§ 1.§-link ↗
Betalingspåkrav efter reglerne i retsplejelovens kapitel 44 a skal udfærdiges på Domstolsstyrelsens betalingspåkravsblanket, jf. vedlagte bilag. Blankettens vejledning til skyldner er en del af betalingspåkravet og må ikke adskilles fra det.
§ 2.§-link ↗
Ved indlevering af betalingspåkrav til fogedretten skal der ud over originalen vedlægges 2 kopier af betalingspåkravet. Hvis der er mere end én skyldner angivet i betalingspåkravet, skal der vedlægges én yderligere kopi af betalingspåkravet for hver skyldner ud over den første.
§ 3.§-link ↗
Ved indlevering af betalingspåkravet skal der ikke vedlægges dokumentation for kravet.
Stk. 2. Bilag til betalingspåkravet skal vedlægges i samme antal eksemplarer som betalingspåkravet, jf. § 2.
§ 4.§-link ↗
Forpligtelsen til at angive oplysninger i betalingspåkravet kan ikke opfyldes ved at henvise til bilag, som vedlægges betalingspåkravet. Oplysninger i bilag vedlagt betalingspåkravet kan alene supplere de pligtmæssige oplysninger i betalingspåkravet.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005.