Bekendtgørelse nr. 1274 · 2004

Historisk

Bekendtgørelse om fersk kød m.v.

Bekendtgørelse om fersk kød m.v.

Dokumentdato: 13. dec. 2004Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse vedrører de sundhedsmæssige betingelser, som skal opfyldes af engrosvirksomheder for produktion, behandling, indfrysning, oplagring og afsætning af fersk kød, jf. § 2, nr. 2, herunder bortskaffelse af specificeret risikomateriale, jf. § 21.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter desuden indfrysning og oplagring i engrosvirksomheder af fersk kød, andre typer af kød omfattet af fødevareloven eller produkter med indhold af kød, som ikke er af egen produktion.

Stk. 3. I tvivlstilfælde afgør Fødevarestyrelsen, om en virksomhed er omfattet af bekendtgørelsen.

Stk. 4. Fødevarestyrelsen kan tillade, at fersk kød, som ikke opfylder betingelserne i denne bekendtgørelse, kan anvendes til forsyninger af internationale organisationer, udstillinger eller særlige undersøgelser. Definitioner

§ 2.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Kød: alle spiselige dele af arterne kvæg (herunder arterne Bubalus bubalis og Bison bison), svin, får, geder og hovdyr holdt som husdyr. 2) Fersk kød: kød, herunder kød, der er vakuumpakket eller pakket i kontrolleret atmosfære, og som med undtagelse af kuldebehandling ikke har været underkastet nogen behandling, der forlænger holdbarheden. 3) Maskinsepareret kød: kød, der mekanisk er udvundet fra kødbærende knogler, og som er bestemt til at anvendes på autoriserede kødproduktvirksomheder. Følgende knogler må ikke anvendes ved fremstilling af maskinsepareret kød: knogler fra hovedet, fra lemmerne under forknæleddet og haseleddet, fra svinehaler samt fra kvæg, får og geder. 4) Slagtekrop: hele et slagtedyrs krop efter afblødning, udtagning af organer, afskæring af lemmerne i forknæled og haseled, af hoved, hale og yver og endvidere for kvæg, får, geder og hovdyr efter afhudning. For svin er afskæring af lemmerne i forknæled og haseled og af hovedet ikke nødvendig, når kødet skal behandles i overensstemmelse med bekendtgørelse om kødprodukter m.v. 5) Slagteaffald: fersk kød, for så vidt det ikke hører til slagtekroppen, som defineret i nr. 4, også selv om det stadig er i naturlig forbindelse med slagtekroppen. 6) Organer: slagteaffald fra bryst-, bug- og bækkenhule, inklusive luft- og spiserør. 7) Embedsdyrlæge: dyrlæge, der af Fødevarestyrelsen eller den myndighed, Ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender har bemyndiget dertil, er udpeget til at føre tilsyn efter denne bekendtgørelse. 8) Transportmidler: de dele af motorkøretøjer, jernbanevogne og luftfartøjer, der er beregnet til last, og lastrum i skibe samt containere til transport ad land-, sø- eller luftvejen. 9) Indpakning: beskyttelse af det ferske kød ved anvendelse af en første indpakning eller en første beholder i direkte berøring med det pågældende ferske kød samt selve denne første indpakning eller beholder. 10) Emballering/emballage: anbringelse af det indpakkede ferske kød i en ydre beholder samt selve denne beholder. 11) Producentslagtninger: slagtning foretaget på et autoriseret slagteri af et slagtedyr, når kødet fra dette slagtedyr leveres tilbage til producenten til brug i dennes private husholdning. 12) Storkreatur: a) Voksent kvæg i henhold til forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød og hovdyr udgør 1,0 storkreatur. b) Andet kvæg og hjortedyr udgør 0,5 storkreatur. c) Svin på over 100 kg levende vægt udgør 0,2 storkreatur. d) Andre svin udgør 0,15 storkreatur. e) Får og geder udgør 0,1 storkreatur. f) Lam, gedekid og pattegrise på under 15 kg levende vægt udgør 0,05 storkreatur. 13) Lille produktion: i beregningen for slagterier medregnes ikke producentslagtninger. Grænserne er for slagterier behandling af højst 20 storkreaturer pr. uge og højst 1000 storkreaturer pr. år, og for opskæringsvirksomheder en ugentlig produktion på ikke over 5 tons udbenet kød eller den tilsvarende mængde ikke-udbenet kød. 14) Køle- og fryselager: en virksomhed, som med henblik på afsætning indfryser eller oplagrer fersk kød, andre typer kød omfattet af fødevareloven eller produkter med indhold af kød, som ikke er af egen produktion. 15) Pakkecenter: en virksomhed, som med henblik på afsætning foretager omemballering eller omgruppering af indpakket fersk kød. Krav til virksomheder

