Bekendtgørelse nr. 1 · 2005

Historisk

Bekendtgørelse om produktionsafgift på frø

Bekendtgørelse om produktionsafgift på frø

Dokumentdato: 3. jan. 2005Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

For græs-, kløver- og grønsagsfrø, der avles her i landet, skal der betales en afgift. Afgiften udgør 2 promille af det samlede afregningsbeløb, der kontraktmæssigt tilkommer avleren, inden fradrag af omkostninger til tørring og rensning, men før tillæg af merværdiafgift.

§ 2.§-link ↗

Det påhviler køberen af danskavlet græs-, kløver- og grønsagsfrø at tilbageholde den i § 1 nævnte afgift ved den endelige afregning med avleren hvert år senest den 11. juni. Køberen skal inden 3 uger efter afregningen indbetale afgiften til Frøafgiftsfonden, c/o Brancheudvalget for Frø, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1., 1620 København V. Indbetalingernes overensstemmelse med køberens afregninger med avlerne skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte forpligtelser påhviler ligeledes en udenlandsk købers repræsentant her i landet, såfremt afregningen med avleren sker gennem ham.

Stk. 3. I tilfælde, hvor afregning til avleren sker direkte fra en udenlandsk køber, påhviler det avleren at indbetale den i § 1 nævnte afgift. Avleren skal inden 14 dage efter modtagelsen af afregningsbeløbet indbetale afgiften til Frøafgiftsfonden, c/o Brancheudvalget for Frø, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1., 1620 København V. Avleren skal samtidig indsende dokumentation fra en statsautoriseret eller registreret revisor for afgiftens overensstemmelse med den udenlandske købers afregning .

§ 3.§-link ↗

Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges efter lovens § 20, stk. 1, en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

§ 4.§-link ↗

Der er udpantningsret for forfaldne beløb efter lovens § 21, herunder for de i § 3 nævnte rentebeløb.

§ 5.§-link ↗

Overtrædelse af § 2 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter kapitel 5 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. januar 2005.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 428 af 31. maj 1991 om produktionsafgift på frø ophæves.