Bekendtgørelse nr. 1250 · 2004

Gældende

Bekendtgørelse om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri

Bekendtgørelse om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri

Dokumentdato: 13. dec. 2004Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Anvendelsesområde

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse ved ombygninger af eksisterende bebyggelse, som hører til følgende bygningskategorier: 1) Offentligt tilgængelige bygninger, forstået som bygninger, hvortil offentligheden eller andre end de i bygningen beskæftigede har adgang. 2) Erhvervsbyggeri til service og administration.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse ved ombygninger, hvor ombygningen ikke er væsentlig i henhold til byggelovens § 2, litra b, jf. dog §§ 4 og 5.

Kapitel 2 · Tilgængelighedsforanstaltninger

§ 3.§-link ↗

Der skal etableres mindst én niveaufri adgang til bygningen i henhold til bestemmelsen i bygningsreglement 1995, kapitel 4.2.1, stk. 2.

Stk. 2. Der skal etableres handicapparkeringspladser i henhold til bestemmelsen i bygningsreglement 1995, kapitel 2.6.2, stk. 3, jf. dog § 4, stk. 1.

Stk. 3. I offentligt tilgængeligt byggeri skal indrettes mindst et handicaptoilet i henhold til bestemmelsen i bygningsreglement 1995, kapitel 4.4.1, stk. 4, jf. dog § 4, stk. 1.

Stk. 4. I erhvervsbyggeri til service og administration skal indrettes mindst et handicaptoilet i henhold til bestemmelsen i bygningsreglement 1995, kapitel 4.4.4, stk. 5, jf. dog § 4, stk. 1.

Stk. 5. I offentligt tilgængeligt byggeri skal installeres elevator i henhold til bestemmelsen i bygningsreglement 1995, kapitel 4.2.1, stk. 3 og 4, jf. dog § 4, stk. 2.

Kapitel 3 · Maksimalgrænse

§ 4.§-link ↗

§ 3, stk. 2, 3 og 4 finder kun anvendelse, såfremt udgifterne til etablering af disse tilgængelighedsforanstaltninger tilsammen ikke overstiger 9 % af de øvrige ombygningsomkostninger eksklusiv udgifterne til etablering af niveaufri adgang.

Stk. 2. § 3, stk. 5 finder anvendelse, såfremt udgifterne til etablering af denne og de i stk. 1 nævnte tilgængelighedsforanstaltninger tilsammen ikke overstiger 9 % af de øvrige ombygningsomkostninger eksklusiv udgifterne til etablering af niveaufri adgang.

Kapitel 4 · Særlige bestemmelser

§ 5.§-link ↗

Gennemføres flere ombygningsarbejder i samme bygning inden for en periode på 2 år, betragtes disse som én ombygningssag ved beregningen af, om § 4 finder anvendelse.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte periode på 2 år regnes som 2 år fra den dato, hvor den første ombygningssag er afsluttet.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på ansøgninger om byggetilladelse, som indgives efter den 1. januar 2005.