§ 3.§-link ↗

Et slagteri, som har tilladelse til at afsætte sine produkter til andre EU-lande eller tredjelande (eksportslagteri), skal opfylde de indretningsmæssige krav i bilag 1, kapitel 1 og 2, samt de driftsmæssige betingelser nævnt i §§ 7 og 9. Desuden skal slagterier, som slagter svin eller heste, have et laboratorium til påvisning af trikiner i overensstemmelse med bilag 3. Fødevareregionen kan dog tillade, at trikinundersøgelserne i stedet foretages på et hertil godkendt eller akkrediteret laboratorium.

Stk. 2. Et slagteri, som alene har tilladelse til at afsætte sine produkter på det danske marked (hjemmemarkedsslagteri), skal opfylde de indretningsmæssige krav i bilag 2 samt de driftsmæssige betingelser nævnt i § 5.

Stk. 3. En opskæringsvirksomhed, som har tilladelse til at afsætte sine produkter til andre EU-lande eller tredjelande (eksportopskæringsvirksomhed), skal opfylde de indretningsmæssige krav i bilag 1, kapitel 1 og 3, samt de driftsmæssige betingelser i §§ 8 og 9.

Stk. 4. En opskæringsvirksomhed, som alene har tilladelse til at afsætte sine produkter på det danske marked (hjemmemarkedsopskæringsvirksomhed), skal opfylde de indretningsmæssige krav i bilag 2 samt de driftsmæssige betingelser nævnt i § 5.

Stk. 5. Et køle- og fryselager, som har tilladelse til at afsætte sine produkter til andre EU-lande eller tredjelande (eksportkøle- og fryselager), skal opfylde de indretningsmæssige krav i bilag 1, kapitel 1 og 4, samt de driftsmæssige betingelser i § 10.

Stk. 6. Et køle- og fryselager, som alene har tilladelse til at afsætte sine produkter på det danske marked (hjemmemarkedskøle- og fryselager), skal opfylde de indretningsmæssige krav i bilag 1, kapitel 1 og 4, samt de driftsmæssige betingelser nævnt i § 5. Under forudsætning af, at der er tale om et mindre køle- og fryselager, som alene ønsker at oplagre emballeret fersk kød og andre emballerede fødevarer, kan fødevareregionen dog tillade, at visse af de indretningsmæssige krav i bilag 1, kapitel 1, ikke er opfyldt.

Stk. 7. Et pakkecenter skal opfylde de driftsmæssige betingelser i § 11, samt de indretningsmæssige krav i bilag 1, kapitel 1, dog ikke nr. 4 og 5 og kravet om ikke hånd- eller armbetjente vandhaner i nr. 18. Fødevareregionen kan dog tillade, at engrossupermarkeder ikke opfylder kravet om genemballering i § 11.

§ 4.§-link ↗

Såfremt virksomheden ønsker autorisationen eller godkendelsen tilbagekaldt, skal dette meddeles Fødevarestyrelsen i så god tid, at kontrolpersonalets opsigelsesvarsler udløber senest den dag, hvor virksomhedens autorisation eller godkendelse ikke længere ønskes opretholdt.

Stk. 2. Hvis dette ikke sker, godtgør virksomheden samtlige lønudgifter m.v. for kontrolpersonalet i perioden fra den dag, hvor virksomhedens autorisation eller godkendelse ikke længere er gældende, til opsigelsesvarslernes udløb. Hjemmemarkedsvirksomheder

§ 5.§-link ↗

Virksomheder omfattet af § 3, stk. 2, 4 eller 6, må alene producere fersk kød eller oplagre fersk kød og andre fødevarer til afsætning på det danske marked.

Stk. 2. Det er en forudsætning for at blive omfattet af § 3, stk. 2 eller 4, at virksomheden har en lille produktion, jf. § 2, nr. 13.

