Bekendtgørelse nr. 1299 · 2004

Historisk

Bekendtgørelse om betaling for certificering og kontrol af virksomheder der fremstiller træemballage m.v.

Bekendtgørelse om betaling for certificering og kontrol af virksomheder der fremstiller træemballage m.v.

Dokumentdato: 14. dec. 2004Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Virksomheder, der ansøger om certificering og virksomheder, der certificeres efter bekendtgørelse om certificering af virksomheder der fremstiller træemballage m.v., skal betale afgifter og gebyrer som fastsat i bilag 1 til dækning af Plantedirektoratets udgifter til administration og kontrol m.m. i henhold til den nævnte bekendtgørelse.

§ 2.§-link ↗

Afgifter og gebyrer tillægges merværdiafgift.

§ 3.§-link ↗

Afgifter og gebyrer nævnt i bilag 1 forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.

Stk. 2. Betales forfaldne afgifter og gebyrer ikke rettidigt, skal der betales en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

Stk. 3. For erindringsskrivelser betales et gebyr på kr.100,-.

Stk. 4. Der er udpantningsret for afgifter, gebyrer og renter.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 881 af 30. oktober 2003 om betaling for certificering og kontrol af virksomheder der fremstiller træemballage m.v. ophæves.