Ændringsbekendtgørelse nr. 822 · 2005

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr\n(Krav om malkning af lakterende dyr på slagterier m.v.)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr\n(Krav om malkning af lakterende dyr på slagterier m.v.)

Dokumentdato: 24. aug. 2005Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr (Krav om malkning af lakterende dyr på slagterier m.v.) § 1 I bekendtgørelse nr. 1037 af 14. december 1994 om slagtning og aflivning af dyr, som ændret ved bekendtgørelse nr. 550 af 24. juni 1997 og bekendtgørelse nr. 849 af 19. november 1997, foretages følgende ændringer: 1. § 31 affattes således: »§ 31. Dyr, som ikke straks ved ankomsten føres til slagtestedet, skal hele tiden have adgang til drikkevand ved hjælp af egnet apparatur. Dyr, som ikke er blevet slagtet senest tolv timer efter ankomsten til slagteriet, skal fodres og siden have begrænsede mængder foder med passende mellemrum. Lakterende dyr skal malkes efter behov, dog senest otte timer efter ankomsten til slagteriet. Ved ophold over otte timer skal de malkes med intervaller på 12-14 timer efter første malkning på slagteriet.« 2. § 35 affattes således: »§ 35. Dyr, der er blevet transporteret i containere, skal slagtes så hurtigt som muligt; sker dette ikke, skal de vandes, fodres og malkes i henhold til reglerne i § 31.« 3. § 68, stk. 1 , affattes således: »Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der overtræder §§ 3-67.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 2005. Justitsministeriet, den 24. august 2005 Lene Espersen /Torben Jensen