Stk. 3. Slagterier omfattet af stk. 1 og 2 skal opfylde følgende særlige betingelser: 1) Slagteriet skal opfylde de driftsmæssige krav i bilag 1, kapitel 5 og 7, kapitel 13, nr. 1, 2, 4 og 8, kapitel 14, nr. 1, 3, 4 og 5, samt bilag 2. 2) Slagteriet skal på forlangende meddele embedsdyrlægen nedenstående oplysninger, der skal fremgå af et register: a) antallet af dyr, der tilføres virksomheden, og b) mængden af fersk kød, der forlader den. 3) Slagteriet skal oplyse embedsdyrlægen om slagtetidspunktet samt antallet af dyr, og hvor de stammer fra, således at der i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 6, kan foretages levende syn enten i oprindelsesbesætningen eller på slagteriet. 4) Embedsdyrlægen foretager på slagtedagen undersøgelse efter slagtningen, jf. bilag 1, kapitel 8. Foretages undersøgelsen af en tilsynsfunktionær, må ingen dele af slagtedyr, hvori der er påvist læsioner eller forandringer, tages i anvendelse af virksomheden, før embedsdyrlægen har godkendt dette. 5) Embedsdyrlægen kontrollerer stikprøvevis, at hygiejneforskrifterne, jf. nr. 1, overholdes.

Stk. 4. Fødevareregionen kan meddele et hjemmemarkedsslagteri tilladelse til at overskride den ugentlige grænse for slagtninger, jf. § 2, nr. 13, for at tage hensyn til behovet for at slagte lam og gedekid før højtiderne, hvis de relevante hygiejnekrav opfyldes, og kødet ikke indfryses inden afsætningen.

Stk. 5. Fødevareregionen kan tillade, at individuelle erhvervsdrivende for egen regning slagter på bestemte ugedage i et hjemmemarkedsslagteri, når følgende betingelser er opfyldt: 1) den individuelle erhvervsdrivende skal have gennemgået en af Fødevarestyrelsen godkendt uddannelse i produktionshygiejne, 2) det producerede ferske kød anvendes af den individuelle erhvervsdrivende til salg til den endelige forbruger fra den erhvervsdrivendes detailsalg eller til salg til storkunder, og 3) det samlede slagtetal i slagteriet kan højst udgøre 30 storkreaturer pr. uge og højst 1500 storkreaturer pr. år, jf. § 2, nr. 12.

Stk. 6. En opskæringsvirksomhed omfattet af stk. 1 og 2 skal opfylde de driftsmæssige krav i bilag 1, kapitel 5, kapitel 7, nr. 12, kapitel 9, med undtagelse af kravet om lokaletemperaturen i nr. 6, og kapitel 10, nr. 2, samt bilag 2.

Stk. 7. Et køle- og fryselager omfattet af stk. 1 skal opfylde de driftsmæssige krav i § 10.

Stk. 8. Fersk kød, andre typer af kød omfattet af fødevareloven eller produkter med indhold af kød, som ikke er af egen produktion, og som har været modtaget af en hjemmemarkedsvirksomhed, jf. § 3, stk. 2, 4 og 6, kan kun afsættes på det danske marked. Krav til dyr, der afhændes til slagtning

§ 6.§-link ↗

Dyr, der afhændes til slagtning, må ikke udvise tegn på nogen sygdom eller indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød og andre produkter fra dyrene.

Stk. 2. Et dyr omfattet af stk. 1 kan dog leveres til slagtning, såfremt det er ledsaget af en af Fødevarestyrelsen foreskrevet erklæring fra en dyrlæge. Erklæringen skal afleveres til embedsdyrlægen ved slagteriet.

Stk. 3. Embedsdyrlægen kan lade foretage laboratoriemæssige undersøgelser af dyr omfattet af stk. 2, og såfremt resultatet viser, at kødet ikke indeholder sundhedsskadelige rester af stoffer omfattet af stk. 1, kan embedsdyrlægen se bort fra stofferne ved sin bedømmelse af dyret.

Stk. 4. Såfremt embedsdyrlægen ved kontrollen af et slagtedyr får mistanke om, at dyret kan indeholde sundhedsskadelige rester af stoffer omfattet af stk. 1, lader embedsdyrlægen foretage undersøgelser til belysning af mistanken. Krav til slagtedyr og fersk kød

§ 7.§-link ↗

Slagteriet skal foretage det nødvendige for at slagtedyrene undersøges før slagtning, og må kun slagte dyr, som embedsdyrlægen ved det levende syn har fundet egnet til slagtning.

Stk. 2. Slagteriet skal foretage det nødvendige for at sikre, at alle dele af dyret, inklusive blodet, undersøges umiddelbart efter slagtningen.

Stk. 3. Behandling og salg af fersk kød skal foregå på en hygiejnisk forsvarlig måde og skal gennemføres således, at fersk kød ikke udsættes for forurening eller anden skadelig påvirkning eller påvirker andre fødevarer i skadelig retning.

