Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forbud mod import og salg af visse nikkelholdige produkter 1) § 1 I bekendtgørelse nr. 24 af 14. januar 2000 om forbud mod import og salg af visse nikkelholdige produkter foretages følgende ændringer: 1. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således: »1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/27/EF af 30. juni 1994 (EF-Tidende 1994 nr. L 188, side 1) og Kommissionens direktiv 2004/96/EF af 27. september 2004 (EU-Tidende 2004 nr. L 301, side 51)« 2. § 3 affattes således: »§ 3. Nikkel må ikke indgå i stikkere, som indsættes i hullede ører og andre hullede legemsdele, medmindre nikkelafgivelsen fra sådanne stikkere er mindre end 0,2 m g/cm2 /uge (migrationsgrænse). Stk. 2. Dokumentation for overensstemmelse med stk. 1 skal ske ved anvendelsen af afprøvningsmetoden angivet i DS/EN 1811 »Referenceprøvningsmetode for afgivelse af nikkel fra produkter beregnet til at komme i direkte og længerevarende kontakt med huden«.« 3. § 4, stk. 1, nr. 1, affattes således: »1) Øreringe, som ikke er omfattet af § 3.« 4. I § 8 indsættes efter »94/27/EF«: »og 2004/96/EF«. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2005. Miljøministeriet, den 12. august 2005 Connie Hedegaard /Helge Andreasen