Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed\n(godkendelsesbekendtgørelsen)

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) § 1 I bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed, (godkendelsesbekendtgørelsen) som ændret ved bekendtgørelse nr. 1226 af 10. december 2004, foretages følgende ændringer: 1. § 6, stk. 6, affattes således: »Stk. 6. Hvis ansøgningen vedrører en virksomhed, der er omfattet af bilag 5, og som samtidig har andre aktiviteter, der er omfattet af listen i bilag 2, indsendes en samlet ansøgning for hele virksomheden ledsaget af de i bilag 4 angivne oplysninger. Hvis det er teknisk og forureningsmæssigt muligt at adskille aktiviteterne, skal ansøgeren indsende de oplysninger, der fremgår af bilag 5, for så vidt angår den del af virksomheden, der er omfattet af dette bilag.« 2. Bilag 2, punkt G202, affattes således: »G 202. Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW.« 3. Bilag 5 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. juli 2005. Stk. 2. Bestemmelserne i § 6, stk. 4-6, i bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) finder ikke anvendelse på ansøgninger om godkendelse af virksomheder omfattet af bilag 5, afsnit 2-5, der er indsendt til godkendelsesmyndigheden inden den 6. juli 2005. Stk. 3. Bestemmelserne i § 14 i bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) finder ikke anvendelse på ansøgninger om godkendelse af virksomheder omfattet af bilag 5, afsnit 2-5, der er indsendt til godkendelsesmyndigheden inden den 6. juli 2005, hvis der træffes afgørelse om godkendelse inden den 6. september 2005. Stk. 4. Klager over afgørelser, hvor 1. instansen ikke har anvendt § 14, jf. stk. 3, skal ikke behandles efter reglerne i § 14. Miljøministeriet, den 23. juni 2005 Connie Hedegaard /Helge Andreasen Bilag 1 Bilag 5 Standardvilkår for visse virksomheder, anlæg eller aktiviteter omfattet af bilag 2, jf. § 14 og 18. Indholdsfortegnelse Indledning Afsnit 1. K 209 Autoophugning (autogenbrug) 1.1. Anvendelsesområde 1.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 1.3. Oplysningskrav ved ansøgning 1.4. Standardvilkår Afsnit 2. G 201 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW 2.1. Anvendelsesområde 2.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 2.3. Oplysningskrav ved ansøgning 2.4. Standardvilkår Afsnit 3. G 202 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW 3.1. Anvendelsesområde 3.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 3.3. Oplysningskrav ved ansøgning 3.4. Standardvilkår Afsnit 4. H 201 Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner 4.1. Anvendelsesområde 4.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 4.3. Oplysningskrav ved ansøgning 4.4. Standardvilkår Afsnit 5. A 203 - Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet fra anlægget overstiger 10.000 normal m3 pr. time. - Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg, der er omfattet af J 104. 5.1. Anvendelsesområde 5.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 5.3. Oplysningskrav ved ansøgning 5.4. Standardvilkår Indledning En virksomhed er omfattet af bilag 5, hvis virksomhedens aktiviteter er omfattet af et eller flere punkter på listen i bilag 2, for hvilke der er udarbejdet standardvilkår, og hvis virksomhedens aktiviteter svarer til beskrivelsen under »Anvendelsesområde« i det eller de relevante afsnit i bilag 5. Enkelte vilkår er sat i kantede parenteser. Det betyder, at godkendelsesmyndigheden skal fastsætte det specifikke vilkår på baggrund af en konkret vurdering. I nogle tilfælde er der indsat nærmere instrukser til godkendelsesmyndigheden i de kantede parenteser. Afsnit 1. K 209: Autoophugning (autogenbrug) 1.1 Anvendelsesområde Dette afsnit omfatter: 1. Virksomheder, der foretager særskilt behandling af udtjente motordrevne køretøjer, jf. bekendtgørelse nr. 480 af 19. juni 2002 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra (herefter kaldet bilskrotbekendtgørelsen). 10) 2. Virksomheder, der efterbehandler særskilt behandlede køretøjer. 1.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold Væsentligste miljøforhold Kilder til forurening eller gene Spildevand - Afløb til kloaksystem af overfladevand eller vand fra vask af befæstede arealer, hvor der sker spild af olie eller kemikalier. - Vask af olieholdige motorer eller andre løsdele. - Overfyldte eller dårligt fungerende olieudskillere. Støj - Intern transport og rangering af udtjente køretøjer m.v. med truck eller andet arbejdsredskab. - Flatning af særskilt behandlede biler. - Brug af vinkelsliber samt forskelligt trykluftdrevet værktøj (kompressor). - Kørsel til og fra virksomheden. Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand - Udslip af olie og kemikalier ved oplag og håndtering af ikke-miljøbehandlede køretøjer og ved miljøbehandling af køretøjer samt ved håndtering og oplag af farligt affald. - Udslip af olie og kemikalier i forbindelse med oplag af miljøbehandlede køretøjer og olieforurenede dele som bilmotorer mv. - Overfladevand fra befæstede eller impermeable arealer, hvor der ligger spild af olie og kemikalier. - Utætte befæstede arealer. - Utætte olieudskillere eller afløbssystemer knyttet hertil. 1.3 Oplysningskrav ved ansøgning Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af bilag 5, afsnit 1, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 6, stk. 5 og 6. Ved udformningen af ansøgningen skal der tages udgangspunkt i de aktiviteter, der findes på virksomheden, jf. afsnit 1.4.1 og 1.4.2. Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4. A. Ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer. 2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer. 3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren. 4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer. B. Oplysninger om virksomhedens art 5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter. 6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af, om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden incl. udvidelsen. 7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses. C. Oplysninger om etablering 8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer. 9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse. D. Oplysninger om virksomhedens placering og drifttid 10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil. 11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser. 12) Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og –tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses. 13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed. E. Tegninger over virksomhedens indretning 14) Den tekniske beskrivelse, jf. punkt F og H, skal ledsages af tegninger, der viser følgende: - Placering af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen. - Produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering af produktionsanlæg m.v. - Placering af område for miljøbehandling 1) 11) af udtjente køretøjer. - Placering af modtageplads og oplagsplads for ikke-miljøbehandlede køretøjer. 12) - Placering af oplagsplads for miljøbehandlede køretøjer. - Placering af evt. vaskeplads. - Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette. - Placeringen af skorstene og andre luftafkast. - Placeringen af støj- og vibrationskilder, herunder af evt. plads eller anlæg til flatning af karosserier. - Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere. - Interne transportveje, herunder til ikke-miljøbehandlede køretøjer og/eller andet farligt affald. - Placering af oplag af hjælpestoffer og affald. Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil. F. Beskrivelse af virksomheden 15) Oplysninger om, - hvor mange udtjente køretøjer til særskilt behandling, 13) der forventes modtaget årligt, opdelt på henholdsvis person- og varebiler og på øvrige køretøjer, - hvor mange særskilt behandlede køretøjer, der forventes modtaget årligt, - hvor mange udtjente køretøjer til særskilt behandling, der maksimalt forventes oplagret, - hvor mange miljøbehandlede køretøjer, der maksimalt forventes oplagret, samt - hvor mange særskilt behandlede køretøjer, der maksimalt forventes oplagret (kun relevant for virksomheder, der udelukkende efterbehandler særskilt behandlede køretøjer). 16) Oplysning om, hvorvidt der foretages særskilt behandling af udtjente køretøjer, eller om der udelukkende foretages efterbehandling af særskilt behandlede køretøjer. Oplysning om evt. vaskeanlæg. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening 17) Oplysning om, hvilke arbejdsprocesser mv. der knytter sig til virksomhedens skorstene og luftafkast, jf. punkt 14. Spildevand 18) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde: - Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om vaskevand, overfladevand og/eller husspildevand. - For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand, virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer. - Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år. - Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere. - Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at begrænse eller undgå afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer. 19) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28. 20) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde. Støj 21) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde, jf. punkt 14, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger. Affald 22) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald opgives tilhørende EAK-koder. 23) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, der oplagres på virksomheden. Oplysning om det forventede maksimale oplag af nedenstående affaldsarter: Affaldsart Forventet max. oplag EAK-kode (ny) EAK-kode (gammel) Blyakkumulatorer 160601 16060100 Bremsevæske og koblingsvæske 160113 13010800 Dieselolie 130701 16019800 Dæk 160103 16010300 Elektronisk udstyr (audio- og videoudstyr, navigationsudstyr og mobiltelefoner) 160213 20012400 Frostsikringsvæske (kølervæske) 160114 16019800 Glasruder 160120 20010200 Kviksølvkontakter 160108 20012100 Kølemidler i airconditionanlæg samt køle- og fryseanlæg (CFC, HCFC og HFC) 140601 14040100 Kølemidler i airconditionanlæg samt køle- og fryseanlæg (andre halogenerede opløsningsmidler og opløsningsmiddelblandinger) 140602 16019800 Motorbenzin 130702 16019800 Ni-Cd akkumulatorer (herunder apparater med akkumulator) 160602 16060200 Olie (hydraulikolie) 130113 13010300 Olie (motor- gear- og smøreolie) 130208 13020200 Oliefiltre 160107 13060100 Plastkofangere og spoilere 160119 - Sprinklervæske 160114 16019800 Jord og grundvand 24) Oplysning om, hvorvidt nedenstående arealer er befæstede eller ej, samt om arten af belægning for de forskellige typer arealer. Oplysningerne gives for arealer til - transport af ikke-miljøbehandlede køretøjer og/eller andet farligt affald, - modtagelse og oplag af ikke-miljøbehandlede køretøjer, - oplag af miljøbehandlede køretøjer, - miljøbehandling af køretøjer og/eller afmontering af dele forurenet med olie, - oplag af brændstof, olie og kemikalier, - oplag af farligt affald og - flatning af karosserier. I. Andet 25) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 26) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 27) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene. 1.4. Standardvilkår 1.4.1. Standardvilkår for virksomheder, der foretager særskilt behandling af udtjente motordrevne køretøjer. Generelt 1. En kopi af denne godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig på virksomheden for de personer, der har ansvaret for virksomhedens indretning og drift. Indretning og drift 2. Skadede køretøjer, der på grund af en retssag eller en forsikringssag endnu ikke er frigivet til affaldshåndtering af ejeren, skal opbevares på impermeabelt areal. Arealet skal være indrettet med fald mod sump eller afløb. Ved impermeabelt areal forstås et område med en tæt belægning, der kan modstå olie- og benzinprodukter samt andre forurenende stoffer, der er bestanddele i udtjente køretøjer, således at disse produkter og stoffer ikke kan sive ned til jord og grundvand gennem belægningen. 3. Ikke-miljøbehandlede køretøjer må kun opbevares i ét lag eller i et dertil indrettet reolsystem, hvor der kun er ét lag køretøjer på hver reol. Ved ikke-miljøbehandlede køretøjer forstås udtjente og skadede køretøjer. 4. Transport af ikke-miljøbehandlede køretøjer, hvor eventuelle lækager endnu ikke er håndteret, og transport af andet farligt affald, skal ske på befæstede arealer. Ved befæstet areal forstås et område med fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. 5. Udendørs oplag af miljøbehandlede køretøjer må kun ske - på befæstet areal med fald mod afløb, eller - på ubefæstet, befæstet eller impermeablet areal uden opsamling af overfladevand, såfremt det sikres, at motorer, gearkasser, bagtøj og andre tilbageværende dele, som fortsat kan give anledning til udvaskning af olie m.v., er afskærmet mod nedbør. Ved miljøbehandlede køretøjer forstås udtjente køretøjer, der har fået udtaget de stoffer, materialer og komponenter, som er omfattet af bilag 1 i bilskrotbekendtgørelsen. 6. Miljøbehandling af køretøjer skal foregå under tag beskyttet mod vejrlig. 7. Demontering af olieforurenede dele som motorer, gearkasser og bagtøj skal ske på impermeabelt areal med fald mod sump eller afløb og under tag beskyttet mod vejrlig. 8. Flatning af karosserier skal enten foregå i lukket container med opsamling af spild eller på et impermeabelt areal med fald mod afløb. Såfremt flatning foregår indendørs, kan dette ske på impermeabelt areal uden afløb. 9. Vaskeplads for motorer og andre løsdele skal være indrettet under tag beskyttet mod vejrlig og på et impermeabelt areal med opkant og afskærmning, således at vaskevand, aerosoler m.v. ikke spredes uden for vaskepladsen. 10. Der må maksimalt oplagres [antal] ikke-miljøbehandlede køretøjer og [antal] miljøbehandlede køretøjer på virksomheden. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter antallet]. Luftforurening 11. Afkast fra rumudsug, udsug af svejserøg, udsug af udstødningsgas og udsug af rensemiddeldampe skal være opadrettede og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. 12. Maskinel skæring og andre støvfrembringende aktiviteter må kun foregå indendørs og med etableret udsugning. Afkast fra støvfrembringende aktiviteter skal være opadrettede og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Koncentrationen af total støv i den afkastede luft må ikke overstige 20 mg/normal m3. 13. Afkast fra udsugninganlæg ved arbejdspladser, hvor der håndteres asbestholdige dele, skal være forsynet med absolutfilter dimensioneret med en udskilningsgrad på mindst 99,97 %. Afkast skal være opadrettede og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 14. Brændstof, olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild af brændstof, olie og kemikalier kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. 15. Ikke-miljøbehandlede køretøjer skal straks efter ankomsten til virksomheden kontrolleres for evt. lækager. Såfremt der konstateres eller er mistanke om lækager, skal køretøjet straks tømmes for de væsker, der lækker. 16. Flydende og fast farligt affald, hvor der ikke er fastsat krav til opbevaring i bilskrotbekendtgørelsen, skal opbevares i egnede beholdere. Beholdere med farligt affald skal mærkes, så det tydeligt fremgår, hvad beholderen indeholder. 17. Alle beholdere med farligt affald skal opbevares under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild af farligt affald kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. 18. Olieforurenede dele som bilmotorer, gearkasser og bagtøj, skal opbevares - i beholdere/containere, som kan tilbageholde olie og lign. spild fra disse dele, eller - på et afgrænset impermeabelt areal uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand -eller kloak, og indrettet således, at spild kan opsamles. De opbevarede dele skal være beskyttet mod vejrlig ved hjælp af tag, låg eller presenning. 19. Impermeable og befæstede arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Affald 20. Spild af olie og kemikalier skal opsamles straks. 21. Spild og øvrigt affald fra flatning af karosserier skal, uanset vilkår 20, opsamles, så snart aktiviteten er afsluttet. 22. Spild i sumpe, spildbakker og lignende opsamlingsområder skal, uanset vilkår 20, opsamles efter behov, dog mindst en gang i kvartalet. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed med brændstof, olie, kemikalier eller farligt affald i området jf. vilkår 14 og 17. 23. Alt opsamlet spild indeholdende olie og kemikalier (herunder grus, savsmuld eller lignende anvendt til opsugning) skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. 24. Der må til enhver tid højst opbevares de mængder af affald, som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Affaldsart Max. oplag [ Godkendelsesmyndigheden fastsætter de maksimale oplag] EAK-kode Blyakkumulatorer [ ] 160601 Bremsevæske og koblingsvæske [ ] 160113 Dieselolie [ ] 130701 Dæk [ ] 160103 Elektronisk udstyr (audio- og videoudstyr, navigationsudstyr og mobiltelefoner) [ ] 160213 Frostsikringsvæske (kølervæske) [ ] 160114 Glasruder [ ] 160120 Kviksølvkontakter [ ] 160108 Kølemidler i airconditionanlæg samt køle- og fryseanlæg (CFC, HCFC og HFC) [ ] 140601 Kølemidler i airconditionanlæg samt køle- og fryseanlæg (andre halogenerede opløsningsmidler og opløsningsmiddelblandinger) [ ] 140602 Motorbenzin [ ] 130702 Ni-Cd akkumulatorer (herunder apparater med akkumulator) [ ] 160602 Olie (hydraulikolie) [ ] 130113 Olie (motor- gear- og smøreolie) [ ] 130208 Oliefiltre [ ] 160107 Plastkofangere og spoilere [ ] 160119 Sprinklervæske [ ] 160114 25. Enhver form for afbrænding/forbrænding af affald, herunder olieaffald, er forbudt. Egenkontrol 26. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden får foretaget emissionsmålinger for total støv med henblik på at dokumentere overholdelse af vilkår 12, dog højst en gang årligt. Målingen skal foretages som en præstationskontrol efter retningslinjerne i afsnit 8.2.4. i Miljøstyrelsens Luftvejledning (Vejledning nr. 2/2001) og skal gennemføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, at disse er foretaget. 27. Virksomheden skal mindst en gang i kvartalet kontrollere alle impermeable og befæstede arealer. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage et eftersyn af de impermeable og befæstede arealer med henblik på dokumentation af vilkår 19, dog højst en gang årligt. Inden eftersynet iværksættes, skal planen herfor godkendes af tilsynsmyndigheden. Rapport over resultatet af eftersynet skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter eftersynet. 28. I medfør af § 10 i bilskrotbekendtgørelsen skal der føres register over modtagne køretøjer og produceret affald m.v. Dette register skal suppleres med følgende oplysninger: - Dato for modtagelse af ikke-miljøbehandlede køretøjer, der er frigivet til affaldsbehandling, og for miljøbehandling af disse køretøjer. - Dato for og resultatet af eget eftersyn af impermeable og befæstede arealer. - Ved udgangen af hvert kvartal registreres antallet af oplagrede ikke-miljøbehandlede køretøjer, jf. vilkår 10, samt mængden af hver af de oplagrede affaldsarter, for hvilke der er fastsat vilkår om maksimalt oplag i vilkår 24. - Ved udgangen af hvert kalenderår registreres antallet af oplagrede miljøbehandlede køretøjer. Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal fremvises, såfremt tilsynsmyndigheden anmoder om det. 1.4.2. Standardvilkår for virksomheder, der udelukkende efterbehandler særskilt behandlede køretøjer, og som evt. har oplag af ikke-miljøbehandlede køretøjer med henblik på viderelevering Standardvilkårene omfatter de i afsnit 1.4.1. nævnte vilkår 1-5, 7-9, 11-12, 14, 17-23 og 25-27 og derudover: 29. Virksomheden må ikke foretage særskilt behandling af køretøjer eller demontering af dele fra køretøjer, der ikke er særskilt behandlet. 30. Der må maksimalt oplagres 5 ikke-miljøbehandlede køretøjer og [antal] særskilt behandlede køretøjer på virksomheden. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter antallet af særskilt behandlede køretøjer]. 31. Alle ikke-miljøbehandlede køretøjer, der er frigivet til affaldshåndtering af ejeren, må højst opbevares en måned på virksomheden. 32. Ikke-miljøbehandlede køretøjer skal straks efter ankomsten til virksomheden kontrolleres for evt. lækager. Såfremt der konstateres eller er mistanke om lækager, skal der indsættes spildbakker til opsamling af de væsker, der lækker. 33. Flydende og fast farligt affald skal opbevares i egnede beholdere under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb. Beholdere med farligt affald skal mærkes, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Oplagspladsen skal være indrettet således,at spild af farligt affald kan holdes inden for et afgrænset område og udenmulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skalkunne rumme indholdet af den største beholder i området. 34. Der skal føres driftsjournal over: - Dato for modtagelse af ikke-miljøbehandlede køretøjer, der er frigivet til affaldsbehandling, og for videresendelse af disse køretøjer. - Dato for og resultatet af eget eftersyn af impermeable og befæstede arealer. - Ved udgangen af hvert kalenderår registreres antallet af oplagrede ikke-miljøbehandlede køretøjer, jf. vilkår 30, og antallet af oplagrede særskilt behandlede køretøjer, jf. vilkår 30. Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal fremvises, såfremt tilsynsmyndigheden anmoder om det. Afsnit 2. G 201: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 MW og 50 MW. 2.1. Anvendelsesområde Dette afsnit omfatter kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt mellem 5 MW og 50 MW, hvor der fyres - med - biomasseaffald, jf. bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 1997 om biomasseaffald, - forgasningsgas, - biogas, - naturgas, - LPG, - gasolie, - dieselolie - vegetabilsk olie, - fuelolie, - spildolie - kul, - pet-coke, - orimulsion eller - brunkul. Ved en samlet indfyret effekt forstås summen af effekterne på alle de af virksomhedens kedler, motorer og turbiner uanset størrelse, der anvender ovennævnte brændsler. Nødanlæg medregnes ikke. Effekten beregnes på grundlag af brændselsmængden multipliceret med brændslets nedre brændværdi. Hvis mærkepladeeffekten er opgivet som akseleffekt eller generatoreffekt, beregnes den indfyrede effekt ved at dividere den nominelle aksel/generatoreffekt med effektiviteten. Emissionsgrænseværdier til luften fra motorer og turbiner, der anvender forgasningsgas, biogas, naturgas, LPG samt gas- og olieformige brændsler, er fastsat i bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner og skal derfor ikke fastsættes i godkendelsen. 2.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold Væsentligste miljøforhold Kilder til forurening eller gene Luftforurening - Anlæg, der fyrer med biomasseaffald: Støv, CO, PAH, NOx og lugtstoffer. - Gasmotorer, der fyrer med forgasningsgas eller naturgas: CO, NOx, UHC, formaldehyd, smøreolie og lugtstoffer. - Gasmotorer, der fyrer med biogas: CO, NOx, UHC, SO2, formaldehyd, smøreolie og lugtstoffer. - Gasturbiner, der fyrer med biogas: CO, NOx og SO2. - Gasturbiner, der fyrer med forgasningsgas eller naturgas: CO og NOx. - Motorer, der fyrer med olieholdige brændsler: CO, NOx, UHC, SO2, formaldehyd, smøreolie og lugtstoffer. - Kedler, der fyrer med naturgas eller LPG (flaskegas): CO og NOx. - Kedler, der fyrer med gasolie eller vegetabilsk olie: Støv, CO og NOx. - Kedler, der fyrer med fuelolie: Støv, SO2, CO, NOx samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb. - Kedler, der fyrer med kul: Støv, SO2, HCl, HF, CO, NOx samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb. Støj - Støj fra rumudsugning, skorstene og transportaktiviteter og fra anlæggene. Affald - Fra kedler, der fyrer med biomasseaffald og kul, fremkommer bundaske, og fra røggasrensningsanlægget flyveaske, mens de andre brændsler giver lidt aske og sod ved rensning. - Slam fra røggaskondenseringsanlæg, scrubberanlæg eller varmevekslere kan indeholde tungmetaller og PAH-forbindelser. - Spildolie fra gasmotorer. - Oliefiltre og luftfiltre fra gasmotorer Spildevand - I anlæg, der fyrer med vådt brændsel som f.eks. skovflis, renses røggassen ofte i en våd-scrubber. Scrubbervandet recirkuleres og renses, men skal løbende bortskaffes, da røggaskondenseringsanlæg er vandproducerende. - Restindhold af tungmetaller (Cd) og eventuelt PAH i afløbsvandet. - Formaldehyd i et eventuelt kondensat fra rensning af røggasser fra gasmotorer. - Spildevand i forbindelse med regenerering af ionbyttere på spædevandet. - Vaskevand fra vask af gasturbinens kompressor. Risiko for jord, grundvand eller overfladevand - Opbevaring af smøreolie, fuelolie og andre fyringsolier. - Oplag af kul og andet fast brændsel. - Opbevaring af affald. 2.3. Oplysningskrav ved ansøgning Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af bilag 5, afsnit 2, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 6, stk. 5 og 6. Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4. A. Ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer. 2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer. 3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren. 4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer. B. Oplysninger om virksomhedens art 5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter. 6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af, om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden incl. udvidelsen. 7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses. C. Oplysninger om etablering 8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer. 9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse. D. Oplysninger om virksomhedens placering og drifttid 10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil. 11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser. 12) Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og –tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses. 13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed. E. Tegninger over virksomhedens indretning 14) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der viser følgende: - Placering af alle bygninger m.v. på ejendommen. - Fyringsanlæggets og brændselslagerets placering, herunder rørforbindelser. - Placeringen af skorstene og andre luftafkast. - Placeringen af støj- og vibrationskilder. - Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere. - Interne transportveje. - Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald. Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil. F. Beskrivelse af virksomheden 15) Oplysning om den samlede indfyrede effekt og effekten på de enkelte anlæg. 16) Oplysning om de brændselstyper og øvrige stoffer, der anvendes, samt hvilke mængder der oplagres. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening 17) Beregninger af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. For gasmotorer skal det undersøges, om det er lugt, formaldehyd eller NOx, der er dimensionerende. For kulfyrede anlæg skal det undersøges, hvilket af stofferne støv, SO2, HCl, CO, NOx samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb, der er dimensionerende for skorstenshøjden. 18) For anlæg, der fyrer med biomasseaffald, oplyses typen af støvrensning (posefilter, elektrofilter, scrubber eller andet), jf. vilkår 1, tabel 1, under rækken om biomasseaffald. Spildevand 19) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde: - Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om produktionsspildevand, overfladevand, husspildevand og kølevand. - For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer. - Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år. - Hvis der afledes kølevand, skal der redegøres for kølevandets temperatur, herunder variationen over døgn, uge, måned eller år. - Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere. - Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at begrænse eller undgå afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer. 20) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen, jf. lovens § 28. 21) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde. Støj 22) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 14, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger. Affald 23) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. Farligt affald angives med EAK-koder. 24) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion). 25) Maximalt oplag af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden. Jord og grundvand 26) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med håndtering, oplag og transport af forurenende stoffer. I. Andet 27) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 28) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 29) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene. 2.4. Standardvilkår Vilkårene 1-13 og 15 omfatter ikke anlæg, der forbrænder spildolie, jf. bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald. [Godkendelsesmyndigheden indsætter krav om spildolie i overensstemmelse med bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.] Luftforurening De enkelte anlæg skal overholde de respektive emissionsgrænseværdier, der er anført nedenfor i tabel 1. Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg. Brændsel Samlet indfyret effekt Emissionsgrænseværdier mg/normal m3 ved 10 % O2 tør røggas Støv CO NOx Hg Cd HCl Tungmetaller LPG < 120 kW - - - - - - - 120 kW – 50 MW - 80 140 - - - - Naturgas og biogas < 120 kW - - - - - - - 120 kW – 50 MW - 75 65 - - - - Forgasningsgas < 120 kW - - - - - - - 120 kW – 50 MW - 100 100 - - - - Biomasseaffald < 120 kW - - - - - - - 120 kW – 1 MW 300 500 - - - - - 1 MW – 5 MW 40 * 625 - - - - - 5 MW – 50 MW 40 * 625 300 - - - - Stenkul, pet-coke og brunkul eller andre brændsler af tilsvarende kvalitet 5 MW – 50 MW 25 100 200 0,1 0,1 10 Summen af emissionen af tungmetallerne Ni, V, Cr, Cu og Pb må ikke være større end 5 mg/normal m 3 Gasolie og vegetabilsk olie < 120 kW - - - - - - - 120 kW – 5 MW - 100 110 - - - - 5 MW – 50 MW 30 100 110 - - - - Fuelolie 2 MW – 50 MW 100 100 300 0,1 0,1 - Summen af emissionen af tungmetallerne Ni, V, Cr, Cu og Pb må ikke være større end 5 mg/normal m3 Orimulsion og andre brændsler af tilsvarende kvalitet 2 MW – 50 MW 25 100 300 0,1 0,1 - Summen af emissionen af tungmetallerne Ni, V, Cr, Cu og Pb må ikke være større end 5 mg/normal m3 * dog 100 mg/normal m3 for anlæg, der anvender vådrensningsanlæg. NOx regnet vægtmæssigt som NO2. Egenkontrol Automatisk kontrol og AMS-kontrol 2. Hver kedel med en indfyret effekt større end 30 MW, der fyrer med naturgas, LPG og biogas, skal være forsynede med måle- og reguleringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen og med AMS- måleudstyr til måling af NOx -koncentrationen. 3. Kedler, der fyrer med biomasseaffald, skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen samt udstyr til løbende visning og registrering af CO. Anlæg med tør røggasrensning skal endvidere være forsynet med udstyr til løbende visning og registrering af støv. Kedlerne skal drives med et indhold af O2 i røggassen, der altid er større end 4 % (vol), bortset fra i opstarts- og nedlukningsperioder. Dette gælder dog ikke, hvis det ved et lavere indhold af O2 dokumenteres, at anlægget kan overholde en emissionsgrænse for dioxiner på 0,1 ng I-TEQ/normal m3 og en emissionsgrænse for PAH-stoffer på 0,005 mg benz[ a ]pyren-ækvivalenter/normal m3. Målingerne for dioxiner og PAH-stoffer skal foretages som anført i tabel 2. [I så fald fastsætter godkendelsesmyndigheden ud fra fabrikantangivelse og evt. typegodkendelse eller indreguleringsprøve den minimale O2 % (vol), som anlægget må drives ved.] 4. Kedler, der fyrer med stenkul, pet-coke og brunkul, skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen. Kedlerne skal drives med et indhold af O2, der altid er større end 4 % (vol). Dette gælder dog ikke i opstarts- og nedlukningsperioder. Endvidere skal kedlerne forsynes med AMS-udstyr til løbende visning og registrering af støv, carbonmonooxid (CO). Hver kedel med en indfyret effekt større end 30 MW skal forsynes med AMS-udstyr til løbende visning og registrering af NOx. 5. Hver kedel med en indfyret effekt større end 30 MW, der fyrer med gasolie, vegetabilsk, olie, fuelolie, orimulsion og andre brændsler af tilsvarende kvalitet, skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen samt forsynes med AMS-udstyr til løbende visning og registrering NOx. 6. Motorer og turbiner, der hver især har en indfyret effekt større end 30 MW, skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen og med AMS-måleudstyr for NOx. 7. Alle AMS-målere skal gennemgå en årlig kontrol og et årligt serviceeftersyn af et sagkyndigt firma. AMS-måleudstyr til støv skal efter installering af måleren gennemgå en grundlæggende kalibrering med parallelmålinger til fastlæggelse af kalibreringskurven efter principperne i EN 13284-1 med mindst 5 målinger. AMS-målere til O2, CO og NOx skal efterses og kalibreres med kalibreringsgasser efter leverandørens anvisninger. Dato og resultatet skal føres i journal. Alle AMS-målere skal kontrolleres ved en parallelmåling hvert 3. år. 8. De emissionsgrænseværdier, der måles for ved AMS-kontrol, anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af samtlige 1-timesmålinger i løbet af kontrolperioden er mindre end eller lig med grænseværdien. Kontrolperioden er en kalendermåned, dog regnes perioder uden emission af det pågældende stof ikke med til kontrolperioden. Overskrider en enkelt 1-timesmåling emissionsgrænseværdien med en faktor 3, skal tilsynsmyndigheden underrettes herom. Der skal gøres rede for årsagen til overskridelsen og for hvilke foranstaltninger, der er eller vil blive iværksat for at undgå fremtidige overskridelser. Præstationskontrol 9. Senest 6 måneder efter at et nyt kedelanlæg er taget i brug / senest 6 måneder fra [ .(datoen for afgørelse om revurdering)], skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 1 er overholdt, dog kun 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter for gas- og oliefyrede kedler. Dette gælder dog ikke for parametre (stoffer), for hvilke der er udført automatisk kontrol eller AMS-kontrol, jf. vilkår 2-8. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter skal der udføres en årlig præstationskontrol efter samme retningslinjer. Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert enkelt stof er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år for dette eller disse stoffer. Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert enkelt stof for gas- og oliefyrede anlæg er under 85 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år for dette eller disse stoffer. 10. Senest 6 måneder efter at et nyt motor- eller turbineanlæg er taget i brug/ senest 6 måneder fra [ .(datoen for afgørelse for revurdering)], skal der ved præstationskontrol foretages 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter med henblik på at dokumentere overholdelse af emissionsgrænseværdierne i bilag 1, tabel 1-3 i bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid m.v. fra gasmotorer og gasturbiner. Dette gælder dog ikke for O2 og NOx, for hvilke der er indført automatisk kontrol eller AMS-kontrol, jf. vilkår 6. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Motorjustering skal fremgå af rapporten. Herefter skal der udføres en årlig præstationskontrol efter samme retningslinjer. Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert enkelt stof er under 85 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år. For lugt skal der kun måles hvert 4. år. 11. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien. 12. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder Navn Parameter Metodeblad nr. * Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas Støv MEL-02 Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx ) i strømmende gas NOx MEL-03 Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O2 ) i strømmende gas O2 MEL-05 Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas CO MEL-06 Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC (total organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisationsdetektion) UHC (TOC) MEL-07 Bestemmelse af koncentrationer af metaller i strømmende gas (manuel opsamling på filter og vaskeflasker) Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb. MEL-08a Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker) Hg MEL-08b Bestemmelse af koncentrationer af Polycyclic Aromatic Hydrocarbons (PAH) i strømmende gas PAH MEL-10 Bestemmelse af koncentrationer af formaldehyd i strømmende gas (DNPH-metoden) Formaldehyd MEL-12 Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas Lugt MEL-13 Bestemmelse af dioxiner i strømmende gas Dioxiner MEL-15 Bestemmelse af koncentrationer af hydrogenklorid og hydrogenflourid i strømmende gas (manuel opsamling i svag NaOH) HCl og HF MEL-19 * Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk . 13. For anlæg, for hvilke der gælder en emissionsgrænseværdi for støv og metaller, eller hvor der eventuelt skal måles for PAH og dioxiner, skal der indrettes et målested med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.2 – 8.2.3.4 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. 14. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder.] Indretning og drift 15. Fuelolie, orimulsion og andre brændsler af tilsvarende kvalitet må ikke anvendes i brændere med en indfyret effekt, der er mindre end 2 MW. Kul, petcoke og brunkul må ikke anvendes i anlæg med en indfyret effekt, der er mindre end 5 MW. 16. Aflæsning og håndtering af faste brændsler skal ske indendørs eller i inddækket aftipningsgrube. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte noget andet, hvis en lokalplan for området tillader udendørs oplag]. Porte til aftipningshal eller aftipningsgrube skal holdes lukkede, når der ikke foregår trafik eller aftipning. 17. Udendørs arealer skal renholdes. Affald 18. Asken fra forbrænding af kul, faste brændsler og biomasseaffald samt affald fra rensningsprocesser skal opbevares indendørs eller i tæt lukket beholder. Beskyttelse af jord og grundvand 19. Slam og spildolie samt faste brændsler, råvarer, kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede beholdere. 20. De i vilkår 19 nævnte beholdere samt olietanke skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder i området. Ved impermeabelt areal forstås et område med tæt belægning, der kan modstå de forurenende stoffer, som findes i og vil kunne frigives fra produkter og affald, der håndteres på arealet, således at de forurenende stoffer ikke kan sive ned til jord og grundvand gennem belægningen. 21. Impermeable arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 22. [Godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 633 af 27. juni 2005 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.] 23. Tanke, der er større end 50 m3, med dieselolie og fyringsolie skal forsynes med fast tag med tryk/vakuum ventil. Ventilerne kan undlades på eksisterende tanke, der ikke er konstrueret til varierende tryk svarende til tryk/vakuum ventilens arbejdsområde. Den udvendige væg og taget skal være malet i en farve med en samlet strålereflektionskoefficient på mindst 70 %. For eksisterende tanke kan det arbejde udføres som et led i den almindelige periodiske vedligeholdelse. Tankene skal fyldes, så væsken strømmer ind under væskeoverfladen. Driftsjournal 24. Der skal føres driftsjournal med angivelse af: - Olieforbrug på gasmotorer. - Justering af brændere. - Justeringspunkt for gasmotorer. - Dato for vask af kompressor på gasturbineanlæg. - Kontrol med luftrenseanlæg, herunder - dato for skift af filterposer, - dato for kortsluttede elektroder i elektrofilter, der tages ud af drift, samt - dato for skift af elektroder i elektrofilter. Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år. Afsnit 3. G 202: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler og biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW. 3.1. Anvendelsesområde Dette afsnit omfatter kraftproducerende og varmeproducerende anlæg, herunder gasturbine- og gasmotoranlæg, med en samlet indfyret effekt mellem 1 MW og 5 MW, hvor der fyres med - biomasseaffald, jf. bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 1997 om biomasseaffald, - forgasningsgas fra forgasningsanlæg, der anvender biomasseaffald, eller - biogas. Ved en samlet indfyret effekt forstås summen af effekterne på alle de af virksomhedens kedler, motorer og turbiner uanset størrelse, der anvender ovennævnte brændsler. Nødanlæg medregnes ikke. Effekten beregnes på grundlag af brændselsmængden multipliceret med brændslets nedre brændværdi. Hvis mærkepladeeffekten er opgivet som akseleffekt eller generatoreffekt, beregnes den indfyrede effekt ved at dividere den nominelle aksel/generatoreffekt med effektiviteten. Emissionsgrænseværdier til luften fra gasmotorer og gasturbiner, der anvender forgasningsanlæg eller biogas er fastsat i bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner og skal derfor ikke fastsættes i godkendelsen. 3. 2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold Væsentligste miljøforhold Kilde til forurening eller gene Luftforurening - Anlæg, der fyrer med biomasseaffald: Støv, CO, PAH, NOx og lugtstoffer. - Gasmotorer, der fyrer med forgasningsgas: CO, NOx, UHC, formaldehyd, smøreolie og lugtstoffer. - Gasturbiner, der fyrer med forgasningsgas: CO og NOx. - Gasmotorer, der fyrer med biogas: CO, NOx, UHC, SO2, formaldehyd, smøreolie og lugtstoffer. - Gasturbiner, der fyrer med biogas: CO, NOx og SO2. Støj - Støj fra kompressoranlæg, rumudsugning, skorstene samt fra transport. Affald - Bundaske fra kedlen og flyveaske fra røggasrensningsanlægget fra biomassefyrede anlæg. - Slam fra røggaskondenseringsanlæg, scrubberanlæg eller varmevekslere, der kan indeholde tungmetaller og PAH. - Spildolie fra gasmotorer. - Oliefiltre og luftfiltre fra gasmotorer. Spildevand - I anlæg, der fyrer med vådt brændsel som f.eks. skovflis, renses røggassen ofte i en våd-scrubber. Scrubbervandet recirkuleres og renses, men skal løbende bortskaffes, da røggaskondenseringsanlæg er vandproducerende. - Restindhold af tungmetaller (Cd) og eventuelt PAH i afløbsvandet. - Formaldehyd i et eventuelt kondensat fra rensning af røggasser fra motorer. - Overfladevand fra pladser, hvor olietanke fyldes op fra tankbil. - Spildevand i forbindelse med regenerering af ionbyttere på spædevand. - Spildevand fra vask af gasturbinens kompressor. Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand - Oplag af fast biobrændsel og andre råvarer. - Opbevaring af affald. 3. 3. Oplysningskrav ved ansøgning Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af bilag 5, afsnit 3, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 6, stk. 5 og 6. Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4. A. Ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer. 2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer. 3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren. 4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer. B. Oplysninger om virksomhedens art 5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter. 6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af, om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden incl. udvidelsen. 7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses. C. Oplysninger om etablering 8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer. 9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse. D. Oplysninger om virksomhedens placering og drifttid 10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil. 11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser. 12) Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og –tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses. 13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed. E. Tegninger over virksomhedens indretning 14) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der viser følgende: - Placering af alle bygninger m.v. på ejendommen. - Fyringsanlæggets og brændselslagerets placering. - Placeringen af skorstene og andre luftafkast. - Placeringen af støj- og vibrationskilder. - Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere. - Interne transportveje. - Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald. Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil. F. Beskrivelse af virksomheden 15) Oplysning om den samlede indfyrede effekt og effekten på de enkelte anlæg. 16) Oplysning om de brændselstyper, der anvendes, samt mængder der oplagres. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening 17) Beregninger af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening. For alle anlæg nævnt i dette afsnit, bortset fra biogasmotorer, regnes NOx dimensionerende for skorstenshøjden. For biogasmotorer skal man tage stilling til, om det er lugt, formaldehyd eller NOx, der er dimensionerende, se nærmere herom i kapitel 4 i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. 18) For anlæg, der fyrer med biomasseaffald, oplyses typen af støvrensning (posefilter, elektrofilter, scrubber eller andet), jf. vilkår 1, tabel 1. Spildevand 19) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde: - Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om produktionsspildevand, overfladevand, husspildevand og kølevand. - For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer. - Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år. - Hvis der afledes kølevand, skal der redegøres for kølevandets temperatur, herunder variationen over døgn, uge, måned eller år. - Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere. - Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at undgå eller begrænse afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer. 20) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen, jf. lovens § 28. 21) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde. Støj og vibrationer 22) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 14, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger. Affald 23) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. Farligt affald angives med EAK-koder. 24) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion). 25) Maximalt oplag af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden. Jord og grundvand 26) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med håndtering og transport af forurenende stoffer. I. Andet 27) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 28) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 29) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene. 3. 4. Standardvilkår Vilkårene 1-4 og 6-14 omfatter anlæg, der fyrer med biomasseaffald. Vilkårene 5-9, 11 og 13-14 omfatter anlæg, der fyrer med biogas og forgasningsgas. Luftforurening 1. De enkelte anlæg skal overholde de emissionsgrænseværdier, der er anført i tabel 1. Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg Brændsel Indfyret effekt Emissionsgrænseværdier mg/normal m3 ved 10 % O2 tør røggas Støv CO NOx Biogas < 120 kW - - - 120 kW – 50 MW - 75 65 Forgasningsgas < 120 kW - - - 120 kW – 50 MW - 100 100 Biomasseaffald < 120 kW - - - 120 kW – 1 MW 300 500 - 1 MW – 5 MW 40* 625 - * dog 100 mg/normal m3 for anlæg, der anvender vådrensningsanlæg. Egenkontrol Automatisk kontrol 2. Anlægget skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen. Anlægget skal drives med et indhold af O2, der altid er større end 4 % (vol), bortset fra i opstarts- og nedlukningsperioder. Dette gælder dog ikke, hvis det ved et lavere indhold af O2 dokumenteres, at anlægget kan overholde en emissionsgrænse for dioxiner på 0,1 mg I-TEQ/normal m3 og en emissionsgrænse for PAH-stoffer på 0,005 mg benz[ a ]pyren-ækvivalenter/normal m3. Målingerne for dioxiner og PAH-stoffer skal foretages som anført i tabel 2. [I så fald fastsætter godkendelsesmyndigheden ud fra fabrikantangivelse og evt. typegodkendelse eller indreguleringsprøve den minimale O2 % (vol), som anlægget må drives ved.] 3. Anlægget skal forsynes med udstyr til løbende visning og registrering af carbonmonooxid (CO). Alternativt skal måling af koncentrationen af carbonmonooxid (CO) udføres med et håndholdt måleinstrument. I så fald skal der foretages [ antal] målinger pr. år. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter frekvensen af de håndholdte målinger på baggrund af brændslets homogenitet og anlæggets indretning og drift, dog mindst 1 gang ugentlig.] Præstationskontrol 4. Senest 6 måneder efter at et nyt energianlæg er taget i brug/ senest 6 måneder fra [ .(datoen for afgørelse for revurdering)], skal der ved præstationskontrol foretages 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 1 for støv er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at anlægget foretager yderligere emissionsmålinger med henblik på at dokumentere overholdelse af vilkår 1 efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest hvert andet år. 5. Senest 6 måneder efter at et nyt gasmotor- eller gasturbineanlæg er taget i brug / senest 6 måneder fra [ .(datoen for afgørelse for revurdering)], skal der ved præstationskontrol foretages 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter med henblik på at dokumentere overholdelse af emissionsgrænseværdierne i bilag 1, tabel 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at anlægget foretager yderligere emissionsmålinger med henblik på at dokumentere overholdelse af vilkår 1 efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest hvert andet år. 6. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder Navn Parameter Metodeblad nr. * Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas Støv MEL-02 Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O2 ) i strømmende gas O2 MEL-05 Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas CO MEL-06 Bestemmelse af koncentrationer af Polycyclic Aromatic Hydrocarbons (PAH) i strømmende gas PAH MEL-10 Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx ) i strømmende gas NOx MEL-03 Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC (total organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisationsdetektion) UHC (TOC) MEL-07 Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas Lugt MEL-13 Bestemmelse af dioxiner i strømmende gas Dioxiner MEL-15 * Se Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk 7. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien. 8. For anlæg, for hvilke der gælder en emissionsgrænseværdi for støv, eller hvor der eventuelt skal måles for PAH og dioxiner, skal der indrettes en målested med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.2 – 8.2.3.4 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. 9. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder.] Indretning og drift 10. Udendørs arealer skal renholdes. 11. Aflæsning og håndtering af faste biobrændsler skal ske indendørs eller i inddækket aftipningsgrube. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte noget andet, hvis en lokalplan for området tillader udendørs oplag, eller hvis virksomheden ligger i landzone.] Porte til aftipningshal eller aftipningsgrube skal holdes lukkede, når der ikke foregår trafik eller aftipning. Affald 12. Asken fra forbrænding af faste biobrændsler skal opbevares indendørs eller i tæt lukket beholder. Beskyttelse af jord og grundvand. 13. Slam, spildolie, og faste brændsler, råvarer, kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede beholdere. 14. De i vilkår 13 nævnte beholdere samt olietanke skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder i området. Ved impermeabelt areal forstås et område med tæt belægning, der kan modstå de forurenende stoffer, som findes i og vil kunne frigives fra produkter og affald, der håndteres på arealet, således at de forurenende stoffer ikke kan sive ned til jord og grundvand gennem belægningen. 15. Impermeable arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 16. [Godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 633 af 27. juni 2005 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.] 17. Tanke, der er større end 50 m3, med dieselolie og fyringsolie skal forsynes med fast tag med tryk/vakuum ventil. Ventilerne kan undlades på eksisterende tanke, der ikke er konstrueret til varierende tryk svarende til tryk/vakuum ventilens arbejdsområde. Den udvendige væg og taget skal være malet i en farve med en samlet strålereflektionskoefficient på mindst 70 %. For eksisterende tanke kan det arbejde udføres som et led i den almindelige periodiske vedligeholdelse. Tanke skal fyldes, så væsken strømmer ind under væskeoverfladen. Driftsjournal 18. Der skal føres driftsjournal med angivelse af: - Olieforbrug på gasmotorer. - Resultatet af CO-målinger. - Kontrol med luftrenseanlæg, herunder - dato for skift af filterposer, - dato for kortsluttede elektroder i elektrofilter, der tages ud af drift, og - dato for skift af elektroder i elektrofilter. Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år. Afsnit 4. H 201: Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg. 4.1. Anvendelsesområde Dette afsnit omfatter udendørs motorsportsbaner og knallertbaner. 4.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold Væsentligste miljøforhold Kilder til forurening eller gene Støj Støj fra kørsel med motorsportskøretøjer samt fra opvarmning mv. Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand - Spild af brændstof, olie eller kemikalier i forbindelse med påfyldning, reparation eller vask af køretøjer. - Oplag af brændstof, olie og kemikalier. Luftforurening - Støv fra kørsel på tør, ubefæstet bane. - Lugtgener fra motorer 4.3. Ansøgningskrav Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører et anlæg, der er omfattet af bilag 5, afsnit 4, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger jf. dog § 6, stk. 5 og 6. Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4. A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold 1) Ansøgers navn, adresse, telefonnummer. 2) Banens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer. 3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor banen ligger eller ønskes anlagt, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren. 4) Eventuel kontaktperson til banen: Navn, adresse, telefonnummer. B. Beskrivelse af det ansøgte projekt 5) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt (type af bane). Angivelse af, om der er tale om nyanlæg, fysiske udvidelser eller driftsmæssige udvidelser eller ændringer af en bestående bane. 6) Hvis der er tale om et midlertidigt projekt, skal det forventede ophørstidspunkt anføres. 7) Planlagt anvendelse af banen: - Omfang af træningskørsel (typer eller klasser af køretøjer, forventet antal som kører samtidig, træningstider). Foregår der flere typer af motorsport på den samme bane, skal der gøres rede for alle aktiviteterne. - Omfang af planlagte løb eller konkurrencer i weekends (antal pr. år, type, tidsrum). - Oplysninger om evt. andre aktiviteter på banen eller i tilknytning til den (f.eks. udlejningskørsel, køreteknisk undervisning, værksted). 8) Oplysninger om til- og frakørselsforhold. Ved baner med publikum oplyses om parkeringsmuligheder for publikum samt til- og frakørselsforhold herfor. C. Oplysninger om etablering 9) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser eller ændringer. 10) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af banen. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for disse. D. Oplysninger om banens placering 11) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000), som viser banens placering, og er forsynet med nordpil og indtegnet målestok. 12) Redegørelse for banens lokaliseringsovervejelser. E. Tegninger over banens indretning 13) Den tekniske beskrivelse, jf. punkt 5 - 8, skal ledsages af tegninger, som i relevant omfang viser: - Placering af alle baner og evt. bygninger på ejendommen. - Placering af ryttergård eller tilsvarende samt områder, hvor der foregår vedligeholdelse, reparation eller påfyldning af olie eller brændstof. Befæstede arealer skal vises, og banens overflade (jord, grus eller asfalt) anføres. - Placering af støjvolde og -skærme samt deres højder og udførelse (f.eks. beplantning, konstruktionsprincip). - Placering af evt. skorstene og andre luftafkast. - Banens afløbsforhold, herunder kloakker, eventuelle sandfang og olieudskillere, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser samt tanke eller beholdere. F. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Støj 14) Beregning af støjniveauet ved de nærmeste og mest belastede boliger, udført som »Miljømåling - ekstern støj«, jf. bekendtgørelse nr. 637 af 30. juni 1997 om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. Hvis der er tale om flere typer af støj, f.eks. støj fra motorsport, støj fra udlejningskørsel, støj fra parkeringsarealer, skal hver type af støj beregnes for sig. Desuden skal støjberegningerne vise udstrækningen af støjkonsekvensområdet. Eventuelle støjdæmpende foranstaltninger skal anføres (ud over støjvolde og -skærme, som er nævnt i punkt 13). 15) Ansøger skal oplyse om mulighederne for at benytte de mest effektive lyddæmpere eller de mindst støjende typer af køretøjer. Spildevand 30) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde: - Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om vaskevand, overfladevand og/eller husspildevand. - For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand, virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer. - Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år. - Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere. - Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at begrænse eller undgå afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer. 31) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28. G. Forslag til vilkår om egenkontrol 32) Ansøgers forslag til egenkontrolvilkår for så vidt angår støj, herunder til protokol over træningsaktiviteter. Forslag til kontrol af køretøjernes støjudsendelse. 4.4. Standardvilkår Generelt. 1. I de tidsrum, hvor banen benyttes, skal der være en ansvarlig fra banen, der er bekendt med vilkårene for godkendelsen, og som kan sikre, at disse overholdes. 2. Et eksemplar af godkendelsen skal være tilgængeligt på banen. 3. Uden for banens åbningstid skal baneområdet være afspærret, så adgang effektivt forhindres. 4. Ved indgangen til baneområdet skal der findes et tydeligt opslag med åbningstider og løbsarrangementer. 5. Baneanlægget, herunder støjdæmpende foranstaltninger, skal indrettes, således som det er forudsat i de støjberegninger, der er lagt til grund for godkendelsen, jf. punkt 14 i afsnit 4.3. Tilsynsmyndigheden kan forlange landinspektørattest til dokumentation af, at forudsætningerne er opfyldt, dog højst hvert andet år. 6. Tilsynsmyndigheden skal straks orienteres, hvis driften af banen indstilles for en længere periode. Orienteringen skal være skriftlig og fremsendes, før ændringen indtræder. Støv og lugt. 7. Driften må ikke give anledning til støvgener udenfor banen. Baner, der kan afgive støv, skal overvandes i tørre perioder umiddelbart før kørsel. 8. Driften må ikke give anledning til lugtgener uden for banen, som efter tilsynsmyndighedens opfattelse er væsentlige. Olie, kemikalier og affald. 9. [Godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 633 af 27. juni 2005 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.] 10. Brændstof, olie og kemikalier samt affaldsprodukter herfra skal opbevares på en plads, der er overdækket, sikret mod påkørsel og med en tæt belægning, der kan modstå de pågældende stoffer. Opbevaringspladsen skal sikres med opkanter eller alternativt en kumme, der kan rumme indholdet af den største beholder med flydende indhold. Alternativt en dobbeltbeholder, hvor stofferne opbevares i den inderste beholder, og evt. spild opsamles i den yderste beholder. 11. Håndtering af brændstof, olie og kemikalier samt affaldsprodukter herfra og påfyldning af brændstof og olie må kun ske i områder med en tæt belægning, der kan modstå de pågældende stoffer, og hvor der ikke kan ske spild til afløb og jord, f.eks. på en spildbakke, som er i stand til at rumme den mængde af olie, brændstof eller kemikalier, der håndteres. 12. Opbevaringspladsen skal være aflåst uden for åbningstiden. 13. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild, incl. opsamlingsmaterialet, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale. 14. Reparation og vedligehold af køretøjer må kun foregå på arealer med en tæt belægning, der kan modstå brændstof, olie, kølervæske m.v., eller på en spildbakke, der kan rumme den mængde væske, der håndteres. Vaskeplads 15. Vaskepladsen skal være udført med en tæt belægning, der kan modstå vaskevandet, og skal være udformet med fald mod afløb. Afsnit 5 A 203: Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet fra anlægget overstiger 10.000 normal m3 pr. time. Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg der er omfattet af J 104. 5. 1. Anvendelsesområde Dette afsnit omfatter følgende aktiviteter, uanset om aktiviteten er hovedaktiviteten eller en biaktivitet på en listevirksomhed omfattet af A 203: 1. Metalliseringsanlæg placeret indendørs i en kabine, hvor der anvendes zink, zink-aluminiumlegeringer og aluminium som belægningsmateriale og følgende termiske sprøjtemetoder (manuel eller automatisk): - Flammesprøjtning (ilt-gas metoden), - lysbuesprøjtning og - plasmasprøjtning. 2. Pulvermaleanlæg, dvs. stationære pulversprøjtebokse (pulverkabiner) med tilhørende hærdeovn, hvor der påføres termohærdende pulvermalinger, især epoxypulver, polyesterpulver, blandinger af epoxy- og polyesterpulver samt polyurethanpulver - alle uden indhold af tungmetaller, opløsningsmidler og vand - på en overflade af emner af jern, stål eller andre metaller ved hjælp af følgende metoder: Elektrostatisk sprøjtning og triboelektrisk sprøjtning (friktionsopladning) med automatisk (robotstyret) sprøjtepistol og manuelt betjent sprøjtepistol. 3. Anlæg for tør fristråleblæsning placeret indendørs i hal og kabine og lukkede, stationære slyngrenseanlæg, hvor der anvendes - metalliske blæsemidler som stålshot/-grit og spong-jet (jerngrit omgivet af støbt nylonskum), - ikke-metalliske blæsemidler, så som de naturlige eller syntetiske mineraler kvartssand, olivinsand, garnet, korund, kulslagge (jernaluminiumsilikat) og kobberslagge m.m., eller - blæsemidler, der anvendes i specielle sammenhænge som glaskugler, talkum, natriumbikarbonat (»bagepulver«) m.m. 4. Vådmaleanlæg, dvs. stationære maleanlæg, der anvendes i hal / kabine samt i våd- eller tør sprøjteboks med eventuel tilhørende flash-off zone og tørre-/hærdeovn, hvor der påføres organiske belægninger på en overflade af emner af jern, stål eller andre metaller, dog ikke anlæg for undervognsbehandling og autolakering, og hvor der anvendes følgende former for såvel manuel malingspåføring som automatiseret malingspåføring (malerobotter): - Hydraulisk sprøjtning, også kaldet luftløs, højtryks og airless sprøjtning. - Pneumatisk sprøjtning, også kaldet lavtrykssprøjtning og sprøjtning med luftforstøvning. - Hybridsprøjtning, også kaldet air mix, air assist og luftunderstøttet airless sprøjtning. - Elektrostatisk sprøjtning i kombination med førnævnte sprøjtemetoder. - Rotationssprøjtning (skiveforstøvning, klokkeforstøvning). - Dypning uden anvendelse af strøm. - Katodisk elektrodyppemaling (KED). - Anodisk elektrodyppemaling (AED). Standardvilkårene i afsnit 5.4.4 omfatter alle former for vådmalinger og lak (uden indhold af pigmenter), dvs. malinger / lak indeholdende organiske opløsningsmidler og eventuelt vand, der er fysisk tørrende, oxidationshærdende eller reaktionshærdende, som f.eks.: - Enkomponent, opløsningsholdige malinger som alkyder, akryler og epoxyester. - Enkomponent, vandige malinger som alkyder, akryler og epoxyester. (Vandige malinger indeholder normalt 5 - 10 % organisk opløsningsmiddel). - Tokomponent, opløsningsholdige malinger som epoxy og polyurethan. - Tokomponent, vandige malinger som epoxy og polyurethan. - Zinkholdige malinger i en- og tokomponent udgaver. - Specialmalinger. Bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg fastsætter emissionsgrænseværdier m.m. for luftformige emissioner af flygtige organiske forbindelser fra vådmaleanlæg, hvor forbruget af organiske opløsningsmidler er større end 5 tons / år. Disse krav skal fastsættes i godkendelsen, jf. ovennævnte bekendtgørelses § 12, stk. 1, og gælder udover standardvilkårene i afsnit 5.4.4. 5. Affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler, hvor affedtningen sker ved nedsænkning af emner i et kar indeholdende tetrachlorethylen eller trichlorethylen. Bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg fastsætter krav om substitution og emissionsgrænseværdier for luftformige emissioner af tetrachlorethylen og trichlorethylen fra affedtningsanlæg, hvor forbruget af af disse stoffer er større end 1 tons / år. Disse krav skal fastsættes i godkendelsen, jf. ovennævnte bekendtgørelses § 12, stk. 1, og gælder udover standardvilkårene i afsnit 5.4.5. 5. 2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 5.2.1. Metalliseringsanlæg Væsentligste miljøforhold Kilder til forurening eller gene Luftforurening - Forbisprøjt af forstøvet belægningsmetal. - Utæt filteranlæg, som f.eks. sprængte poser, med forøget emission af støv til følge. - Diffus støv fra åbentstående porte og døre. Erhvervsaffald - Brugte filterposer. Farligt affald - Filterstøv. - Grov spildfraktion, herunder gulvopfej. - Slam o.lign. fra vådskrubber. 5.2.2. Pulvermaleanlæg Væsentligste miljøforhold Kilder til forurening eller gene Luftforurening - Uhærdet støv fra afkast fra pulverkabine. - Triglycidylisocyanurat (TGIC) fra afkast fra pulverkabine ved anvendelse af TGIC-holdig pulvermaling. Støj - Trykluftskylning af udendørs placeret filter. Erhvervsaffald - Kasserede kroge m.v. belagt med udhærdet pulvermaling. - Emballage med udhærdede rester af pulvermaling. - Brugte filterposer. Farligt affald - Filterstøv. - Rester af uhærdet pulvermaling. 5.2.3. Blæserensningsanlæg Væsentligste miljøforhold Kilder til forurening eller gene Luftforurening - Nedbrudt blæsemiddel med rester af afrenset materiale. - Utæt filteranlæg, som f.eks. sprængte poser, med forøget emission af støv til følge. - Diffus støv i form af: Åbenstående porte og døre Utætte porte og døre Utæt blæsekabine Utilstrækkeligt rengjorte emner. - Belægninger på køretøjer, der transporterer emner ind og ud af sandblæsekabinen. Støj - Afkast, ventilatorer, kompressorer og mundingsstøj fra sandblæsepistol samt anslag af blæsemiddel mod overflade. Erhvervsaffald - Brugt blæsemiddel indeholdende rester af afrenset materiale. - Brugte filterposer. 5.2.4. Vådmaleanlæg Væsentligste miljøforhold Kilder til forurening eller gene Luftforurening - Emission af opløsningsmidler og malingstøv fra afkast fra malerhal og – kabine (påføring og tørring) samt fra sprøjteboks, flash-off-zone og hærdeovn. - Fordampning af opløsningsmidler i forbindelse med påføring, tørring og hærdning af malingsfilm. - Malingstøv, som ikke opfanges i filtermåtte eller i »vandvæggen« m.m. - NOX fra røggasser fra gas- eller oliebrændere. - Diffus emission af opløsningsmidler og malingstøv fra åbentstående porte og døre, utætte porte og døre samt utæt malerkabine/malerhal. Støj - Afkast, ventilatorer, kompressorer, godshåndtering, truckkørsel, udendørs håndtering af gods samt transport af gods til og fra virksomheden. Erhvervsaffald - Emballage. - Emballage, der indeholder en tynd hinde af udhærdet maling. - Afdækningsmateriale. - Forbrugsmaterialer: pensler, ruller mm. - Personligt beskyttelsesudstyr. - Indblæsningsfiltre. - Udsugningsfiltre. - Kasseret udstyr, slanger etc. - Malingstøv fra gulve. Farligt affald - Malingsrester med opløsningsmidler fordelt på en- og to komponent malinger. - Malingsrester vandige, fordelt på en- og to komponent malinger. - Brugt opløsningsmiddelholdig pistolrensevæske o. lign. - Brugt vandig pistolrensevæske o. lign. - Vand og slam fra sprøjteboxe (som udgangspunkt farligt affald). 5.2.5. Affedtningsanlæg Væsentligste miljøforhold Kilder til forurening eller gene Luftforurening Procesafsugning fra affedtningsanlægget. Forøget emission af kloreret opløsningsmiddel fra kulfilter med utilstrækkelig adsorptionskapacitet, herunder mættet kulfilter. Diffus emission af kloreret opløsningsmiddel fra utilstrækkelig udsugning af dampe fra affedtningsanlægget. Farligt affald Farligt affald fra udskiftning af affedtningsbade. Farligt affald fra udskiftning af kulfiltre indeholdende kloreret opløsningsmiddel. 5.3. Ansøgningskrav Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af bilag 5, afsnit 5, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 6, stk. 5 og 6. Ved udformningen af ansøgningen skal der tages udgangspunkt i de processser, der findes på virksomheden, jf. afsnit 5.4.1 – 5.4.5. Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4. A. Ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer. 2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer. 3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren. 4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer. B. Oplysninger om virksomhedens art 5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter. 6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden incl. udvidelsen. 7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses. C. Oplysninger om etablering 8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer. 9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse. D. Oplysninger om virksomhedens placering og drifttid 10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil. 11) Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og –tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses. 12) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed. E. Tegninger over virksomhedens indretning 13) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende: - Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen. - Placering af skorstene og andre luftafkast. - Placering af produktionsanlæg og eventuelle udendørs aktiviteter. - Placeringen af støj- og vibrationskilder. - Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere. - Interne transportveje. - Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald. Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil. F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 14) Oplysninger om art og forbrug af råvarer og væsentlige hjælpestoffer. 15) Hvis virksomheden anvender pulvermaleanlæg, jf. 4.4.2, skal det oplyses, om det ved automatisk påføring af pulvermaling dels er muligt at styre påføringen på grundlag af emnernes udformning, dels er muligt at genvinde forbisprøjt af pulvermaling med henblik på at opnå ca. 95% udnyttelse af pulver. 16) Hvis virksomheden anvender blæserensningsanlæg, jf. 4.4.3, skal det oplyses, om og i hvilket omfang det er muligt at genanvende kasseret blæsemiddel. 17) Hvis virksomheden anvender vådmaleanlæg, skal det oplyses, om og i hvilket omfang det er muligt at regenerere spildfortynder internt på virksomheden eller eksternt. Endvidere skal der oplyses om den maksimale timeemission af flygtige organiske stoffer. 18) Hvis virksomheden har et affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler, skal den maksimale timeemission til luft oplyses. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening 19) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast efter de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder, jf. vilkårene i afsnit 5.4. Spildevand 20) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde: - Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om processpildevand, overfladevand, husspildevand og kølevand. - For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer. - Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år. - Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere. - Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at undgå eller begrænse afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer. 21) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28. 22) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde. Støj 23) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport, samt udendørs aktiviteter, og oplysning om planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger. Affald 24) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne. 25) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden. Jord og grundvand 26) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand, jf. standardvilkårene. I. Andet 27) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 28) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 29) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene. 5.4. Standardvilkår. 5.4.1 Standardvilkår for metalliseringsanlæg. Krav til indretning og drift 1. Ved metallisering skal døre, vinduer og porte til metalliseringskabinen være lukkede. 2. Døre og porte til det fri skal være tætsluttende. Forholdet mellem udsuget luft og indblæst erstatningsluft skal tilpasses således, at der i metalliseringskabinen kan opretholdes et konstant undertryk under drift. 3. Der skal være installeret on-line differenstrykmåler over ethvert filter. Differenstrykmåleren skal være tilsluttet alarmanordning, der reagerer med et lys- eller lydsignal ved tilstopning af eller brud på filteret. Samtidig skal overvågningssystemet afbryde metalliseringsanlægget, f.eks. ved at afbryde trykluft eller strøm til metalliseringspistol. Metalliseringsanlægget må først sættes i drift igen, når korrekt filterfunktion er retableret. 4. Der skal i procesafkast fra metalliseringsanlægget være indrettet målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.2 – 8.2.3.4 i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen. Målestederne skal være placeret inden procesluften blandes med andre luftstrømme, f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer. 5. Metalliseringsstøv, der er aflejret på gulvet i metalliseringskabinen (grovfraktion af forbisprøjt m.m.), skal fjernes ved støvsugning mindst én gang dagligt. Alternativt, eller i kombination med daglig støvsugning, skal metalliseringskabinen indrettes således, at den grove spildfraktion opsamles i silo/rum under gulvrist. Luftforurening 6. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 5 mg / normal m3. Emissionsgrænseværdien gælder i hvert afkast fra metalliseringsanlægget. 7. Virksomhedens afkast skal være dimensioneret, så B-værdierne i tabel 1 er overholdt. Tabel 1 Parameter B-værdier Zink 0,06 mg / m3 Aluminium 0,01 mg / m3 8. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 6 og den maximale luftmængde, der udsuges fra kabinen. Hvis der udsendes zink eller aluminium fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne for zink og aluminium være overholdt for hele virksomheden.] Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 9. [Godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 633 af 27. juni 2005 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.] 10. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere el. lign. Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal være forsynet med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afledning til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares. Affald 11. Filterstøv og grov spildfraktion (gulvopfej, belægninger, trådrester) skal genanvendes internt på virksomheden eller eksternt. Egenkontrol 12. Filtre og cykloner skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filter-/cyklonleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Driftsinstruks for filtre og cykloner skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene/cyklonerne og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Renluftsiden af posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst en gang om ugen for kontrol af utætheder. 13. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 6 er overholdt. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst én gang årligt. Desuden kan tilsynsmyndigheden kræve, at der udføres en OML-beregning til dokumentation af, at den/de i vilkår 7 fastsatte B-værdi(er) er overholdt, dog højst én gang årligt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at målingerne er foretaget. 14. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af tidspunktet for og karakteren af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer og fejl i filtre, der har udløst alarmfunktion. Resultatet af den ugentlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign. skal noteres i journalen. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 5.4.2. Standardvilkår for pulvermaleanlæg. Krav til indretning og drift 1. Pulverkabinen skal holdes under konstant undertryk under påføring af pulvermaling. 2. Der skal være installeret on-line differenstrykmåler over ethvert filter. Differenstrykmåleren skal være tilsluttet alarmanordning, der reagerer med et lys- eller lydsignal ved tilstopning af filtre eller brud på filteret. Ved filtersvigt skal påføring af pulvermaling straks indstilles og må først genoptages, når filteret fungerer korrekt. 3. [Hvis virksomheden har oplyst, at det er muligt ved automatisk påføring af maling dels at styre påføringen af pulver afhængig af emnernes udformning, dels at genvinde forbisprøjt af pulver, stiller godkendelsesmyndigheden vilkår herom.] 4. I procesafkast fra pulverkabine skal der indrettes målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.2 – 8.2.3.4 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen. Målestederne skal være placeret, inden procesluften blandes med andre luftstrømme, f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer. Luftforurening 5. Afkast fra hærdeovn skal være opadrettet og ført mindst 1 m over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. 6. Virksomheden skal overholde emissionsgrænseværdierne i tabel 1: Tabel 1 Parameter Emissionsgrænseværdi mg / normal m3 Total støv 5 Triglycidylisocyanurat (TGIC) Forbrug < 1 ton / år 0,25 Triglycidylisocyanurat (TGIC) Forbrug > 1 ton / år Afkast fra pulverkabine skal forsynes med absolutfilter (HEPA-filter) Emissionsgrænseværdierne gælder i hvert afkast fra pulverkabinen. 7. Virksomhedens afkast skal være dimensioneret, så B-værdierne i tabel 2 er overholdt. Tabel 2 Parameter B-værdier mg/ normal m3 Epoxystøv, polyesterstøv m.v. 0,01 Triglycidylisocyanurat (TGIC) 0,0001 Hvis afkastet fra pulverkabinen er forsynet med absolutfilter, anses B-værdierne for overholdt, hvis afkastet er opadrettet og ført mindst 1 m over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. 8. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 6, og for de pulverkabiner, hvor der anvendes TGIC-holdig pulvermaling, tillige emissionsgrænseværdien i vilkår 6 for TGIC, samt den maksimale luftmængde, der udsuges fra pulverkabinen. Hvis der udsendes pulverstøv eller TGIC fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 7 være overholdt for hele virksomheden.] Beskyttelse af jord og grundvand 9. [Godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 633 af 27. juni 2005 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.] 10. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere el. lign. Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal være forsynet med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afledning til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign. der opbevares. Egenkontrol 11. Filtre og cykloner skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filter-/cykonleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Driftsinstruks for filtre og cykloner skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene/cyklonerne og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Renluftsiden af posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst en gang om ugen for kontrol af utætheder. 12. Et absolutfilter (HEPA-filter) skal være typeafprøvet og individuelt afprøvet efter gældende danske standarder (f.eks. DS/EN 1822/1-3). Absolutfilteret skal kontrolleres for lækage efter montering, og når filteret har været afmonteret eller på anden måde justeret eller repareret, dog mindst én gang om året. Lækagetesten skal udføres med en aerosol svarende til beskrivelsen i afsnit 4.1 i DS/EN 1822-2, og acceptkriteriet er 0,05%. Filtre, som ikke overholder acceptkriteriet, skal udskiftes senest 2 uger efter, at lækagetesten er udført. 13. Dokumentation for kontrol af filtersystemet, herunder test af HEPA-filtre (typeafprøvning, individuel afprøvning og lækagetest), skal forevises eller fremsendes på tilsynsmyndighedens forlangende. Dokumentationen skal være tilgængelig i hele filterets levetid. 14. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 6 er overholdt. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst én gang årligt. Desuden kan tilsynsmyndigheden kræve, at der udføres en OML-beregning til dokumentation af, at den/de i vilkår 7 fastsatte B-værdi(er) er overholdt, dog højst én gang årligt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. 15. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af tidspunkt for og karakteren af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer og fejl i filtre, der har udløst alarmfunktion. Resultatet af den ugentlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign. skal noteres i journalen. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for miljømyndigheden. 5.4.3. Standardvilkår for blæserensningsanlæg. Vilkårene 1-7 omfatter ikke slyngrenseanlæg. Krav til indretning og drift 1. Ved tør fristråleblæsning skal døre, vinduer og porte til blæserensningskabinen (-hallen) være lukkede. 2. Døre og porte fra blæserensningskabinen (-hallen) til det fri skal være tætsluttende. Forholdet mellem udsuget luft og indblæst erstatningsluft skal tilpasses således, at der kan opretholdes et konstant undertryk i kabinen (hallen) under drift. 3. Afrensede emner skal være rengjorte for brugt blæserensningsmateriale, før emnerne køres eller transporteres ud af blæserensningskabinen (-hallen). 4. Emnerne må ikke køres ud af blæserensningskabinen (-hallen), før støvet fra blæserensning og rengøring har lagt sig. 5. Brugt blæsemiddel, der er aflejret på gulvet i blæserensningskabinen (-hallen), skal fjernes mindst én gang dagligt. Alternativt skal blæserensningskabinen (-hallen) være indrettet således, at brugt blæsemiddel ikke aflejres på gulvet, men f.eks. opsamles i silo under gulvrist. 6. Rengøring af blæserensningskabine (-hallen) skal ske for lukkede porte, døre og vinduer. 7. Arealer foran blæserensningskabinen (-hallen) skal regelmæssigt rengøres. [Tilsynsmyndigheden kan fastsætte hyppigheden heraf.] 8. Der skal være installeret on-line differenstrykmåler over ethvert filter. Differenstrykmåleren skal være tilsluttet alarmanordning, der reagerer med et lys- eller lydsignal ved tilstopning af eller brud på filteret. Samtidig skal overvågningssystemet afbryde blæserensningsanlægget, f.eks. ved at afbryde trykluft til blæsepistoler. Blæserensningsanlægget må først sættes i drift igen, når korrekt filterfunktion er reetableret. 9. I procesafkast skal der være indrettet målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.2 – 8.2.3.4 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen. Målestederne skal være placeret, inden procesluften blandes med andre luftstrømme, f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer. Luftforurening 10. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 5 mg / normal m3. Emissionsgrænseværdien gælder i hvert afkast fra blæserensningsanlægget. 11. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne i tabel 1 er overholdt: Tabel 1 Blæsemiddeltype B-værdi mg / m 3 Kvartssand 0,005 Korund 0,03 Stålgrit, stålshot o. lign. 0,08 Kulslagge (aluminiumsilikat) 0,06 Kobberslagge 0,02 Glaskugler 0,08 [Godkendelsesmyndigheden kan hæve B-værdien for kvartssand ved intermitterende drift, jf. kapitel 3.1.8 i Luftvejledningen. I så fald skal godkendelsesmyndigheden fastsætte en maximal driftstid for sandblæsningsanlægget.] 12. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 10 og den maksimale luftmængde, der udsuges fra blæserensningskabinen (-hallen). Hvis der udsendes stoffer nævnt i vilkår 11 fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 11 være overholdt for hele virksomheden.] Affald 13. Kasseret blæsemiddel skal opsamles og opbevares i tætte, lukkede (eller overdækkede) containere eller i lukkede bigbags el. lign. 14. [Hvis virksomheden har oplyst, at det er muligt at genanvende kasseret blæsemiddel, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom.] Egenkontrol 15. Filtre og cykloner skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filter-/cyklonleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Driftsinstruks for filtre og cykloner skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene/cyklonerne og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Renluftsiden af posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst en gang om ugen for kontrol af utætheder. 16. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 10 er overholdt. For anlæg, hvor der anvendes andre blæsemidler end kvartssand, skal der dog kun foretages præstationskontrol, hvis den samlede udsugede luftmængde fra anlægget overstiger 10.000 normal m3 /time. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, dog højst én gang årligt, at der foretages yderligere præstationskontrol. Dette gælder også for anlæg, hvor den udsugede luftmængde er mindre end eller lig med 10.000 normal m3 /time. 17. Tilsynsmyndigheden kan kræve, dog højst én gang årligt, at der foretages en OML-beregning til dokumentation af, at den/de i vilkår 11 fastsatte B-værdi(er) er overholdt. 18. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. 19. Der skal føres en driftsjournal over: - Daglig registrering af driftstiden af blæserensningsanlægget ved intermitterende drift, hvis der anvendes kvartssand som blæsemiddel, og B-værdien er fastsat for intermitterende drift, jf. vilkår 11. - Angivelse af tidspunkt for og karakteren af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer og fejl i filtre, der har udløst alarmfunktion. Resultatet af den ugentlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign. skal noteres i journalen. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 5.4.4. Standardvilkår for vådmaleanlæg. Krav til indretning og drift 1. Ved malingspåføring skal døre, vinduer og porte til produktionslokalet være lukkede. 2. Døre og porte til det fri skal være tætsluttende. Forholdet mellem udsuget luft og indblæst erstatningsluft skal tilpasses således, at der ved maling i haller er undertryk under drift. Der skal være installeret overvågning af udsugningskapaciteten ved hjælp af udsugningsalarmer, der automatisk går i gang med et lys- eller lydsignal, når udsugningskapaciteten falder. Ved ventilationssvigt skal malingspåføring straks indstilles og må først genoptages, når ventilationsanlægget fungerer korrekt. 3. [Hvis virksomheden har oplyst, at spildfortynder vil blive regenereret internt på virksomheden eller eksternt, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom]. 4. I procesafkast skal der være indrettet målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.2 – 8.2.3.4 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen. Målestederne skal være placeret, inden procesluften blandes med andre luftstrømme, f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer. Luftforurening 5. Virksomheden skal overholde emissionsgrænseværdierne i tabel 1: Tabel 1 Parameter Emissionsgrænseværdi mg/normal m3 Total støv fra malingspåføring 10 Zinkstøv 5 Epoxystøv 5 Emissionsgrænseværdien for total støv anses for overholdt, hvis der er installeret et filter i udsugningen fra malerhallen, - kabinen eller sprøjteboksen, der kan tilbageholde mindst 90% af malingstøvet. 6. Virksomheden må maksimalt udlede [ ] kg flygtige organiske stoffer pr. time. Dette vilkår gælder kun, hvis forbruget af organiske opløsningsmidler er mindre end eller lig med 5 t/år. 7. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne i tabel 2 er overholdt: Tabel 2 Parameter B-værdi mg/m3 Malingstøv generelt 0,08 Epoxystøv 0,01 Polyurethanstøv 0,04 Zinkstøv 0,06 Blandingsfortyndere 0,15* * dog 0,3 mg/m3 for bestående maleanlæg, hvor afkast er dimensioneret på grundlag af en B-værdi på 0,3 mg/m3. Ved et bestående maleanlæg forstås i dette afsnit et anlæg, der er etableret før 1. oktober 2001. Et maleanlæg omfatter alle processer på en virksomhed, hvor der udføres vådmaling. 8. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjde skal anvendes henholdsvis a) den maksimale timeemission af flygtige organiske stoffer på gasform og b) emissionsgrænseværdierne for støv i vilkår 5 kombineret med den maksimale luftmængde, der udsendes fra sprøjteboksen. Hvis der udsendes stoffer nævnt i vilkår 7 fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 7 være overholdt for hele virksomheden. Hvis et bestående maleanlæg udvides, og afkastet fra det bestående anlæg er dimensioneret på grundlag af en B-værdi for blandingsfortyndere på 0,3 mg/m3, skal en B-værdi på 0,15 mg/m3 overholdes, hvis udvidelsen er større end eller lig med 50% bestemt på grundlag af den maksimale timeemission. Ved flere udvidelser efter hinanden, der hver især er mindre end 50% bestemt på grundlag af den maksimale timeemission, skal en B-værdi på 0,15 mg/m3 overholdes ved den udvidelse af maleanlægget, hvor den samlede maksimale timeemission fra alle udvidelserne udgør mere end eller lig med 50% af den oprindelige maksimale timeemission fra maleanlægget.] Beskyttelse af jord og grundvand 9. [Godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 633 af 27. juni 2005 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.] 10. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere el. lign. Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal være forsynet med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afledning til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares. 11. Opfejet malingstøv, der ikke er klassificeret som farligt affald, skal opbevares i lukket container el.lign. 12. Fortynder og opløsningsmiddelholdig maling, der ved spild o. lign. kan medføre risiko for forurening af jord og grundvand, skal opbevares på samme måde som farligt affald, jf. vilkår 10. Egenkontrol: 13. Filtre og cykloner skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filter-/cyklonleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Driftsinstruks for filtre og cykloner skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene/cyklonerne og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Renluftsiden af posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst en gang om ugen for kontrol af utætheder. 14. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 5 er overholdt. For anlæg, hvor der ikke anvendes vådmalinger indeholdende zink eller epoxyforbindelser, dog kun hvis den samlede udsugede luftmængde fra vådmaleanlægget overstiger 25.000 normal m3 /time. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, dog højst én gang årligt, at der foretages yderligere præstationskontrol. Dette gælder også for anlæg, hvor den udsugede luftmængde er mindre end eller lig med 25.000 normal m3 /time. 15. Senest 6 måneder efter, at vådmaleanlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol for flygtige organiske forbindelser på gasform i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time i afkast fra sprøjtekabine, flash-off zone og tørre-/hærdeovn. Tilsynsmyndigheden kan herefter kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst én gang årligt. 16. Tilsynsmyndigheden kan kræve, dog højst én gang årligt, at der foretages en OML-beregning til dokumentation af, at den/de i vilkår 7 fastsatte B-værdi(er) er overholdt. 17. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. 18. Der skal føres en driftsjournal over: - Tidspunkt for og karakter af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer, samt resultatet af den ugentlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign. - Årlig opgørelse af forbruget af maling og opløsningsmidler (herunder fortynder). Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 5.4.5. Standardvilkår for affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler. Krav til indretning og drift 1. Affedtningsanlægget skal være indkapslet og udformet med afsugning, således at diffus emission af kloreret opløsningsmiddel ikke kan forekomme. 2. På afkast, hvorfra der udsendes kloreret opløsningsmiddel, skal der være indrettet målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.2 – 8.2.3.4 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen. Målestederne skal være placeret, inden procesluften blandes med andre luftstrømme, f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer. Luftforurening 3. Virksomheden må maximalt udlede [ ] kg kloreret opløsningsmiddel pr. time. Dette vilkår gælder kun, hvis forbruget af kloreret opløsningsmiddel er mindre end eller lig med 1 t/år. 4. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne i tabel 1 er overholdt: Tabel 1 Kloreret opløsningsmiddel B-værdi mg /m 3 Tetrachlorethylen 0,01 Trichlorethylen 0,04 [Godkendelsesmyndigheden kan hæve B-værdien for trichlorethylen ved intermitterende drift, jf. kapitel 3.1.8 i Luftvejledningen. I så fald fastsætter godkendelsesmyndigheden en maximal driftstid for affedtningsanlægget.] 5. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes den maksimale timeemission. Hvis der udsendes tetrachlorethylen eller trichlorethylen fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 4 overholdes for hele virksomheden.] 6. Et eventuelt kulfilter til rensning af procesudsugningsluften skal være dimensioneret, så filteret har tilstrækkelig kapacitet til adsorption af kloreret opløsningsmiddel mellem hver regenerering eller udskiftning af de aktive kul. Beskyttelse af jord og grundvand 7. [Godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 633 af 27. juni 2005 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.] 8. Farligt affald i form af kasserede affedterbade og brugte kul indeholdende kloreret opløsningsmiddel skal opbevares i tætte, lukkede beholdere el. lign. Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal være forsynet med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afledning til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign. der opbevares. 9. Råvarer i form af klorerede opløsningsmidler skal opbevares på samme måde som farligt affald. Egenkontrol 10. Eventuelle filtre skal udskiftes eller regenereres, inden de er mættet med kloreret opløsningsmiddel. 11. Senest 6 måneder efter, at affedtningsanlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol for tetrachlorethylen/trichlorethylen i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time i afkast fra affedtningsanlægget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst én gang årligt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. 12. Tilsynsmyndigheden kan kræve, dog højst én gang årligt, at der foretages en OML-beregning til dokumentation af, at den i vilkår 4 fastsatte B-værdi er overholdt. 13. Der skal føres en driftsjournal over: - Daglig registrering af driftstiden af affedtningsanlægget, hvis der anvendes trichlorethylen som affedtningsmiddel, og hvis B-værdien er fastsat for intermitterende drift, jf. vilkår 4. - Angivelse af tidspunkt for udskiftning eller regenerering af eventuelt kulfilter. - Årlig opgørelse af forbruget af affedtningsmiddel. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 10) De krav, der fremgår af bilskrotbekendtgørelsen, gælder foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af denne bekendtgørelse. 11) Dvs. udtagning af de stoffer, materialer og komponenter, som er omfattet af bilag 1 i bilskrotbekendtgørelsen. 12) Dvs. udtjente og skadede køretøjer. Ved skadede køretøjer forstås køretøjer, der på grund af en retssag eller en forsikringssag endnu ikke er frigivet til affaldshåndtering af ejeren. 13) Dvs. udtagning af de stoffer, materialer og komponenter, som er omfattet af bilag 1 og 2 i bilskrotbekendtgørelsen.