Stk. 4. For at fersk kød i form af hele kroppe, halve kroppe, halve kroppe opskåret i højst tre delstykker eller kvarte kroppe kan omsættes, skal kødet: 1) komme fra et slagteri, der er autoriseret dertil og gennemfører egenkontrol i overensstemmelse med bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v., 2) hidrøre fra et slagtedyr, der i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 6, er blevet undersøgt af en embedsdyrlæge før slagtningen, og efter denne undersøgelse er fundet egnet til slagtning i henhold til denne bekendtgørelse, 3) være behandlet under hygiejniske forhold i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 5 og 7, 4) være undersøgt efter slagtningen af en embedsdyrlæge i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 8. Deraf skal fremgå, at slagtedyret ikke har udvist nogen forandring med undtagelse af traumatiske læsioner opstået kort før slagtningen, lokale misdannelser eller forandringer, for så vidt det er konstateret - om fornødent ved egnede laboratorieundersøgelser - at disse læsioner, misdannelser eller forandringer ikke gør slagtekroppen og det tilhørende slagteaffald uegnet til menneskeføde eller bringer den menneskelige sundhed i fare, 5) være forsynet med et kontrolmærke i henhold til bestemmelserne om kontrolmærkning af fersk kød i autorisationsbekendtgørelsen, 6) oplagres under tilfredsstillende hygiejniske forhold i henhold til bilag 1, kapitel 13, i virksomheder, som er autoriseret eller godkendt dertil og gennemfører egenkontrol i overensstemmelse med bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v., 7) kontrolleres af en embedsdyrlæge i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 10, og 8) transporteres under hygiejniske forhold i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 14, og ledsages af handelsdokument eller certifikat i overensstemmelse med § 13.

§ 8.§-link ↗

For at fersk kød i form af delstykker, der er mindre end de i § 7, stk. 4, anførte, eller udbenet kød - uanset om det er indpakket - kan omsættes, skal kødet: 1) opskæres, udbenes eller pakkes i en opskæringsvirksomhed, som er autoriseret dertil og gennemfører egenkontrol i overensstemmelse med bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v., 2) opskæres, udbenes eller pakkes i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 9, og hidrøre fra fersk kød, der opfylder de i § 7 anførte betingelser eller fra fersk kød indført i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om Fødevarestyrelsen ved indførsel af animalske fødevarer, 3) oplagres under forhold, der opfylder betingelserne i bilag 1, kapitel 13, i virksomheder, som er autoriseret eller godkendt dertil, og gennemfører egenkontrol i overensstemmelse med bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v., 4) kontrolleres af en embedsdyrlæge i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 10, 5) opfylde betingelserne i bilag 1, kapitel 11, med hensyn til indpakning og emballering, og 6) opfylde betingelserne i § 7, stk. 4, nr. 3, 5 og 8.

§ 9.§-link ↗

For at fersk kød i form af slagteaffald kan omsættes, skal det opfylde følgende betingelser: 1) Slagteaffaldet skal komme fra et slagteri eller en opskæringsvirksomhed, som er autoriseret dertil og gennemfører egenkontrol i overensstemmelse med bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v. 2) Slagteaffald, som ikke er opskåret, skal opfylde betingelserne i §§ 7 og 8. 3) Slagteaffald, som er opskåret, skal opfylde betingelserne i § 8.

§ 10.§-link ↗

Fersk kød, som er blevet oplagret i et køle- eller fryselager, der er autoriseret eller godkendt dertil og gennemfører egenkontrol i overensstemmelse med bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v., og som ikke siden har undergået nogen yderligere håndtering undtagen i forbindelse med oplagring, kan omsættes, når det: 1) opfylder betingelserne i §§ 7, 8 eller 9, eller er indført i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om Fødevarestyrelsen ved indførsel af animalske fødevarer, og 2) under transporten til bestemmelsesstedet er ledsaget af det handelsdokument eller certifikat, som er omhandlet i § 13.

§ 11.§-link ↗

Fersk kød, som er blevet om-emballeret eller om-grupperet i et pakkecenter, der er godkendt dertil og gennemfører egenkontrol i overensstemmelse med bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v., må omsættes, når det opfylder betingelserne i §§ 7, 8, 9 eller 10.

§ 12.§-link ↗

Fersk kød, andre typer af kød omfattet af fødevareloven eller produkter med indhold af kød, som ikke er af egen produktion, og som ønskes afsat til andre EU-lande eller tredjelande, må kun omlæsses på eksportvirksomheder, jf. § 3, stk. 1, 3, 5 og 7, der må behandle de nævnte produkter, jf. dog § 22.

