§ 1.§-link ↗
Told- og skatteforvaltningen bemyndiges til i overensstemmelse med kildeskattelovens § 64, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, at afregne kommunal indkomstskat for personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, til de nedenfor angivne kommuner i denne rækkefølge: 1) Den kommune, hvor den skattepligtige ifølge CSR senest havde bopæl. 2) Den kommune, der har fået den skattepligtige optaget i CPR.
Stk. 2. Hvis det ikke kan afgøres efter stk. 1, til hvilken kommune skatten skal afregnes, træffer told- og skatteforvaltningen bestemmelse herom. Det kan endvidere i særlige tilfælde bestemmes, at afregning skal ske til en anden kommune end den, der følger af stk. 1.
§ 2.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2005. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 519 af 20. oktober 1984 om afregning af kommunal indkomstskat for begrænset skattepligtige.