§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen omfatter import, fremstilling, overdragelse eller overladelse af stoffer og materialer til brug på havanlæg efter havanlægslovens § 1 samt på boreskibe og andre skibe efter havanlægslovens § 3, stk. 2. Almindelige bestemmelser
§ 2.§-link ↗
Den efter lov om arbejdsmiljø gældende bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer er gældende på havanlæg og skibe omfattet af § 1.
Stk. 2. Anmeldepligten i den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse gælder også for stoffer og materialer, der er omfattet af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer m.v. på havanlæg.
Stk. 3. Bestemmelser i den i medfør af lov om arbejdsmiljø gældende bekendtgørelse om asbest, for så vidt angår leverandører og importører, er gældende på havanlæg og skibe omfattet af § 1.
Stk. 4. De forpligtelser, der gælder for leverandører, importører m.v. efter den i medfør af lov om arbejdsmiljø gældende bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre er gældende for kodenummererede stoffer og materialer, der anvendes på havanlæg og skibe omfattet af § 1.
§ 3.§-link ↗
Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelse af de i § 2, stk. 1 og 3 nævnte bekendtgørelser i stedet for Arbejdstilsynet i de tilfælde, hvor importør eller leverandør er ejer eller bruger af havanlæg eller skibe omfattet af § 1.
§ 4.§-link ↗
Energistyrelsen kan fravige kravet om, at leverandørbrugsanvisninger skal udfærdiges på dansk. Dispensation og klageadgang
§ 5.§-link ↗
Energistyrelsen kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang det er foreneligt med EU-retten.
Stk. 2. Tilladelsen efter stk. 1 kan gøres betinget af vilkår.
§ 6.§-link ↗
Afgørelser truffet af Energistyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse kan påklages til økonomi- og erhvervsministeren.
Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen blev meddelt den pågældende.
Stk. 3. Klagen har ikke opsættende virkning, medmindre økonomi- og erhvervsministeren bestemmer andet.
Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan økonomi- og erhvervsministeren behandle en klage, selv om klagen først fremkommer efter udløbet af den i stk. 2 nævnte frist. Straf og ikrafttrædelse
§ 7.§-link ↗
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder den, der 1) overtræder § 2, eller 2) ikke efterkommer påbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 8.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. januar 2005.