Stk. 2. Fersk kød, andre typer af kød omfattet af fødevareloven eller produkter med indhold af kød, som ikke er af egen produktion, og som alene ønskes afsat på det danske marked, må kun omlæsses på engrosvirksomheder, jf. § 3, stk. 2, 4 og 6, der må behandle de nævnte produkter, jf. dog § 22. Certifikat og handelsdokument

§ 13.§-link ↗

Under transporten skal fersk kød ledsages af et handelsdokument. Handelsdokumentet skal opbevares af adressaten i mindst 1 år med henblik på forevisning for embedsdyrlægen på dennes anmodning. Hvis oplysningerne er på EDB, skal de skrives ud på embedsdyrlægens anmodning. Handelsdokumentet udstedes af afsendervirksomheden og skal mindst indeholde følgende: 1) Ved afsendelse fra en virksomhed, som har tilladelse til at afsætte sine produkter til andre EU-lande eller tredjelande, skal anføres DK eller Danmark, afsendervirksomhedens kontrolnummer og EØF, jf. bestemmelserne om kontrolmærkning af fersk kød i autorisationsbekendtgørelsen. Der er ikke krav om ramme om oplysningerne. For frosset kød skal der være en klar angivelse af måned og år for indfrysningen. 2) Ved afsendelse fra en virksomhed, som alene har tilladelse til at afsætte sine produkter på det danske marked, skal anføres afsendervirksomhedens kontrolnummer og tallet 1, jf. bestemmelserne om kontrolmærkning af fersk kød i autorisationsbekendtgørelsen. Der er ikke krav om ramme om oplysningerne. For frosset kød skal der være en klar angivelse af måned og år for indfrysningen.

Stk. 2. Ved forsendelse til Finland eller Sverige skal fersk kød være ledsaget af et handelsdokument som nævnt i stk. 1, nr. 1, med en af følgende yderligere oplysninger: 1) For kød, som er undersøgt efter Fødevarestyrelsens anvisninger og fundet fri for Salmonella: »Den undersøgelse, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, litra a, i Rådets direktiv 64/433/EØF (som ændret) er blevet foretaget«. 2) For kød, som er bestemt til en virksomhed med henblik på pasteurisering, sterilisering eller anden behandling med tilsvarende virkning: »Kødet er bestemt til forarbejdning«. 3) For kød, som stammer fra en virksomhed, der er omfattet af et af Fødevarestyrelsen godkendt salmonellakontrolprogram: »Kødet stammer fra en virksomhed omfattet af et program som det, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, litra c, i Rådets direktiv 64/433/EØF (som ændret)«.

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan Fødevarestyrelsen på anmodning fra den kompetente myndighed i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union tillade, at embedsdyrlægen udsteder et certifikat for fersk kød ved forsendelse til den anden medlemsstat, når kødet efter forarbejdning er bestemt til udførsel til et land, som ikke er medlem af Den Europæiske Union.

Stk. 4. Når der er behov derfor kan embedsdyrlægen uanset stk. 1 forlange, at fersk kød, som er godkendt til udførsel, i stedet for handelsdokument ledsages af et af Fødevarestyrelsen godkendt certifikat, når det sendes til en engroskødvirksomhed i Danmark.

Stk. 5. Uanset stk. 1 kan handelsdokument undlades ved forsendelse af fersk kød til detailvirksomheder i Danmark. Dog skal forsendelser af fersk kød af kvæg med påsiddende rygsøjle være ledsaget af handelsdokument.

Stk. 6. For forsendelser af fersk kød med påsiddende rygsøjle skal på det ledsagende handelsdokument eller certifikat være angivet antallet af kvægkroppe eller dele af kvægkroppe, som rygsøjlen skal fjernes fra samt antallet af kvægkroppe eller dele af kvægkroppe, hvor der ikke er krav om, at rygsøjlen skal fjernes.

Stk. 7. Ved forsendelse til en anden medlemsstat i Den Europæiske Union, Norge eller San Marino skal fersk kød ledsages af et certifikat godkendt af Fødevarestyrelsen og udstedt af embedsdyrlægen, når kødet transporteres i transit gennem et land, som ikke er medlem af Den Europæiske Union. Sådan transport skal foregå i plomberet transportmiddel.

Stk. 8. Kød hidrørende fra en virksomhed, der er beliggende i et område, som er pålagt særlige restriktioner, skal ledsages af et certifikat godkendt af Fødevarestyrelsen.

Stk. 9. Ved udførsel af fersk kød til lande, som ikke er medlem af Den Europæiske Union, kan embedsdyrlægen kun udstede et af Fødevarestyrelsen godkendt certifikat. Nødslagtning

§ 14.§-link ↗

Ved nødslagtning forstås enhver slagtning, hvor aflivningen udføres uden for et slagteri efter beslutning af en dyrlæge på grund af et ulykkestilfælde eller alvorlige fysiologiske forstyrrelser eller funktionsforstyrrelser, og hvor den slagtemæssige behandling foretages på et autoriseret slagteri.

