Bekendtgørelse nr. 669 · 2005

Gældende

Bekendtgørelse om afgrænsning af Danmarks tilstødende zone

Bekendtgørelse om afgrænsning af Danmarks tilstødende zone

Dokumentdato: 29. jun. 2005Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Den tilstødende zone omfatter havområder uden for og stødende op til søterritoriet indtil en afstand af 24 sømil fra de til enhver tid gældende basislinjer. For så vidt angår basislinjernes forløb henvises til Bekendtgørelse nr. 680 af 18. juli 2003 om ændring af bekendtgørelse om afgrænsning af Danmarks søterritorium.

§ 2.§-link ↗

Afgrænsningen af den tilstødende zone i forhold til fremmede stater, hvis kyster ligger over for det danske riges kyster i en afstand, der er mindre end 48 sømil, eller som grænser op til Danmark, er sammenfaldende med afgrænsningen af Danmarks eksklusive økonomiske zone, jf. Bekendtgørelse nr. 613 af 19. juni 2002 om ændring af bekendtgørelse om Danmarks eksklusive økonomiske zone.

§ 3.§-link ↗

Den tilstødende zones ydre grænse indtegnes af Kort- og Matrikelstyrelsen på offentligt tilgængelige søkort.

§ 4.§-link ↗

De i § 3 omhandlede søkort skal deponeres hos De Forenede Nationers Generalsekretær.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. juli 2005.