Bekendtgørelse nr. 227 · 2005

Historisk

Bekendtgørelse om delegation af visse opgaver til Fiskeridirektoratet

Bekendtgørelse om delegation af visse opgaver til Fiskeridirektoratet

Dokumentdato: 1. apr. 2005Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Fiskeridirektoratet udøver følgende beføjelser i henhold til fødevareloven og forskrifter udstedt i medfør heraf: 1) hygiejnemæssigt tilsyn med fiskefartøjer, bortset fra fryse- og fabriksfartøjer samt rejekogere (fartøjer, hvor rejer koges om bord), 2) kontrol med direkte landinger af fersk fisk og 3) tilsyn og kontrol med fersk fisk og fiskevarer i første omsætningsled.

Stk. 2. Direktøren for Fiskeridirektoratet kan træffe afgørelser, der er nødvendige for varetagelsen af tilsynet og kontrollen, herunder meddele påbud og forbud i medfør af § 64 og træffe bestemmelse efter § 66, stk. 3, om bistand ved forsendelse af prøver.

Stk. 3. Direktøren for Fiskeridirektoratet kan udstede administrative bødeforlæg i medfør af § 79 ved overtrædelse af de bestemmelser i fødevareloven og bekendtgørelser udstedt i henhold hertil, som er omfattet af Fiskeridirektoratets beføjelser efter stk. 1.

§ 2.§-link ↗

Fiskeridirektoratet opkræver kontrolafgift for fisk og fiskevarer, der ilandbringes direkte fra søen fra et fartøj, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v.

§ 3.§-link ↗

Afgørelser truffet af Fiskeridirektoratet i medfør af § 1, stk. 1-2, og § 2 kan indbringes for direktøren for Fødevarestyrelsen. Afgørelser truffet af direktøren for Fødevarestyrelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2005.