Stk. 2. Dyret skal inden slagtningen undersøges af en dyrlæge i overensstemmelse med § 7, stk. 4, nr. 2.

Stk. 3. Dyret skal aflives efter bedøvelse og afblødes på stedet. Derefter skal det hurtigst muligt under hygiejniske forhold transporteres til et autoriseret slagteri. Hvis det ikke er muligt inden for en time at transportere det aflivede dyr til slagteriet, skal transporten foregå i en container eller med et transportmiddel, hvori temperaturen er på mellem 0°C og 4°C. Hvis udtagelsen af organerne ikke er foretaget i forbindelse med aflivningen, skal dette ske senest tre timer efter aflivningen. Såfremt organerne udtages i forbindelse med aflivningen, skal de ledsage slagtekroppen til slagteriet.

Stk. 4. Det aflivede dyr skal under transporten til slagteriet ledsages af en af Fødevarestyrelsen foreskrevet erklæring fra den dyrlæge, der har beordret aflivningen. Erklæringen skal afleveres til embedsdyrlægen ved slagteriet.

Stk. 5. Kød af dyr, der er nødslagtet, og som af embedsdyrlægen er godkendt til konsum, skal mærkes med kontrolmærke i overensstemmelse med bestemmelserne om kontrolmærkning af fersk kød i autorisationsbekendtgørelsen og må kun omsættes på det danske marked. Særlige produktionskrav

§ 15.§-link ↗

På kvæg, får og geder, hvis kød er bestemt til konsum eller foder, må der efter bedøvelse ikke foretages laceration af centralnervevæv ved hjælp af et aflangt stavformet instrument, der føres ind i kraniehulen.

§ 16.§-link ↗

Tunger af kvæg uanset alder bestemt til konsum eller foder skal udtages på slagteriet ved et tværsnit rostralt for basihyoideums processus lingualis.

§ 17.§-link ↗

Hovedkød af kvæg på over 12 måneder skal udtages på slagteriet. Slagteriet skal som del af sit egenkontrolprogram have skriftlige procedurer, der er godkendt af fødevareregionen, for at sikre, at eventuel kontaminering af hovedkødet forårsaget af centralnervevæv forebygges. Procedurerne skal mindst indeholde: 1) Udtagning skal foregå på et særligt sted, der er fysisk adskilt fra slagtelinjens øvrige dele. 2) Hvis hovederne fjernes fra conveyoren eller kroge, inden hovedkødet udtages, skal skudhullet og foramen magnum forsegles med en tæt og bestandig prop. Hvis der udtages prøve af hjernestammen til laboratorieundersøgelse for BSE, forsegles foramen magnum umiddelbart efter prøvetagningen. 3) Der må ikke udtages hovedkød fra hoveder, hvor øjnene er blevet beskadiget eller gået tabt umiddelbart før eller efter slagtning, eller som på anden vis er blevet beskadiget på en måde, der kan medføre kontaminering af hovedkødet forårsaget af centralnervevæv. 4) Der må ikke udtages hovedkød fra hoveder, som ikke er blevet forseglet korrekt i henhold til nr. 2. 5) Der skal være etableret specifikke arbejdsvejledninger i virksomhedens egenkontrolprogram, godkendt i henhold til gældende bestemmelser om egenkontrol, med henblik på at forebygge, at hovedkødet kontamineres under udtagningen, navnlig i tilfælde af, at forseglingen som omhandlet i nr. 2 er gået tabt eller øjnene er beskadiget under håndteringen. 6) Der skal være etableret en prøveudtagningsplan med anvendelse af en relevant laboratorietest til påvisning af centralnervevæv med henblik på at verificere, om foranstaltningerne til reduktion af kontaminering er korrekt implementeret.

§ 18.§-link ↗

Udtagning af kæbekød på slagteriet kan ske uden opfyldelse af betingelserne i § 17, hvis det sker uden at hovederne fjernes fra conveyoren eller kroge.

§ 19.§-link ↗

Knogler fra kvæg, får og geder, knogler fra hovedet og lemmerne under forknæleddet og haseleddet af andre dyr samt svinehaler må ikke bruges til fremstilling af maskinsepareret kød, jf. § 2, nr. 3.

