Bekendtgørelse nr. 1021 · 2005

Gældende

Bekendtgørelse om konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen og udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere

Bekendtgørelse om konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen og udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere

Dokumentdato: 4. okt. 2005Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

En konto for konjunkturudligning må kun omfatte indskud, der er foretaget i henhold til lovens § 22 b. Det skal af kontoen fremgå, at der er tale om en konjunkturudligningskonto. Samme konto kan omfatte indskud vedrørende forskellige henlæggelsesår, når det klart fremgår, hvilke henlæggelsesår indskuddene vedrører.

§ 2.§-link ↗

En konto for indkomstudligning må kun omfatte indskud, der er foretaget i henhold til lovens § 22 d. Det skal af kontoen fremgå, at der er tale om en indkomstudligningskonto. Samme konto kan omfatte indskud vedrørende forskellige henlæggelsesår, når det klart fremgår, hvilke henlæggelsesår indskuddene vedrører.

§ 3.§-link ↗

Senest den 15. oktober skal det kontoførende pengeinstitut til told- og skatteforvaltningen indberette de indskud på konjunkturudligningskonti og indkomstudligningskonti, der er foretaget før den 1. oktober, og som ikke tidligere er indberettet.

Stk. 2. De indberetninger, der er nævnt i stk. 1, skal for hver konto omfatte oplysninger om: 1) Kontonummeret, 2) kontohaverens CPR-nummer, 3) indskudsdato, 4) størrelsen af det indskudte beløb og 5) markering for kontoens betegnelse.

§ 4.§-link ↗

Senest den 15. oktober skal det kontoførende pengeinstitut til told- og skatteforvaltningen indberette de beløb, der er hævet på konjunkturudligningskonti og indkomstudligningskonti før den 1. oktober, og som ikke tidligere er indberettet. Indberetningen skal ske samtidig med indberetningen efter § 3.

Stk. 2. De indberetninger, der er nævnt i stk. 1, skal for hver konto omfatte oplysninger om: 1) Kontonummeret, 2) kontohaverens CPR-nummer, 3) hævedatoer, 4) størrelsen af hvert enkelt beløb og 5) markering for kontoens betegnelse.

§ 5.§-link ↗

De indberetninger, der er nævnt i §§ 3-4, indgives på edb-medium. Vilkårene herfor fastsættes af told- og skatteforvaltningen. Oplysningerne kan dog i stedet indgives på skemaer, der udarbejdes af told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Indberetningerne må ikke omfatte rentetilskrivninger eller renter, der er hævet efter lovens § 22 b, stk. 10, eller § 22 d, stk. 2, jf. § 22 b, stk. 10.

§ 6.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. november 2005.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 158 af 3. marts 2003 om konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen og udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere.