Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen § 1 I bekendtgørelse nr. 382 af 19. juni 1998 om uddannelse af lærere til folkeskolen foretages følgende ændringer: 1. Bilag 3 erstattes af vedhæftede Bilag 3. 2. Bilag 25 erstattes af vedhæftede Bilag 25. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli 2005. Undervisningsministeriet, den 19. maj 2005 P.M.V. Uffe Toudal Pedersen Styrelseschef /Kirsten Lippert Bilag 3 Psykologi Præambel Psykologi i læreruddannelse har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børn og unges læring, udvikling og sociale samspil i forskellige sammenhænge. Faget sætter endvidere perspektiv på den studerendes og lærerens professionelle udvikling. Centralt i faget står pædagogisk psykologi. Målet er, at den studerende 1) udvikler kompetencer til at iagttage og handle på grundlag af en psykologisk funderet forståelse af læreren som aktør på individniveau, på gruppeniveau, på organisationsniveau og på samfundsniveau, 2) tilegner sig viden og forståelse for psykologiens centrale begreber og teoridannelser og 3) tilegner sig forståelse for menneskets mangesidige livssammenhænge, virkelighedsopfattelser og udviklingsvilkår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1) Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed. 2) Menneskets sociale, kognitive og emotionelle udvikling. 3) Personlighedsteoretisk forståelse, personlighed, identitet eller selv. 4) Kundskab, læring, kompetence og mestring. 5) Sociale relationer, interaktion og kommunikation. 6) Socialisation og interkulturel psykologi. 7) Læreren som procesleder med henblik på facilitering af forandrings-, udviklings- og læringsprocesser for grupper og individer. Samspil med uddannelsens øvrige fag Dele af undervisningen kan foregå i samarbejde med de øvrige pædagogiske fag og i andre tvær- eller parallelfaglige sammenhænge, hvor faget kan bidrage med sine særlige perspektiver på bl.a. udvikling, læring og kommunikation. Bilag 25 Sløjd Præambel Processen fra idé over planlægning og udførelse til den endelige værdsættelse af det færdige produkt samt praktiske, undersøgende og skabende processer er grundlæggende for arbejdet i sløjd. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende håndværksmæssig fremstilling, 2) kundskaber i at planlægge, udføre og vurdere sløjdundervisning, 3) indsigt i begrebet skabende håndværksmæssig fremstilling, dets kulturhistorie og dets betydning for dannelsesprojektet og 4) forudsætninger for at kunne indgå i den faglige pædagogiske debat om fortsat udvikling af sløjd. Centrale kundskabs – og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Kendskab til det formelle grundlag for faget sløjd i skolen. 2) Kendskab til fagets historie. 3) Viden om og erfaring med planlægning, gennemførelse og vurdering af sløjdundervisning. 4) Perspektivering af den studerendes selvstændige sløjdarbejde i forhold til didaktik og praktikforløb. 5) Indsigt i sløjdfagets betydning og muligheder i samspillet med skolen og dens øvrige fag. 6) Erfaring med og viden om forskellige sløjdmiljøer som erfaringsrum for og med kroppen. 7) Indsigt i teorier om og erfaring med sløjdfagets læreformer, undervisningsformer og arbejdsformer. 8) Perspektivering og stillingtagen til sløjds fortsatte udvikling. Fagets hovedområder, emner og temaer 1) Kendskab til og opøvelse af færdigheder i håndværksmæssige fremstillingsformer, der knytter sig til arbejdet med træ og metal suppleret med andre materialer. 2) Færdigheder i vedligeholdelse af elementære værktøjer og maskiner, der indgår i bearbejdning af træ og metal. 3) Praktiske og teoretiske erfaringer med designprocesser. 4) Praktiske og teoretiske erfaringer med og analyse af designede produkter. 5) Mødet med kulturers produktproducerende historie samt kendskab til menneskers muligheder som skabere og brugere af produktkultur. 6) Sløjdlærerens sikkerhed, herunder solidt kendskab til og erfaring med brug af elektriske maskiner samt indsigt i arbejdsmiljømæssige problemstillinger. 7) Elevernes arbejdsmiljø og sikkerhed, herunder viden om skoleelevers brug af elektriske maskiner i undervisningen. 8) Arbejdet med og stillingtagen til læringsperspektiver vedrørende historiske og nutidige teknologier. 9) Erfaring med fagets materialer og processer i et bæredygtigt perspektiv. 10) Erfaring med dokumentation af processer og produkter.