Bekendtgørelse nr. 186 · 2005

Historisk

Bekendtgørelse om medicintilskud til dosisdispenserede lægemidler

Bekendtgørelse om medicintilskud til dosisdispenserede lægemidler

Dokumentdato: 18. mar. 2005Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Apotekerne skal anvende enhedstilskudspriser ved beregning af tilskud til dosisdispenserede lægemidler og indberetning til Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR), jf. sygesikringslovens § 7 d, stk. 4. Enhedstilskudspriserne offentliggøres i Lægemiddelstyrelsens Specialitetstakst, Medicinpriser.

Stk. 2. For lægemidler, der ikke er optaget i Lægemiddelstyrelsens Specialitetstakst, Medicinpriser , med en pris, beregnes tilskud ud fra den af apoteket fastsatte enhedspris.

§ 2.§-link ↗

Ved dosisdispensering af et lægemiddel, hvortil Lægemiddelstyrelsen har bevilget forhøjet tilskud, jf. sygesikringslovens § 7 d, stk. 5, beregnes tilskud ud fra registerprisen, jf. § 2 i bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser på apoteksforbeholdte lægemidler samt ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler m.v., pr. lægemiddelenhed (enhedsregisterprisen), selv om den overstiger enhedstilskudsprisen. Enhedsregisterprisen offentliggøres i Lægemiddelstyrelsens Specialitetstakst, Medicinpriser.

§ 3.§-link ↗

Hvis dosisdispensering er ordineret af en læge og omfatter mindst ét tilskudsberettiget lægemiddel, ydes der tilskud til dosisekspeditionsgebyr og dosispakningsgebyr med den aktuelle tilskudssats for patienten.

§ 4.§-link ↗

Lægemiddelstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2005.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 824 af 18. september 2001 om medicintilskud til dosisdispenserede lægemidler ophæves.