§ 1.§-link ↗
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på investeringsforvaltningsselskabers aflæggelse af årsrapport for regnskabsåret 2004.
§ 2.§-link ↗
Investeringsforvaltningsselskaber, som i medfør af § 14, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed har fået tilladelse til alene at udøve aktiviteter nævnt i § 10, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal aflægge årsrapport efter lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven).
§ 3.§-link ↗
Investeringsforvaltningsselskaber, som ved udgangen af 2004 i medfør af § 14, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed har fået tilladelse til at udøve de i § 10, stk. 1, og de i § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed nævnte aktiviteter og i 2004 har udøvet de i § 10, stk. 2, nævnte aktiviteter, skal aflægge årsrapport efter bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for fondsmæglerselskaber.
§ 4.§-link ↗
Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelserne i § 2 og § 3 straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2004 og finder anvendelse på investeringsforvaltningsselskabers aflæggelse af årsrapport for regnskabsåret 2004.