Bekendtgørelse nr. 944 · 2005

Historisk

Bekendtgørelse om formuepleje af deponeret overskudslikviditet

Bekendtgørelse om formuepleje af deponeret overskudslikviditet

Dokumentdato: 6. okt. 2005Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Formuepleje af deponerede midler

§ 1.§-link ↗

Kommuner og amtskommuner har adgang til at foretage formuepleje af midler deponeret efter nævnte lov, herunder til at skifte imellem indsættelse i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringelse i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes, jf. § 44 i lov om kommunernes styrelse.

§ 2.§-link ↗

Ved deponering af midler i obligationer eller investeringsforeningsbeviser skal værdien af den deponerede beholdning svare til det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet udmeldte beløb til deponering.

§ 3.§-link ↗

De deponerede midler skal anbringes og forvaltes adskilt fra kommunens og amtskommunens ikke-deponerede midler. Omkostninger ved formuepleje

§ 4.§-link ↗

Kommunens og amtskommunens omkostninger ved formuepleje skal dækkes af kommunens og amtskommunens ikke-deponerede beholdning. Renter af deponerede beløb

§ 5.§-link ↗

Der kan i hvert år i deponeringsperioden hæves/frigives de til de deponerede beløb tilskrevne renter.

Kapitel 2 · Ikrafttræden

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende, og har virkning fra den 1. oktober 2005.