyllands og Viborg amter.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan træffe nærmere bestemmelse om, at direktøren for Statsforvaltningen Syddanmark varetager visse opgaver, som efter stk. 1 skal varetages af direktøren for Statsforvaltningen Midtjylland, samt at direktøren for Statsforvaltningen Midtjylland varetager visse opgaver, som efter stk. 1 skal varetages af direktøren for Statsforvaltningen Nordjylland.

§ 2.§-link ↗

En direktør kan som led i opgavevaretagelsen efter § 1 bestemme, at opgaver, der i lovgivningen er tillagt ét statsamt, for hvilket direktøren varetager statsamtmandens opgaver, skal varetages af et andet statsamt, for hvilket direktøren ligeledes varetager statsamtmandens opgaver.

§ 3.§-link ↗

Den Sociale Sikringsstyrelses opgaver vedrørende Det Sociale Nævn for Københavns og Frederiksberg Kommuner varetages i perioden 1. januar – 31. december 2006 af Statsamtet København. Direktøren for Statsforvaltningen Hovedstaden varetager i samme periode funktionen som formand for nævnet.

§ 4.§-link ↗

Direktørerne kan i perioden 1. januar – 31. december 2006 foretage delegation af opgaver i samme omfang, som lovgivningen giver direktørerne mulighed for efter den 1. januar 2007.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006.