Stk. 2. Maskinsepareret kød må kun afsættes, eventuelt via et autoriseret eller godkendt køle- og frostlager, til autoriserede engroskødproduktvirksomheder, som underkaster kødet en varmebehandling før overgivelse til forbrugeren. Anden anvendelse end menneskeføde

§ 20.§-link ↗

Kød, der af embedsdyrlægen findes uegnet til menneskeføde, eller som virksomheden ikke ønsker anvendt til menneskeføde, skal destrueres eller anvendes på anden måde i henhold til forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, jf. bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalske biprodukter.

Stk. 2. Såfremt det i stk. 1 omhandlede kød ikke straks anbringes i de i bilag 1, kapitel 1, nr. 10, eller bilag 2, kapitel 1, nr. 9, nævnte beholdere eller lokaler, skal kødet mærkes efter embedsdyrlægens anvisning. Specificeret risikomateriale

§ 21.§-link ↗

Specificeret risikomateriale skal håndteres i overensstemmelse med § 20, denne paragrafs stk. 4-9 og bilag 4.

Stk. 2. Følgende væv betegnes som specificeret risikomateriale: 1) Kraniet uden underkæbe og med hjerne og øjne, rygsøjlen uden halens ryghvirvler og lænde-, bryst- og halshvirvlernes torn- og tværtappe og crista sacralis mediana og korsbensvingerne, men inklusive dorsalrodsganglier og rygmarv fra kvæg på over 12 måneder samt tonsillerne, tarmene fra duodenum til rektum og mesenterium fra kvæg uanset alder. 2) Kraniet med hjerne og øjne, tonsiller og rygmarv fra får og geder på over 12 måneder, eller som har en frembrudt, blivende fortand, samt milt og ileum fra får og geder uanset alder.

Stk. 3. Den i stk. 2, nr. 1, nævnte definition på specificeret risikomateriale omfatter ikke kød med påsiddende rygsøjle, som er indført i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer, og hvor det i henhold til disse bestemmelser er tilladt at anvende rygsøjle, herunder dorsalrodsganglier, til konsum.

Stk. 4. Specificeret risikomateriale skal fjernes: 1) på slagterier, eller, i givet fald, andre slagtesteder, eller 2) på opskæringsvirksomheder, for så vidt angår rygsøjle hos kvæg.

Stk. 5. Uanset stk. 4 kan rygmarv fra får og geder fjernes på opskæringsvirksomheder.

Stk. 6. Uanset stk. 4 kan rygsøjle fra kvæg, som er omfattet af den i stk. 2, nr. 1, nævnte definition på specificeret risikomateriale, fjernes i en detailslagterbutik, herunder slagterafdelingen i et supermarked.

Stk. 7. Hvis der ikke er krav om, at rygsøjlen skal fjernes, skal kvægkroppe eller engrosudskæringer af kvægkroppe med rygsøjle identificeres med en blå stribe på det mærke, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1760/2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97, jf. bekendtgørelse om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød.

Stk. 8. Hvis specificeret risikomateriale ikke fjernes fra døde dyr, skal de dele af kroppen, der indeholder specificeret risikomateriale, eller hele kroppen behandles som specificeret risikomateriale.

Stk. 9. Alt specificeret risikomateriale skal farves med et farvestof eller mærkes, umiddelbart efter det er fjernet. Hele kroppe af døde dyr behøver dog ikke farves. Returvarer

§ 22.§-link ↗

Returvarer kan modtages på virksomheden efter aftale med embedsdyrlægen. Returvarerne skal undersøges efter anvisninger fra Fødevarestyrelsen.

Stk. 2. Ved returvarer forstås fersk kød, som returneres fra en engros- eller detailvirksomhed i Danmark. Hygiejneuddannelse

§ 23.§-link ↗

Virksomheden skal iværksætte et uddannelsesprogram for det personale, der er beskæftiget med fødevarer, med henblik på at sætte personalet i stand til at overholde de krav til produktionshygiejne, der svarer til virksomhedens produktionsstruktur. Tilsyn m.v.

§ 24.§-link ↗

Tilsyn med virksomheder omfattet af bekendtgørelsen foregår under embedsdyrlægens ansvar.

Stk. 2. Embedsdyrlægen skal medvirke ved udarbejdelsen og gennemførelsen af det i § 23 påbudte uddannelsesprogram.

