Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regnskab for frie grundskoler m.v. § 1 I bekendtgørelse nr. 904 af 15. oktober 2001 om regnskab for frie grundskoler m.v. foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 24 og § 37, stk. 5, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 5. juli 2004, § 18 n i lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 8. oktober 2003, og § 30 o i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 23. oktober 2003, fastsættes:« 2. I § 3 indsættes efter stk. 4: »Stk. 5. I tilknytning til regnskabsaflæggelsen er bestyrelsen ansvarlig for, at skolen foretager elektronisk indberetning til Undervisningsministeriet af regnskabsoplysninger samt af revisors besvarelse af revisorchecklisten efter retningslinier fastsat af ministeriet.« 3. § 5 affattes således: »§ 5. Skolen skal foretage lineære afskrivninger på materielle anlægsaktivers anskaffelsessum efter fradrag af eventuel scrapværdi, når anskaffelsessummen overstiger den i § 5, stk. 2, nævnte grænse. Afskrivningsperioden fastsættes efter en konkret vurdering i overensstemmelse med de anførte perioder i § 7. Skolen skal redegøre for de anvendte regnskabsprincipper under anvendt regnskabspraksis. Stk. 2. Beløbsgrænsen for værdien af aktiver, der kan udgiftsføres i anskaffelsesåret er den skattemæssige småaktiv- og småudgiftsgrænse i henhold til afskrivningsloven med tillæg af moms. Beløbsgrænsen eksklusive moms findes på Skatteministeriets hjemmeside: http://www.skat.dk/tal_statistik/satser_og_beloeb/302.html. Aktiver, der består af flere dele, og som er bestemt til at fungere samlet, og hvis samlede anskaffelsespris overstiger den førnævnte beløbsgrænse, skal opføres som et aktiv.« 4. Bilag 1, Årsberetning, nr. 1, affattes således: »1) Bestyrelsens beskrivelse af skolens aktiviteter i året, samt en redegørelse, der bl.a. kan supplere regnskabstallene, herunder kommentarer til skolens resultat, økonomi, likviditet og udviklingen i elevtallet.« 5. Bilag 1, note nr. 1 – Statstilskud affattes således: »Noten skal indeholde følgende specifikation: Generelt driftstilskud, grundskolen Generelt driftstilskud, gymnasiet/kursus Bygningstilskud, grundskolen Bygningstilskud, gymnasiet/kursus Tilskud til kostafdelinger Tilskud til skolefritidsordninger Tilskud til sprogstimulering Tilskud til specialundervisning Tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever Tilskud til svært handicappede Tilskud til særlige formål Øvrige statstilskud« 6. I bilag 1, note nr. 18, Anlægsoversigt indsættes efter »Kontantvurdering af ejendomme pr. 1/1 – xxxx« : »Værdien af afsluttede ikke vurderede ny- og tilbyggerier.« 7. I bilag 1, Nøgletal m.v., Overskudsgrad udgår: »(efter renter)« 8. I bilag 1, Nøgletal m.v. affattes note 5 således: »Likviditetsgrad = omsætningsaktiver/kortfristet gæld ekskl. feriepengeforpligtelse x 100« 9. I bilag 1, Nøgletal m.v. affattes note 8 således: »Overskudsgrad = Årets resultat før ekstraordinære poster/indtægter i alt« 10. Før » Den fri ungdomsuddannelse « indsættes: » Dagtilbud og heltidsskolefritidsordninger, jf. lovens § 36 a og 36 b Dagtilbud, jf. lovens § 36 a 2004 Indtægter : Kommunale tilskud Forældrebetaling Private tilskud Direkte udgifter : Løn og lønafhængige omkostninger Udstyr og inventar Materialer og forplejning Lokaleleje og evt. prioritetsomkostninger Drift og vedligeholdelse af arealer og lokaler Andre direkte henførbare omkostninger Direkte udgifter i alt Årets resultat Ordningen må ikke give underskud set over en periode på 4 år. Der anføres fra og med regnskabsåret 2005 sammenligningstal, der viser tidligere års resultater i op til 4 år. Heltidsskolefritidsordning, jf. lovens § 36 b 2004 Indtægter : Kommunale tilskud Forældrebetaling Private tilskud Indtægter i alt Direkte udgifter : Løn- og lønafhængige omkostninger Materialer og forplejning Inventar og udstyr Andre direkte henførbare omkostninger Direkte udgifter i alt Årets resultat Hvis der er et betydeligt sammenfald med ressourceudnyttelsen i den almindelige skolefritidsordning, kan skolen ved opgørelse af udgifterne til heltidsskolefritidsordningen benytte forholdsmæssige andele af de udgifter, som henføres til skolefritidsordningen, jf. note 5 og 7.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. december 2004 og har virkning fra og med regnskabsåret 2004. Undervisningsministeriet, den 15. december 2004 P.M.V. Lars Mortensen Styrelseschef /Ole Sten Volder