Stk. 3. Tilsynsomfanget fastlægges af fødevareregionen efter følgende retningslinier: 1) På et slagteri omfattet af § 3, stk. 1, skal der mindst være en embedsdyrlæge til stede i hele det tidsrum, hvor dyrene undersøges før og efter slagtningen. 2) På en opskæringsvirksomhed omfattet af § 3, stk. 3, skal der mindst en gang om dagen være en embedsdyrlæge til stede, mens der arbejdes med kødet. 3) På et køle- og fryselager omfattet af § 3, stk. 5, skal en embedsdyrlæge aflægge regelmæssige besøg. 4) På et pakkecenter omfattet af § 3, stk. 7, skal en embedsdyrlæge aflægge regelmæssige besøg. 5) På et slagteri omfattet af § 3, stk. 2, skal en embedsdyrlæge foretage levende syn i oprindelsesbesætningen eller på slagteriet før slagtningen og undersøgelse efter slagtningen, samt regelmæssigt foretage kontrol af hygiejnen. 6) På en opskæringsvirksomhed omfattet af § 3, stk. 4, skal en embedsdyrlæge aflægge regelmæssige besøg. 7) På et køle- og fryselager omfattet af § 3, stk. 6, skal en embedsdyrlæge aflægge regelmæssige besøg.

Stk. 4. Embedsdyrlægen kan ved følgende opgaver lade sig bistå af tilsynsfunktionærer, der arbejder under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar: 1) Undersøgelsen inden slagtningen, idet tilsynsfunktionærens opgave vil være at bistå med rent praktiske opgaver. 2) Undersøgelsen efter slagtningen, for så vidt som embedsdyrlægen er i stand til på stedet at føre en effektiv kontrol med tilsynsfunktionærens arbejde. 3) Den sundhedsmæssige kontrol af opskåret og oplagret kød. 4) Tilsyn og kontrol med, at virksomheden overholder de indretningsmæssige betingelser, herunder foretager den nødvendige vedligeholdelse. 5) Tilsyn og kontrol med, at de hygiejniske forskrifter for håndtering af kødet og for personalet overholdes.

Stk. 5. Udgifterne til tilsynet refunderes det offentlige af virksomheden efter de til enhver tid gældende regler herom. Udgifter i forbindelse med anskaffelse af kemikalier, instrumenter, mærker, stempelfarve samt andet nødvendigt udstyr og inventar til tilsynet i øvrigt såvel som dettes vedligeholdelse påhviler virksomheden.

§ 25.§-link ↗

Fødevarestyrelsen kan af hensyn til hygiejne, sundhed, ernæring, kvalitet og kontrol påbyde laboratorieundersøgelser m.m. Fødevarestyrelsen fastsætter prøvernes art og antal samt undersøgelsesmetoder, herunder hvilket laboratorium, der skal udføre undersøgelsen. Straffebestemmelser

§ 26.§-link ↗

Med bøde straffes den, der 1) overtræder § 3, § 5, stk. 1, 3 og 6-8, § 6, stk. 1, §§ 7-12, § 13, stk. 1-2 og 4-9, § 14, stk. 2-5, §§ 15-20, § 21, stk. 1, § 22, stk. 1, og § 23, eller 2) tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 1, stk. 4, § 3, stk. 6, § 5, stk. 4 eller 5, og § 22, stk. 1, eller 3) overtræder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1248/2001, Kommissionens forordning (EF) nr. 1326/2001, Kommissionens forordning (EF) nr. 270/2002, Kommissionens forordning (EF) nr. 1494/2002, Kommissionens forordning (EF) nr. 260/2003, Kommissionens forordning (EF) nr. 650/2003, Kommissionens forordning (EF) nr. 1053/2003, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1128/2003, Kommissionens forordning (EF) nr. 1139/2003, Kommissionens forordning (EF) nr. 1234/2003, Kommissionens forordning (EF) nr. 1809/2003, Kommissionens forordning (EF) nr. 1915/2003, Kommissionens forordning (EF) nr. 2245/2003, Kommissionens forordning (EF) nr. 876/2004, Kommissionens forordning (EF) nr. 1471/2004 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1492/2004.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 27.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. januar 2005.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 798 af 19. september 2003 om fersk kød m.v.

§ 28.§-link ↗

Fødevareregionen kan med dispensation fra de indretnings- og driftsmæssige krav i § 3, stk. 1, 3 eller 5, meddele en hjemmemarkedsvirksomhed en midlertidig tilladelse til inden for en nærmere fastsat produktionsgrænse, at overskride den grænse, der gælder for virksomheder med lille produktion, jf. § 2, nr. 13.

Stk. 2. Det er en betingelse for den i stk. 1 meddelte tilladelse, at hjemmemarkedsvirksomheden opfylder kravene i § 3, stk. 2, 4 eller 6, samt at virksomheden fremlægger en plan for opfyldelse af de indretnings- og driftsmæssige krav i § 3, stk. 1, 3 eller 5.

Stk. 3. Fersk kød fra virksomheder, som har opnået tilladelse efter stk. 1, må kun omsættes på det danske marked.